Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/91 s. 3
  • Lovsyng Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lovsyng Jehova
  • Rigets Tjeneste – 1991
  • Lignende materiale
  • Syng Jehovas pris
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Sang — et led i vor gudsdyrkelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Betydningen af sang i den sande tilbedelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Syng med glæde!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2017
Se mere
Rigets Tjeneste – 1991
km 2/91 s. 3

Lovsyng Jehova

1 Prøv at slå op på den bagerste side i din sangbog. Hvad ser du? Et kor af levitiske sangere ved Jehovas hellige tempel. De har munden vidt åben og synger med begejstring. Sang var en vigtig del af den sande tilbedelse ved Jehovas tempel. På kong Davids tid havde over 10 procent af dem der tjente ved templet den opgave at prise Jehova med musik. Af disse var 288 oplært til at synge; der siges at de alle var „professionelle sangere“. Der er ingen tvivl om at de tog sangen alvorligt. — 1 Krøn. 23:3, 5; 25:7.

2 Når vi kommer frem til den kristne tid, lægger vi mærke til at Jesus og apostlene sang ved afslutningen af Herrens aftensmåltid. (Mark. 14:26) Og apostelen Paulus opfordrer os gentagne gange til at lovsynge vor Gud. I Kolossenserbrevet 3:16 skrev han: „Lad Messias’ ord i rigt mål bo hos jer i al visdom. Bliv ved med at undervise og formane hinanden med salmer, lovsange til Gud, åndelige sange med ynde, idet I synger i jeres hjerter for Jehova.“ — Se også Efeserbrevet 5:19, 20.

3 En af de måder vi kan prise Jehova på, er ved at synge Rigets sange. I betragtning af det, skulle vi så ikke synge med af hele vort hjerte? Derved lovpriser vi Jehova. Han lytter til vore sange der er henvendt til ham, ligesom han lytter til vore bønner. Vi kan også glæde andre ved at synge godt med, og det er til gavn for os selv.

4 Tænk over ordene i vore sange. De hjælper os til at „undervise og formane hinanden“. Sangene indeholder god vejledning. Hvis vi tager denne vejledning til os, kan den hjælpe os til at opdyrke åndens frugt så vi strømmer over af den og vogter os for alt hvad der kan påvirke os i en verdslig, kødelig retning. At ’synge i vore hjerter’ vil opmuntre os til at tjene Jehova med frimodighed og glæde.

5 For at give sangen en god begyndelse ved møderne, kan ordstyreren nævne sangens tema eller titel, foruden nummeret. Undertiden kan han også oplyse hvilken bibelsk baggrund sangen har, og kort nævne hvilken forbindelse den har med aftenens program.

6 Båndene med Rigets Sange og klavermusik til sangene kan hjælpe familier til at lære sangene bedre at kende. En god måde at lære dem på, er at spille dem som baggrundsmusik. Ved at lytte til dem mange gange bliver man kendt med melodierne.

7 Bibelen minder os gentagne gange om at vi bør prise vor kærlige himmelske Fader i sang. Lad os gøre det af hele vor sjæl. Derved kan vi også aflægge et godt vidnesbyrd for fremmede der overværer møderne. Ja, lad os synge og spille for Jehova, ligesom David gjorde. — Sl. 108:1-3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del