Vi høster i forhold til vor personlige indsats
1 Jehova Gud har vist sin kærlighed til menneskene på mange måder. Jesus omtalte Guds store kærlighed da han over for en skare tilhørere påpegede at Gud ’lader sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige’. (Matt. 5:43-48) Ved en anden lejlighed forklarede Jesus at det største udtryk for hans Faders kærlighed er at han ofrede sin enestefødte søn til frelse for os. (Joh. 3:16) Jesus tilskyndede sine tilhørere til at være taknemmelige og værdsætte Jehovas kærlighed. Bestræber vi os på det?
2 Vi er nødt til at lære Jehova at kende for rigtig at kunne værdsætte hans kærlighed og få varig gavn af den. (Joh. 17:3) Vi har brug for råd og vejledning om hvordan vi kan tjene ham på en måde han kan godkende. Jehova har vist sin kærlige omsorg ved at give os sit inspirerede ord, Bibelen, og ved at oprette sin organisation, hvorigennem vi modtager råd og vejledning. (Matt. 24:45-47; 2 Tim. 3:16, 17) Som Jehovas indviede folk er vi blevet undervist i hans normer. Men viser vi gennem vor personlige indsats at vi værdsætter hans kærlighed? Følger vi hans vejledning, til glæde for ham og til gavn for os selv? (Es. 48:17; Jak. 1:22) Apostelen Paulus skrev i Første Korintherbrev 3:8: „Den der planter og den der vander er ét, men hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde.“
3 Ja, vi må arbejde på at gøre det Gud ønsker vi skal gøre. Det er forskelligt hvor hurtigt vi vokser åndeligt. Mange faktorer har indflydelse på vor fremgang, og hvis vi sammenligner os med andre kan det virke nedslående. Det der er vigtigt, er vor personlige indsats. Hvordan kan vi få et nærmere forhold til organisationen? Er der områder hvor vi kan gøre mere for at leve op til vort personlige ansvar som kristne? Hvad vil det kræve af os at støtte menighedens aktiviteter i højere grad? Er der nogle af de anvisninger organisationen giver os som vi bør gøre mere for at følge? — 1 Tim. 4:16.
Efterlign de trofaste
4 Den gode nyhed om Riget er i årtier blevet forkyndt af trofaste brødre og søstre. De er, ligesom Paulus, værd at efterligne. (1 Kor. 11:1) Deres værdsættelse af Guds kærlighed har fået dem til at udføre et stort arbejde og gøre en personlig indsats for at følge Bibelens vejledning, og som følge deraf har de høstet mange velsignelser. De udgør en fast kerne af aktive forkyndere i menigheden, og de forsøger aldrig at løbe fra deres ansvar. Vi kan tydeligt se frugterne af deres arbejde. — Rom. 1:13; 2 Kor. 3:1-3.
5 Hvert år strømmer titusinder af nye nu til Jehovas organisation. (Es. 60:8) Også de gør en seriøs indsats for at vokse til åndelig modenhed, og deres nidkærhed i forkyndelsen er meget rosværdig. Det er sundt for dem at se at Jehova velsigner dem der slider i det i tjenesten for ham. Modne brødres og søstres eksempel hjælper de nye til at forstå at tiden ikke er inde til at sætte tempoet ned eller slappe af i tjenesten for Gud. Hvad enten vi er nye eller erfarne forkyndere, fortsætter vi så med at vokse åndeligt, varetager vi det personlige ansvar vi har som kristne, og sørger vi for at få udbytte af alle de teokratiske foranstaltninger?
Vi må handle efter det vi lærer
6 Længe før Jakob skrev at vi skulle være ’gerningens gørere’ sagde Moses til Israels folk: „Giv agt på og adlyd alle disse ord som jeg pålægger dig.“ (Jak. 1:25; 5 Mos. 12:28) Kundskab i sig selv var altså ikke nok. Jøderne skulle efterleve Lovens ord i lydighed mod Jehova. Dette grundlæggende princip gælder stadig. Jesus, Guds søn, vidste hvor stor betydning lydighed har. (Joh. 8:28) Han sagde ifølge Mattæus 7:24: „Enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, [kan] sammenlignes med en klog mand.“
7 Handler vi efter det vi lærer ved kredsstævnerne? Forstår vi hvorfor det er så vigtigt at være ædru og holde sig vågen i denne tid? Er vi opmærksomme på Djævelens snigende angreb og snarer? Værdsætter vi de råd og advarsler vi hele tiden får gennem organisationen om behovet for moralsk og åndelig renhed i menigheden? I hvor høj grad handler vi efter det vi lærer? — Jak. 1:23-25.
8 Programmet for den særlige stævnedag understreger at vi skal være hellige, ligesom Jehova er hellig. (1 Pet. 1:14-16) Hellighed er det samme som religiøs renhed, og indeholder tanken om at være sat til side til tjenesten for Gud. Vi har fået forkyndelsen af den gode nyhed betroet. For at være værdige til at forkynde det hellige sandhedsord skal vi være rene åndeligt, moralsk og fysisk. Dette kræver at vi er mere end almindeligt opmærksomme på os selv. (Hebr. 2:1) Hvis vi er det, vil vi høste velsignelser i forhold til den indsats vi gør.
Få gavn af dit personlige studium
9 Det personlige studium hjælper os til at opbygge en stærk tro, og det øger vor værdsættelse af sandheden. Desuden giver det os selvtillid og sætter os i stand til at tale med myndighed. Det giver os indsigt og dømmekraft, og hjælper os til at iføre os den nye personlighed. (Kol. 1:9-11) Men et dybtgående studium kræver tid og energi, og der findes ingen genveje til nøjagtig kundskab og åndelig skelneevne. Udbyttet af studiet vil svare til det arbejde vi lægger i det. — 2 Kor. 9:6, 7; Gal. 6:7.
10 Sætter vi tilstrækkelig tid til side hver uge til at forberede os til menighedens møder? Det er en af de måder hvorpå vi kan vise at vi værdsætter den åndelige føde Jehova giver os gennem den trofaste og kloge træl. God forberedelse til møderne hjælper os til at følge planen for læsning og studium af Guds ord. Giver vi os tid til at læse det bibelpensum hver uge som er anført i planen for den teokratiske skole? Det behøver kun at tage få minutter om dagen at læse det og meditere over det. Tjenestemøderne hjælper os til at være opmærksomme på hvordan vi kan opnå resultater i tjenesten. Forbereder vi os, med tanke på hvordan vi kan bruge stoffet i forkyndelsen? Prøver vi med det samme at bruge det vi lærer? Forberedelsen til vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet bør ligge i faste rammer hver uge. Hvordan går det med det?
Deltag i møderne
11 Vi får mere ud af møderne når vi deltager i dem. Hvis vi er forberedte og parate til at svare, vil vi desuden være opmærksomme under mødet, og vi vil få større udbytte af andres kommentarer. Mange kan stadig huske hvor godt de forberedte sig da de første gang skulle svare ved et møde eller holde en elevopgave på den teokratiske skole. Nu skulle en stor del af nervøsiteten helst være forsvundet, men gør vi stadig en energisk indsats for at lade vor åndelige fremgang være tydelig for alle? (1 Tim. 4:15) Vore kommentarer er til gavn og opmuntring for andre. Hvis vi er velforberedte og har gennemgået det pensum der skal behandles ved møderne, vil det tilskynde andre til kærlighed og gode gerninger at vi deltager aktivt i dem. — Hebr. 10:23-25.
12 Vore kommentarer skal ikke være lange og indviklede. Som regel er det bedst at give et kort og direkte svar der dækker spørgsmålet eller forklarer et skriftsteds anvendelse. Hvis vi har forberedt os godt vil vi kunne svare med egne ord, og så vil både vi selv og andre få langt større udbytte af svaret. Hvorfor? Fordi vi er nødt til at tænke over hvad vi siger og forklare stoffet sådan som vi har forstået det. Det gør det lettere for andre at forstå. Desuden hjælper det os til selv at huske oplysningerne, så vi kan bruge dem ved en anden lejlighed.
’Så rigeligt’ i forkyndelsen
13 Vor kristne tjeneste er en stor kostbarhed. (2 Kor. 4:7) Betragter du den på den måde? I forkyndelsen har vi den forret at fortælle andre om vor tro. Jesus sagde at munden taler af hjertets overflod. (Luk. 6:45) Den personlige indsats vi gør for at være så meget som muligt med i forkyndelsen, giver os mulighed for at høste mange velsignelser. Vi får større forståelse af sandheden, og vi bliver dygtigere til at bruge Bibelen. Vi oplever den glæde at fortælle andre om sandheden og hjælpe dem til at lære om deres store Skaber. Vi står som vidner for retmæssigheden af Guds herredømme og suverænitet. Vi er lykkelige fordi vi ved at vi behager Jehova, lader os forvandle efter hans billede og gør hans vilje. — Matt. 5:48.
14 Hvis vi hele tiden er opmærksomme på hvilken personlig indsats vi gør, vil det aldrig blot blive en symbolsk tjeneste vi udfører i vor tilbedelse af Jehova. Vi vil med andre ord ikke blive halvhjertede med hensyn til at gøre Guds vilje, så vi kun lader som om vi tjener ham eller kun yder et mindstemål af tjeneste uden at være drevet af sand nidkærhed og uden at anstrenge os det mindste. Vor tjeneste for Jehova skal være helhjertet. Vi er ifølge Bibelen forpligtede til at gøre alt hvad vi kan i tjenesten for ham. (Kol. 3:23, 24) Vore omstændigheder er naturligvis forskellige, og Jehova kræver ikke mere af os end vi kan klare. Men han forventer til gengæld at vi gør alt hvad vi kan! (Matt. 22:37) Eftersom det ufuldkomne menneske af natur er tilbøjeligt til at skåne sig selv, er det en god idé at vi ransager os selv fra tid til anden for at finde ud af hvordan vi kan forbedre vor tjeneste for Gud. Gør vi det?
15 Vi må være på vagt hvis vi skal undgå at lade personlige gøremål og ønsker hindre os i at yde vort bedste i tjenesten for Jehova. Fornøjelser, hobbyer og lignende må holdes på deres plads. Vi må også passe på at vi ikke involverer os for meget i verdslige aktiviteter. Hvis vi følger Jesu råd i Mattæus 6:22, 23, vil vi uden tvivl kunne jage efter åndelige interesser i højere grad og derfor også kunne høste mere.
16 Hvis vi hele tiden anstrenger os for at iføre os den nye personlighed, vil vi anerkende vort personlige ansvar og tage de råd og forslag til os som vi får ved møder og stævner og gennem publikationerne. Måtte vi alle studere flittigt, deltage aktivt i møderne og være med til at gøre disciple i den udstrækning vore omstændigheder tillader det. Hvis vi viser at vi værdsætter Guds kærlighed, vil vi høste en rig, åndelig løn nu, og bevare håbet om evigt liv i Jehovas nye verden.