Nu er det tid
1 Da apostelen Paulus skrev sit andet brev til korintherne, mindede han dem om at de havde besluttet at iværksætte et rosværdigt nødhjælpsarbejde til gavn for deres trosfæller i Jerusalem. Der var imidlertid gået et år og de havde stadig ikke fuldført det de var begyndt på. Han tilskyndede dem derfor: „I skal . . . gøre det færdigt: vær lige så ivrige efter at fuldføre jeres plan som I var til at påbegynde den.“ — 2 Kor. 8:11, The New English Bible.
2 Vi har sikkert alle prøvet at sætte os personlige mål. Måske har vi besluttet at øge vores andel i tjenesten, at være hjælpepioner i april og oktober, at lære brødrene bedre at kende, at læse i Bibelen hver dag, at kvalificere os til en tjenesteforrettighed eller at overvinde en svaghed. Skønt vi lagde ud med de bedste intentioner har vi måske ikke fulgt det op og nået vort mål. Før man ved af det, er der gået uger, måneder, ja, måske endda år uden at man har gjort nævneværdige fremskridt. Kunne vi have gavn af at følge tilskyndelsen til at færdiggøre det vi er begyndt på?
3 Hvordan vi når vore mål: At træffe en beslutning er én ting, men at føre den ud i livet er noget helt andet. Tøven kan hindre ethvert fremskridt. Vi må afgøre hvad vi vil og derefter beslutsomt føre det ud i livet. Det er vigtigt med god planlægning. Det er også nødvendigt at sætte den fornødne tid til side, og derefter sørge for at tiden bliver brugt til det vi havde tænkt os. Sæt også en tidsfrist, og udvis selvdisciplin nok til at overholde den.
4 Når vi føler os lidt pressede er det nemt at sige: ’Jeg ordner det senere.’ Men vi ved ikke hvad der sker i morgen. Ordsprogene 27:1 siger: „Ros dig ikke af dagen i morgen, for du ved ikke hvad dagen bærer i sit skød.“ Disciplen Jakob advarede mod at være for selvsikker med hensyn til fremtiden: „I [ved ikke] hvad jeres liv vil være i morgen. . . . Den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde.“ — Jak. 4:13-17.
5 Hverdagens mange afbrydelser og dét andre kræver af os kan let gøre at vi mister vore mål af syne. Det kræver en bevidst indsats at blive ved med at holde sig sine mål for øje. Det vil være en hjælp for os at nævne vore mål i vore bønner. Det kan også være en god hjælp at bede nære venner om at opmuntre os og minde os om de mål vi har sat os. Skriv en lille bemærkning i kalenderen som minder dig om at være opmærksom på om du har gjort fremskridt. Hver enkelt må sætte sig for at „gøre som han har besluttet i sit hjerte“. — 2 Kor. 9:7.
6 I oktober har vi gode muligheder for at være opmærksomme på vore mål. Vi vil tilbyde Vagttårnet og Vågn op! og tilbyde at komme igen de steder hvor der vises interesse. Kan vi sætte os nogle rimelige mål? Måske kan vi øge vor bladspredning. De fleste af os kunne have som mål at aflægge flere genbesøg og oprette et bibelstudium.
7 Det er ikke víst at udskyde de vigtige ting, for „verden forsvinder“. (1 Joh. 2:17) Netop i denne tid kan vi få særlige privilegier og velsignelser i tjenesten for Jehova. Men vi må selv række ud efter dem.