Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/92 s. 4
  • Brug ’Paradisbogen’ i genbesøgsarbejdet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Brug ’Paradisbogen’ i genbesøgsarbejdet
  • Rigets Tjeneste – 1992
  • Lignende materiale
  • Brug ’Paradisbogen’ på genbesøg
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Enkle og virkningsfulde genbesøg
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Følg interessen op
    Rigets Tjeneste – 1995
  • Hjælp de symbolske får til at bygge på en solid grundvold
    Rigets Tjeneste – 1993
Se mere
Rigets Tjeneste – 1992
km 8/92 s. 4

Brug ’Paradisbogen’ i genbesøgsarbejdet

1 Apostelen Paulus vidste hvor vigtigt det er at tage sig omhyggeligt af dem der viser interesse for sandheden. Han sammenlignede dem med sarte planter der har brug for regelmæssig vanding og pasning. (1 Kor. 3:6-9) På samme måde har interesserede i vor tid brug for den nænsomme pleje vi giver dem når vi aflægger genbesøg og hjælper dem til at vokse åndeligt.

2 Det kan ofte være nødvendigt at minde den besøgte om hvad I talte om sidste gang. Hver gang du kommer igen kan du kort repetere nogle af tankerne fra sidste gang, og især lægge vægt på de punkter der havde den besøgtes interesse. Inddrag vedkommende i en samtale og vær opmærksom på hans interesser og behov.

3 Når du aflægger genbesøg kan du tilbyde et bibelstudium på følgende måde, uanset om den besøgte har modtaget ’Paradisbogen’ eller ej:

◼ „Mange af dem vi taler med har fundet svar på deres bibelske spørgsmål i denne bog.“ Derefter kan du slå op på indholdsfortegnelsen i ’Paradisbogen’ og spørge: „Hvilket af disse emner synes du lyder mest interessant?“ Find det kapitel den besøgte udpeger og vis hvordan spørgsmålene nederst på hver side passer til de nummererede paragraffer som en hjælp til at uddrage de vigtigste punkter af hver paragraf. Hold dig til nogle få punkter og træf en fast aftale om at komme igen.

4 Du kunne også sige:

◼ „Jeg var glad for den samtale vi havde i sidste uge. Mange har spurgt hvorfor vi bliver ved med at komme og besøge dem. Jeg tror at det der står her på side 29 i denne bog, Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, måske vil interessere dig. [Læs paragraf 11.] Ud fra det vi læste her, hvad vil du så mene der skal til for at Gud kan godkende vor tilbedelse? [Lad den besøgte svare og giv en passende kommentar.] På Jesu tid var der nogle der mente at deres tro blev godkendt af Gud. Læg mærke til hvad han sagde om dem ifølge paragraf 2 (på side 25) i dette kapitel.“ Læs og kommentér paragraffen.

5 Hvis den besøgte har modtaget ’Paradisbogen’ kan vi følge interessen op ved at sige:

◼ „Sidste gang jeg besøgte dig talte vi om nogle forhold i verden som vi var enige om burde ændres. Men har du nogen sinde tænkt på hvorfor Gud har tilladt det onde?“ Lad den besøgte svare og slå op på side 99, paragraf 2. Fremhæv studiespørgsmålene. Læs og drøft paragraffen og slå skriftstederne op. Du kan fortsætte drøftelsen ved at slå op på udvalgte billeder i bogen, for eksempel på side 78, 84, 85, 119, 147, 149-53 og 156-58.

6 Hvis den besøgte har modtaget en traktat: Når du kommer igen kan du gennemgå en eller to paragraffer fra traktaten og læse de skriftsteder der er henvist til. Derefter kan du vise hvordan et af skriftstederne fra traktaten er behandlet mere udførligt i ’Paradisbogen’. Hvis den besøgte viser interesse kan du tilbyde ’Paradisbogen’ og træffe aftale om at fortsætte drøftelsen næste gang du kommer.

7 Når vi trofast bliver ved med at vande det der er blevet sået ved at aflægge fremadskridende genbesøg, vil Gud få det til at gro — til hans pris og ære. — 1 Kor. 3:7.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del