Fremholdelse af den gode nyhed — i gruppevidnearbejdet
1 Det er både praktisk og opbyggende at samles med andre forud for tjenesten på arbejdsmarken. Sådanne samlinger opmuntrer os til at arbejde sammen, skulder ved skulder, i forkyndelsen af den gode nyhed.
2 Det er menighedsbogstudielederens ansvar at tilrettelægge bogstudiegruppens tjeneste, også når der ved særlige lejligheder er tilrettelagt en fællessamling. (Det kunne eksempelvis være når der er besøg af kredstilsynsmanden eller en beteltaler.) Der er mange fordele ved at weekendsamlingerne holdes i bogstudiegruppen, og sådan er det også tilrettelagt i de fleste menigheder. Forholdene kan naturligvis variere, og det kan være nødvendigt at to mindre grupper holder en fælles samling på visse tidspunkter. De ældste må overveje de lokale forhold og derefter afgøre hvad der skal tilrettelægges for at tjenesten kan udføres bedst muligt. — Se om, side 42-44, 93-94.
Støt samlingerne
3 Når der tilrettelægges gruppevidnearbejde gennem menighedsbogstudieordningen har bogstudielederen en god mulighed for at yde personlig hjælp. Både nye forkyndere og de mere erfarne kan have gavn af samarbejdet med de ældste og menighedstjenerne.
4 Samlinger på hverdage kan holdes i rigssalen eller andre steder der ligger centralt for forkynderne. Hvor mange af disse samlinger der skal tilrettelægges afhænger af de lokale forhold og om der er ældste, menighedstjenere eller andre egnede forkyndere som kan lede samlingerne og føre an i tjenesten.
5 I betragtning af tidens alvor ønsker vi at nå så mange som muligt med budskabet om Riget. Hvad kan bogstudielederen eller de som får til opgave at føre an i gruppen gøre for at udnytte tiden bedst muligt? De der leder samlingen skal huske at den ikke behøver at vare mere end ti, højst femten minutter. (Se om, side 74.) Der spares megen tid ved en god organisering. Det vil være bedst at fordele distriktet og tilrettelægge samarbejdet inden samlingen afsluttes. I stedet for at gå ud i store grupper kan kvalificerede forkyndere få til opgave at tage vare på et distrikt og lede en lille gruppe i tjenesten. Når samlingen sluttes kan han og gruppen straks tage ud i distriktet og komme i gang. Derved undgås det at store grupper samles i distriktet så det vækker opsigt. Tjenestetilsynsmanden og bogstudielederne bør være meget opmærksomme på at organisere gruppevidnearbejdet sådan at der anvendes mest mulig tid i tjenesten.
6 En del forkyndere som har været med i mange år mindes med glæde erfaringer de har haft sammen med andre i gruppevidnearbejdet. Disse erfaringer styrker det enhedens og kærlighedens bånd der findes i den kristne menighed. Mens det somme tider kan være godt for to forkyndere at arbejde sammen, vil der i mange distrikter kunne udrettes langt mere når forkynderne arbejder alene mens andre arbejder i nærheden. At gå alene i tjenesten hvor forholdene tillader det, vil hjælpe os til at nå flere mennesker og vil ofte betyde at vi får en langt bedre kontakt. Samtidig vil det give os en god oplæring med hensyn til at kunne fortsætte forkyndelsesarbejdet hvis det en dag pålægges uventede restriktioner. (Se Vagttårnet for 15. november, 1985, side 13, paragraf 11.) God dømmekraft og et ønske om at udrette mest muligt bør kendetegne vor tjeneste.
7 Apostelen Paulus opmuntrede sine medkristne til at „holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb“. Han fortæller os også at vi skal „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen . . . men opmuntre hinanden, og det så meget mere som [vi] ser dagen nærme sig“. (Hebr. 10:23-25) Ved at støtte gruppevidnearbejdet vil vi kunne anspore vore medforkyndere „til kærlighed og gode gerninger“. Når vi gør det vil vi høste mange velsignelser i Jehovas tjeneste.