Fremholdelse af den gode nyhed — med dømmekraft
1 Et inspireret ordsprog siger: „Den der bevarer dømmekraften vil finde lykken.“ (Ordsp. 19:8) Visdommen i disse ord er ofte blevet bekræftet i vores forkyndelsesarbejde. For eksempel har mange forkyndere, ved at bruge takt og dømmekraft, ændret indvendinger til muligheder for yderligere forkyndelse. Eller de har i det mindste skabt grundlag for at der senere kan aflægges et vidnesbyrd. Hvordan kan man gøre det?
Hvordan man imødegår indvendinger
2 Vi møder ofte mennesker der siger: „Jeg har ikke tid.“ Har den besøgte virkelig travlt, eller siger han det blot for at undgå en længere samtale? Det kræver dømmekraft at vurdere det. Hvis han ikke ser ud til at have travlt, kunne vi måske prøve at imødegå denne indvending. Vi kunne sige: „Så vil jeg fatte mig i korthed.“ Derefter kan vi kort nævne hvad vi ville have talt om, og huske at vi har lovet at begrænse samtalens længde. Vi viser hensyn, og måske får vi skabt interesse, så den besøgte gerne vil fortsætte samtalen med det samme.
3 Hvad nu hvis den besøgte virkelig har travlt? Selv om vi ikke ønsker at lade os affeje med det samme, kan det give et dårligt indtryk hvis vi er vedholdende og påtrængende. Hvis en dame kommer ud med et køkkenredskab i hånden og vi fornemmer duften af mad inde fra køkkenet, har hun tydeligvis travlt. Så er det vigtigt at udvise dømmekraft. Det vil ikke være hensynsfuldt at fortsætte besøget. Det er langt bedre at give hende en traktat og foreslå at komme igen senere. Det vil efterlade et bedre indtryk, og der er mulighed for at aflægge et godt vidnesbyrd næste gang.
Tag den besøgtes holdning i betragtning
4 Af og til møder vi nogle der er korte for hovedet når vi besøger dem fra hus til hus. Hvad kan vi så gøre? Ordsprogene 17:27 siger: „En mand med dømmekraft er koldsindig.“ Det er et godt råd. Et mildt svar der afspejler interesse får ofte vedkommende til at slappe af. Og hvis vi taktfuldt kan få ham til at udtale sig om noget der interesserer ham, vil han måske blive mere venligt stemt. Selv om han hurtigt lukker døren, kan det være at vores milde svar har givet ham en mere positiv indstilling til Jehovas Vidners arbejde. Det er et godt skridt på vejen. Skulle den besøgte imidlertid blive vred og ophidset, er det bedst roligt at gå og måske prøve at forkynde for ham en anden gang.
5 Nogle ynder at diskutere, men er dybest set oprigtige. Da kan det virkelig være en prøve på vores tålmodighed at fortsætte samtalen. Men hvis vi bruger dømmekraft, vil vi ikke straks drage den slutning at vedkommende ikke er interesseret blot fordi han har nogle stærke, afvigende meninger. Vi kan stille taktfulde spørgsmål for at finde ud af hvorfor han tror som han gør og så vise ham hvad Bibelen siger om emnet. (Ordsp. 20:5) Alt efter hans reaktion kan vi afgøre om vi skal fortsætte samtalen.
6 En forkynder med dømmekraft erkender at tid og omstændigheder ofte ændrer den besøgtes indstilling til Rigets budskab. Reaktionen kan være helt anderledes næste gang vi kommer. Vi må passe på at vi ikke forventer en negativ reaktion blot fordi den besøgte reagerede på den måde sidste gang vi ringede på.
7 Det er ikke let at afgøre om vi skal fortsætte en samtale. Men hvis vi øver os i at undervise, vil vi blive bedre til at fremholde den gode nyhed med dømmekraft, og vi kan forvente at Jehova vil velsigne vore bestræbelser. — 1 Kor. 3:6; Tit. 1:9.