Bibelen giver trøst og håb i en problemfyldt verden
1 I denne verden er mennesker under stort pres og har behov for trøst og håb. Kun Bibelen kan tilbyde virkelig trøst, for den fremholder håbet om en retfærdig ny verden. (Rom. 15:4; 2 Pet. 3:13) På side 144 i Hjælp til forståelse af Bibelen siges der: „Uden Bibelen ville vi ikke have kendt Jehova, ikke have haft kendskab til Kristi genløsningsoffer og hvordan vi kunne få gavn af det, og ikke have forstået de krav man må opfylde for at opnå evigt liv i eller under Guds retfærdsrige.“
2 I november vil vi især lægge vægt på den store andel Guds ord kan have i forbindelse med at hjælpe folk til at klare hverdagens pres. Vi vil tilbyde Ny Verden-Oversættelsen og bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers? Hvordan kan vi få retsindige til at forstå Bibelens værdi?
3 Efter venligt og med et smil at have præsenteret dig kunne du sige:
◼ „Du vil sikkert give mig ret i at de store problemer omkring os til tider kan gøre det svært at have et positivt syn på fremtiden. Tror du der findes en vejledning som viser os hvordan vi kan klare denne udfordring? [Lad den besøgte svare.] Jeg synes selv at Bibelen er en god hjælp, fordi den viser os hvordan vi bliver lykkelige. [Læs Lukas 11:28.] Det er normalt ikke det der forbindes med lykke, men hvad siger du til den udtalelse? [Giv den besøgte tid til at tænke og svare.] Men den er da tankevækkende, ikke sandt? . . . Vi besøger folk for at opmuntre dem til at læse i Bibelen og få gavn af dens vejledning. Denne bibelstudiehåndbog, Bibelen — Guds ord eller menneskers?, vil være en hjælp i den forbindelse. Læg mærke til hvad den siger om årsagen til de fleste af vore problemer. [Læs den anden sætning i paragraf 9, på side 187.] Hvis du har lyst til at læse bogen vil jeg gerne efterlade den hos dig.“
4 Du kunne også bruge følgende enkle præsentation:
◼ „Vi er interesserede i at skabe større respekt for Bibelen. Jeg vil gerne give dig et eksemplar af denne traktat, Hvorfor man kan stole på Bibelen. Den forklarer hvorfor vi i Bibelen kan finde et sikkert håb for fremtiden. [Slå op på side 6 og læs Salme 37:29 og den efterfølgende paragraf.] Læs selv traktaten. Når jeg kommer næste gang kunne jeg tænke mig at høre hvad du mener om det håb Bibelen taler om.“
5 Nogle forkyndere vil måske bruge denne direkte opfordring til at studere Bibelen:
◼ „Jeg besøger dig for at tilbyde dig et gratis hjemmebibelstudium. Vi tror at Bibelen er inspireret af Gud, og at vi vil have stor gavn af at følge dens vejledning. Det nutidssprog der anvendes i Ny Verden-Oversættelsen egner sig godt til personligt studium, og millioner af bibellæsere i hele verden er glade for at bruge den. Lad mig kort vise dig hvordan du kan bruge den. [Slå op på side 1658 og vis 34A. Alt efter interessen kan du slå Mattæus 6:9, 10 og/eller Daniel 2:44 op og drøfte det med den besøgte. Forklar at man ved at læse skriftstederne kan finde ud af hvad Gud vil udrette gennem sit rige.] Jeg ville være glad for at komme igen og tale videre med dig om håbet om Riget.“
6 Bibelen giver trøst og håb, og den indeholder den sandhed som kan give os evigt liv. (Joh. 17:3, 17) Når vi giver andre kundskab om Bibelen glæder vi Jehova, „som vil at alle slags mennesker skal frelses“. — 1 Tim. 2:4.