Hjælp til ældre og syge
1 I de fleste menigheder er der forkyndere som er oppe i årene eller som har visse helbredsmæssige begrænsninger. For at komme til møderne og deltage i tjenesten har de ofte brug for hjælp.
2 Nogle af dem har tjent trofast i mange år, og de ønsker fortsat at være med i menighedens aktiviteter til trods for de fysiske begrænsninger de nu har. En søster sidst i firserne siger: „Jeg elsker Jehova så højt at jeg simpelt hen må være med i tjenesten og komme til møderne for at give udtryk for det jeg føler.“ (1 Kor. 15:58) Mon ikke vi alle ønsker at hjælpe sådanne brødre og søstre?
Tjenesten på arbejdsmarken
3 Skønt mange af vore ældre og syge er glade for at tjene deres Skaber, synes nogle af dem ikke at de har meget at bidrage med. „Jeg føler ikke at jeg kan yde ret meget, men det er en stor glæde for mig at tjene min Skaber,“ siger en 93 år gammel pioner. Efter at have arbejdet sammen med hende sagde kredstilsynsmanden: „Hun var en langt større opmuntring for mig end jeg var for hende. Hun bidrager fantastisk til pionerånden.“ Er der noget vi kan gøre for at lade sådanne vide hvor højt vi skatter dem?
4 Ja, vi kan tage dem med ud i tjenesten. Hvis nogen er bundet til en kørestol kan vi hjælpe dem ved at udføre gadearbejde sammen med dem. (Ordsp. 17:17) Eller vi kan tage vore gangbesværede ældre forkyndere med ud i distrikter som har elevatorer eller hvor der ingen trapper er. Måske kunne de tage med os på genbesøg eller på bibelstudier. Det kan også være at den vi studerer Bibelen med, kunne have lyst til at studiet blev holdt i den ældre forkynders hjem.
5 Er der noget vi kan gøre for at hjælpe dem der er bundet til hjemmet, så de kan få en meningsfuld andel i tjenesten? Hvad med de forslag der er blevet givet om at bruge telefonen? (Se Tillæg til Rigets Tjeneste, november 1985, side 3, 4.) Måske kunne vi skaffe navne og adresser på nogle som bor i områder vi ikke må besøge, nogle der ikke er truffet hjemme, eller nogle der har vist interesse; disse kan de så skrive til. En syg pioner har skrevet: „Jeg er forkrøblet af gigt i hele kroppen og ikke i stand til at gå. Men jeg kan stadig væk tale, skrive, telefonere og sende blade.“ Hun takker sine trofaste brødre og søstre der hjælper hende til at have en fuld andel i tjenesten. — Hebr. 6:10-12.
Møderne
6 I Efeserbrevet 4:25 står der: „Vi er lemmer der tilhører hinanden.“ Vi ønsker derfor også at hjælpe vore ældre og syge brødre til at komme til møderne. (Fil. 2:4) Hvordan kan vi gøre dette? Hvis nogle er bange for at færdes ude når det er mørkt, kunne vi måske lade dem køre med os. Det kan også være at nogle er i stand til at bruge offentlige transportmidler eller til at gå, hvis blot de har nogen der kan følges med dem. Kunne du i så fald hjælpe dem?
7 Nogle ældre som er bundet til hjemmet har haft gavn af at høre møderne over telefonen. Andre har fået møderne optaget på bånd og hørt dem på et andet tidspunkt. En søster er blevet bedt om at besøge en handicappet søster hver uge og gennemgå hovedpunkterne fra møderne med hende. „Jeg bruger nogle få minutter til at fortælle hende hvad der er sket i menigheden og bringe hende de meddelelser der er blevet givet. Vi gennemgår også den skriftlige repetition fra den teokratiske skole. Det hjælper hende til at føle sig som en del af menigheden selv om hun ikke kan være til stede, og vi nyder begge den tid vi har sammen.“
Tag dem med i din timeplan
8 Kunne du være mere opmærksom på at tage initiativet til at hjælpe ældre brødre og søstre? Vær på udkig efter muligheder for at yde hjælp. Stil dig villigt til rådighed. Der er måske behov for hjælp til at foretage indkøb eller komme til læge eller frisør. Vore ældre brødre og søstre vil værdsætte vor omsorg og kærlige hjælp.
9 Det kan være meget berigende at hjælpe ældre og syge. De ældre har stor livserfaring og har ofte lært at tilpasse sig vanskelige omstændigheder; derfor kan deres synspunkter og erfaringer være af stor værdi for os. (Ordsp. 16:31) Du vil derfor kunne få personlig gavn af at hjælpe ældre og syge. — Apg. 20:35; Rom. 1:12.