Fortsæt med at gøre fremskridt
1 De fleste af os har nu læst ’Årbogen’ for 1992. Det var en stor glæde at høre om højdepunktet på over fire og en kvart million forkyndere i 211 lande i 1991 — en 6,5 procents stigning. Guds riges fremgang overalt i verden er et klart vidnesbyrd om at Esajas 2:2-4 og Mika 4:1-4 nu bliver opfyldt.
2 Selv om rapporten for tjenesteåret 1992 endnu ikke er færdig, er det tydeligt at Jehova også har velsignet dette tjenesteår med en enestående vækst. Indbydelsen til at slutte sig til vort store internationale brodersamfund lyder stadig. Antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden og områdestævnerne viser at millioner af mennesker har lyttet til budskabet om Guds rige. Folk fra alle nationer tager imod den inspirerede indbydelse der lyder: „Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“
3 Vær besluttet på at gøre fremskridt: Jehovas organisation går fremad. Da så mange nye strømmer til den sande tilbedelses bjerg, er det afgørende at alle beslutsomt gør yderligere åndelige fremskridt og derefter hjælper andre til at gøre det samme. Nødvendigheden af sådanne fremskridt ses af at de der tager imod indbydelsen til at komme op til Jehovas bjerg, også skal sige „kom“ til andre. Apostelen Johannes gav udtryk for noget lignende i Åbenbaringen 22:17: „Og ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’“
4 Jesus viste hvordan man kan indbyde andre. Når folk tog imod hans undervisning, indbød han dem til at deltage i forkyndelsen sammen med ham og lærte dem hvordan de skulle bære sig ad. (Matt. 4:19; 10:5-7, 11-14) Ved at følges med Jesus og se hvordan han gjorde, lærte hans disciple at bruge de samme virkningsfulde metoder. Derefter fulgte de det samme mønster i deres tjeneste. De blev så gode til at anvende hans fremgangsmåde at deres frimodige forkyndelse vakte opsigt blandt modstanderne, der tydeligt kunne se at de var Jesu disciple. I Apostelgerninger 4:13 læser vi: „Da de nu så Peters og Johannes’ frimodighed, . . . genkendte de dem: de plejede at være sammen med Jesus.“
5 Før Jesus vendte tilbage til himmelen gav han sine disciple påbud om at de skulle videreføre den kristne tjeneste ved at gøre nye disciple og undervise dem ligesom de selv var blevet undervist. I Mattæus 28:19, 20 gav Jesus følgende befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ Han viste desuden at dette arbejde skulle fortsætte helt frem til vor tid ved at give dem denne forsikring: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“
6 Jesu Kristi sande disciple har fulgt hans anvisninger om at lære nye disciple alt det han har befalet. Den enestående vækst inden for Jehovas Vidners verdensomspændende menighed kræver imidlertid at vi er opmærksomme på at hjælpe menighedens nydøbte medlemmer, de udøbte forkyndere og dem vi studerer med som måske er begyndt at overvære menighedens møder en gang imellem.
7 Ved begyndelsen af tjenesteåret 1992 havde omtrent hver 9. forkynder kun været med i forkyndelsen i ét år. Dertil kommer at hver 6. forkynder havde forkyndt i tre år eller mindre; og hver 4. havde været med i forkyndelsen i blot fem år. Selv om mange nye har gjort gode fremskridt i den tid de har været med i sandheden, vil det uden tvivl kunne fremme deres åndelige vækst hvis de får yderligere hjælp på visse områder.
8 I Hebræerbrevet 6:1 opfordres vi alle til at „skynde os frem til modenhed“. Kristen modenhed indbefatter langt mere end blot det at aflevere en tjenesterapport. Det omfatter et fremadskridende personligt studium og regelmæssig mødedeltagelse såvel som det at deltage nidkært i tjenesten på arbejdsmarken. Det har også noget at gøre med at hjælpe andre til at opnå frelse gennem kundskab om sandheden. Vi må arbejde på at blive dygtigere til at ’ræsonnere ud fra Skrifterne’. (Apg. 17:2) Det kræver tid at vokse til modenhed, og om vi gør det afhænger i vid udstrækning af om vi opdyrker gudhengivenhed og får praktisk erfaring i forkyndelsen. Vi kan selv opdyrke større gudhengivenhed, men det vil være klogt at lade andre modne brødre og søstre hjælpe os til at få praktisk erfaring. Vi kan især lære af deres erfaring i forkyndelsen. Vi behøver ikke at lære alt gennem egne erfaringer og fejltagelser.
9 Hjælp til dem der mangler erfaring: Mønsteret for hvordan man yder hjælp blev fastlagt allerede i den kristne menigheds første tid. Jesus underviste sine disciple. (Mark. 3:14; Luk. 9:1; 10:1) De underviste så andre igen. Timoteus modtog særlig opmuntring og hjælp fra apostelen Paulus, og disciplen Apollos gjorde fremskridt da han fik hjælp af de mere erfarne forkyndere Akvila og Priskilla. (Apg. 18:24-27; 1 Kor. 4:17) Modne medlemmer af den kristne menighed i dag følger disse eksempler ved at undervise og tilskynde de mindre erfarne, især nye og unge. Som der siges i Romerbrevet 15:1, 2: „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke.“
10 Forældre har pligt til at hjælpe deres børn til at gøre åndelige fremskridt. Det indbefatter at de holder et familiestudium og lærer børnene at studere personligt, at overvære møderne regelmæssigt, at deltage i dem og at anvende det de lærer. (Ef. 6:4; 1 Tim. 5:8) Bogstudielederne bør især gå foran med hensyn til at organisere hjælp til alle i deres gruppe så de kan vokse åndeligt. Tjenestetilsynsmanden og de øvrige ældste samt menighedstjenerne og andre i menigheden kan også hjælpe.
11 Yd hjælp efter behov: Måske har nogle blot brug for hjælp på et enkelt område i deres kristne livsførelse, som for eksempel det personlige studium. Én behøver måske forslag til hvordan han lægger en god studieplan. En anden kan have behov for hjælp til at forberede kommentarer eller opgaver. Andre skal måske lære hvordan de kan undersøge bibelske emner.
12 Mange nye har brug for hjælp i forkyndelsen. En forkynder vil måske gerne opnå større færdighed i hus-til-hus-forkyndelsen, genbesøgs- eller bibelstudiearbejdet. I nogle tilfælde er der måske blot brug for at man sammen gennemprøver nogle forslag til indledninger og præsentationer fra ’Ræsonnerebogen’ eller Rigets Tjeneste. I andre tilfælde er det måske tilstrækkeligt at hjælpe en forkynder med at udarbejde en plan for tjenesten og hjælpe ham til at overholde den. En stærk forkynder kan hjælpe en svag til at gøre fremskridt på specifikke punkter ved at træffe en fast samarbejdsaftale med vedkommende.
13 Guds ord tilskynder os til at lade vor åndelige fremgang være tydelig for alle. Det var den vejledning Paulus gav sin medarbejder Timoteus. (1 Tim. 4:15) I overensstemmelse hermed understregede han behovet for at vi opøver os selv på samme måde som vi ville gøre hvis vi skulle deltage i en idrætskonkurrence, så vi kan klare os i den åndelige krigsførelse. (1 Kor. 9:24-27; 2 Kor. 10:5, 6) Vi bør være hurtige til at anvende alt hvad vi lærer om Guds vilje så andre kan se at vi efterlever den sande kristne tro. Vi bør også gøre fremskridt med hensyn til at undervise andre, så de kan blive indviede disciple af Jesus Kristus. — Jak. 1:22-25; 1 Tim. 4:12-16.
14 Fremskridt indebærer at man udholder prøvelser: Selv Jesus Kristus lærte noget værdifuldt af det han led. (Hebr. 5:8) Det kan vi også gøre. Det kan bidrage til vor åndelige vækst når vi har den positive indstilling der anbefales i Jakob 1:2, 3: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ Det er en forsikring fra Jehova om at vi med hans hjælp kan udholde enhver form for modgang, det være sig kronisk sygdom, økonomiske problemer, vanskeligheder i en delt husstand eller modstand i distriktet, og fortsætte med at gøre fremskridt i tilbedelsen af ham. (1 Kor. 10:13; 2 Kor. 12:9; 1 Pet. 5:8-11) Vi kan gøre fremskridt hvis vi står fast under alle forhold, idet vi forkynder ’hellige udsagn fra Gud og tjener som afhængige af den styrke Gud skænker, således at Gud i alle ting kan blive herliggjort gennem Jesus Kristus’. — 1 Pet. 4:11.
15 Tag imod hjælp til at gøre yderligere fremskridt: Hvis du har brug for hjælp til at gøre yderligere fremskridt, så vær villig til at tage imod hjælp fra en mere erfaren forkynder i menigheden. Og hvis du ikke har fået tilbudt hjælp, kan du selv bede om den. Hold dig ikke tilbage på grund af generthed. Føl dig fri til at spørge enhver af de mere erfarne i menigheden om hjælp. Du kan også bede din menighedsbogstudieleder, tjenestetilsynsmanden eller en hvilken som helst anden af de ældste om hjælp. — Jævnfør Første Mosebog 32:26; Mattæus 7:7, 8.
16 Det er en stor forret at være en del af den stadigt voksende internationale ’store skare’ der strømmer til Jehovas bjerg, den rene tilbedelse af ham. (Åb. 7:9) Det er også et privilegium at kunne indbyde andre til at gå derop sammen med os. Vi bør med dyb taknemmelighed være besluttede på at gøre yderligere fremskridt, opnå åndelig styrke og gøre hvad vi kan for at hjælpe andre til at gøre fremskridt sammen med os i tjenesten for Jehova.