Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 10/92 s. 4
  • Brug en tilskyndende indledning

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Brug en tilskyndende indledning
  • Rigets Tjeneste – 1992
  • Lignende materiale
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med interessevækkende indledninger
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Indledninger der vækker interesse
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Indledninger der vækker interesse
    Rigets Tjeneste – 1986
  • Gør du brug af ’Ræsonnerebogen’?
    Rigets Tjeneste – 2008
Se mere
Rigets Tjeneste – 1992
km 10/92 s. 4

Brug en tilskyndende indledning

1 Både Vagttårnet og Vågn op! kan bidrage til at sandhedens sæd bliver sået i læsernes sind og hjerte. Derfor vil vi gerne fremholde bladene på en tilskyndende måde, så folk kan få gavn af de åndelige skatte de indeholder.

2 Hvordan kan vi tilskynde den besøgte til at tage imod bladene og læse dem? Meget afhænger af hvordan vi tilbyder dem. På side 9-15 i ’Ræsonnerebogen’ findes der mange forslag til gode indledninger.

3 Når du skal fremholde Vagttårnet for 1. oktober, kunne du bruge det tredje forslag under overskriften „Aktuelle begivenheder“ på side 9 og 10 i ’Ræsonnerebogen’.

Efter at have præsenteret dig kunne du sige:

◼ „Hvis du skulle vælge, hvilken af de mange dårlige tilstande i verden ville du så gerne se afhjulpet først?“ Lyt til den besøgtes svar og tal med ham om det problem der bekymrer ham. Derefter kunne du fortsætte ved at sige noget i retning af: „Læg mærke til den løsning Bibelen nævner på sådanne problemer. [Læs Esajas 9:6, 7.] Den virkelige løsning på alle menneskehedens problemer ligger i det retfærdige herredømme Messias, Jesus Kristus, vil udøve.“ Slå derefter op på side 8 og henvis til de tre sidste paragraffer i artiklen „Messias — et sandt håb?“

4 I ’Ræsonnerebogen’ på side 10, under overskriften „Arbejde/bolig“, er der to andre indledninger som kan bruges i forbindelse med Vagttårnet for 1. oktober. Du kan udtrykke tankerne og spørgsmålene med dine egne ord eller blot gentage det der står i ’Ræsonnerebogen’. Efter at have kommenteret den besøgtes svar kunne du fortsætte ved at henvise til den interessante iagttagelse i den første paragraf på side 4 under underoverskriften „Er der en løsning?“ Ved at læse Esajas 65:21-23 kan du derefter vise hvilke velsignelser Messias’ styre vil medføre.

5 Hvis du anvender Vågn op! for 8. oktober, kan du bruge den tredje indledning i afsnittet „Liv/lykke“ på side 13 og 14 i ’Ræsonnerebogen’. Når du har læst Salme 1:1, 2 kan du henvise til et passende punkt i Vågn op!

6 Møder du nogle der siger at de har deres egne religiøse blade, kan du forklare at vi også har publikationer til eget brug (som for eksempel Rigets Tjeneste), men at vore blade læses af millioner af mennesker der ikke er Jehovas vidner. Derefter kan du tilbyde abonnement eller oprette en bladrute.

7 I nogle situationer giver den besøgte måske udtryk for at han ikke tror på Gud og henviser til de forfærdelige forhold vi hele tiden hører om. Andre siger måske at de ikke kan forstå hvordan en kærlig Gud kan tillade ondskab og lidelser. Selv om tilbudet i oktober måned i første række er et abonnement, vil det være helt naturligt i stedet at fremholde brochuren Er Gud interesseret i os? og anvende den præsentation vi har lært.

8 Paulus skrev i Første Korintherbrev 3:6: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ Hvis vi ønsker at Jehova skal få sandhedens sæd til at gro i de interesseredes hjerte, må vi være opmærksomme på at så omhyggeligt ved at bruge tilskyndende indledninger.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del