Tilbyder du bibelstudier?
1 Mange har haft gode resultater med at oprette bibelstudier ved at tilbyde det direkte til folk. En mand der ved flere lejligheder havde afslået at modtage læsestof, svarede da en forkynder tilbød ham et bibelstudium: „Jeg har altid haft lyst til at studere Bibelen.“ Der blev oprettet et bibelstudium, og hele familien gjorde hurtige fremskridt.
2 Vi bør alle være vågne for at oprette studier. De interesserede skal undervises for at de kan gøre fremskridt og blive disciple af Kristus. (Matt. 28:19, 20) Man kan ofte oprette studier blot ved at vise den besøgte hvordan han eller hun kan lære mere om Bibelen og Guds løfter. Mange forkyndere har for eksempel givet udtryk for at det er let at oprette bibelstudier ved hjælp af en af traktaterne.
3 Hvis vi har let ved at oprette studier, kan vi tage andre forkyndere med og hjælpe dem til også at få studier. Eller vi kan overdrage nogle af vore studier til andre i menigheden. Hvis du gerne vil have et studium skulle du prøve at tilbyde det til dem du træffer fra hus til hus. En forkynder genbesøgte en ung pige som ikke viste større interesse. Forkynderen tilbød hende alligevel et bibelstudium, og det tog hun imod. Hun er nu døbt, og hendes søster og svoger kommer også til møderne. — Gal. 6:6.
4 Ikke alle dem vi opretter studium med, fortsætter med at studere. Og ikke alle der studerer, kommer med i sandheden. Men nogle gør. Jo flere studier vi opretter, jo større sandsynlighed er der for at hjælpe andre til at begynde at lovprise Jehova.