Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/90 s. 3
  • Udbytterige møder — din egen andel

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Udbytterige møder — din egen andel
  • Rigets Tjeneste – 1990
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet
  • Den teokratiske skole og tjenestemødet
  • Styrk mødedeltagelsen
    Rigets Tjeneste – 1975
  • Møderne gavner de unge
    Rigets Tjeneste – 2000
  • Er du med til at gøre de kristne møder opbyggende?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Hvordan man forbereder sig til tjenestemødet
    Tjenesten for Riget – 2009
Se mere
Rigets Tjeneste – 1990
km 7/90 s. 3

Udbytterige møder — din egen andel

1 Vore møder hjælper os til at lære Jehova bedre at kende. De hjælper til at forstå hans love og principper og tilskynder os til at leve efter dem. Møderne forbereder os til at kunne udføre den livsvigtige forkyndelse på en endnu mere effektiv måde. Og de hjælper os til at nå vort mål: evigt liv i Guds nye verden. Den tid vi tilbringer sammen ved møderne, bliver til størst gavn for os hvis vi alle er med til at gøre dem udbytterige.

2 Der er tre ting som gør møderne mere udbytterige — forberedelse, deltagelse, og praktisk anvendelse af det man lærer. De tre ting er nært forbundet med hinanden. God forberedelse gør det let at deltage. Glad og begejstret deltagelse opmuntrer og tilskynder andre. (Ef. 4:29) Og de tilstedeværende vil langt snarere anvende det der kommer frem, når de forstår det og samtidig bliver hjulpet til klart at se hvordan oplysningerne kan anvendes i deres eget liv og i deres arbejde med at gøre disciple.

Vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet

3 Vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet er meget vigtige møder. Det er gennem dem at „den trofaste og kloge træl“ giver troens husstand den åndelige mad i rette tid. (Matt. 24:45-47) Sætter du tid til side til at studere det stof der skal gennemgås? Er du indstillet på at svare ved mødet? Du indtager selv en nøgleposition i forbindelse med dette.

4 Hvis du omhyggeligt har forberedt det stof der skal gennemgås ved vagttårnsstudiet eller ved menighedens bogstudium, vil du have mulighed for at få del i den store glæde der er forbundet med at give til andre. (Apg. 20:35) Mange finder det værdifuldt at understrege nøgleordene i paragrafferne. Ved at slå de skriftsteder op som ikke er citeret, og overveje hvilken forbindelse de har med stoffet, vil du forstå den bibelske begrundelse for svarene. Kan du nu svare med dine egne ord, eller må du læse svarene op? Hovedformålet med at studere er at gøre oplysningerne til sine egne og at handle efter dem med en værdsættelse og forståelse der udspringer fra hjertet. — Ordsp. 2:5; 4:7, 8.

Den teokratiske skole og tjenestemødet

5 Betragter du de opgaver du har på den teokratiske skole som opgaver du har fået tildelt af Jehova, og fremgår dette af din forberedelse? Forvis dig om at du selv forstår det stof du skal fremholde, og at du kan fremholde det tilskyndende og appellerende. Men selv når du ikke har en opgave på skolen, er det meget værdifuldt at gennemlæse både bibelpensummet og det øvrige materiale. Vi bør ligeledes forstudere det stof der skal gennemgås på tjenestemødet. Når vi er velforberedte kan vi grundigt overveje de tanker der fremholdes, og behøver ikke at sidde og anstrenge os for at sætte os ind i stoffet.

6 Demonstrationerne på tjenestemøderne og elevopgaverne på den teokratiske skole skal være realistiske og anvendelige i vor kristne tjeneste. Derfor er det vigtigt at øve sig på sin fremholdelse. Vær også passende klædt, så du ved din personlige fremtræden er et godt eksempel.

7 Stræb efter at fremholde et velforberedt og begejstret indlæg på mødet. I forældre, hjælp jeres børn til at forberede sig til møderne og til at svare med deres egne ord når der er mulighed for det. Hvis vi alle betragter det som vort personlige ansvar at komme til tiden og at være parate til at deltage, vil møderne blive levende og tilskyndende, og tingene vil blive fremholdt på en måde der får tilhørerne til at lytte opmærksomt. Vil du gøre hvad du kan på de her nævnte områder, så at ’alt sker til opbyggelse’ både for dig selv og de øvrige mødedeltagere? — 1 Kor. 14:26.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del