Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/91 s. 3
  • Hjælp andre i forkyndelsen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hjælp andre i forkyndelsen
  • Rigets Tjeneste – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Godt samarbejde
  • Vær en god forkyndermakker
    Tjenesten for Riget – 2010
  • Vær ikke en tavs makker
    Tjenesten for Riget – 2014
  • Hjælp andre til at gøre fremgang i tjenesten
    Rigets Tjeneste – 1985
  • Samlinger der opfylder deres formål
    Tjenesten for Riget – 2015
Se mere
Rigets Tjeneste – 1991
km 5/91 s. 3

Hjælp andre i forkyndelsen

1 Den kristne menighed har lige fra sin grundlæggelse været en organisation af forkyndere. Jesus oplærte selv sine disciple i forkyndelsen og „gik i gang med at sende dem ud to og to“. (Mark. 6:7; Luk. 8:1) Apostelen Paulus sagde at han havde nogle „medarbejdere“ i menigheden i Filippi som havde ’kæmpet skulder ved skulder med ham i forbindelse med den gode nyhed’. (Fil. 4:3) Skønt det ikke altid er nødvendigt at gå to og to i forkyndelsen, sætter de fleste af os sikkert pris på at følges med en anden indimellem. (Præd. 4:9) Hvordan kan vi opmuntre og hjælpe hinanden når vi følges ad i tjenesten?

2 Et af formålene med at vi mødes til samlinger er at hjælpe nye og mindre erfarne forkyndere. (om s. 74, 93, 94) Også nyudnævnte pionerer vil måske gerne arbejde sammen med mere erfarne forkyndere, eller med ældste eller menighedstjenere. Samarbejdet i tjenesten giver os god mulighed for ’sammen at opmuntres’. — Rom. 1:12.

3 Af sikkerhedsårsager er det måske tilrådeligt i nogle områder at forkynderne går ud to og to. Somme tider kan det være nødvendigt at aflyse en allerede truffen aftale om samarbejde i forkyndelsen, for at tage sig af en mindre erfaren forkynder der er kommet til samlingen. Det vil være kærligt at ændre planer for at „hjælpe dem som er svage“, selv om man plejer at følges med en anden. — Apg. 20:35.

Godt samarbejde

4 Når to forkyndere følges ad er det vigtigt at de samarbejder godt. (Jævnfør Første Korintherbrev 3:6, 9.) De kan begge være med til at aflægge vidnesbyrd, måske ved at skiftes til at indlede samtalerne ved dørene. Det hører med til gode manerer at den ene lytter høfligt og opmærksomt mens den anden taler.

5 I nogle tilfælde er det på sin plads at den ene forkynder giver sit besyv med når den anden har besøget, men det kræver god dømmekraft. Man skal passe på ikke at bryde ind i et ræsonnement der med god virkning fremføres for den besøgte. Men hvis en mindre erfaren forkynder har svært ved at svare på en indvending, vil han eller hun sikkert sætte pris på lidt hjælp. — Præd. 4:12.

6 Vi kan udnytte tiden godt mellem besøgene ved at tale om hvordan vi kan forbedre fremholdelsen. Måske ville det give bedre resultater at bruge en af indledningerne fra ’Ræsonnerebogen’ eller et forslag fra Rigets Tjeneste. Samarbejdet i forkyndelsen giver os også mulighed for at lære hinanden bedre at kende, hvilket vil knytte os nærmere sammen i det kristne brodersamfund.

7 Forkyndelsen er virkelig en kostbarhed, en dyrebar skat. (2 Kor. 4:1, 7) Når vi har mulighed for at samarbejde med andre i tjenesten, kan vi hjælpe hinanden til at opbygge dyb værdsættelse af denne hellige gerning. Samtidig vil vi blive opmuntret, og vi vil lære af hinanden. Resultatet vil blive at vi opnår større glæde, aflægger et bedre vidnesbyrd, og mærker den tilfredsstillende følelse af enhed med vore brødre og søstre. — Sl. 133:1.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del