Lovpris altid Jehova
1 Kun få aktiviteter er så vigtige at de altid fortjener vor opmærksomhed. Blandt dem er det at spise, trække vejret og få tilstrækkeligt med søvn. Apostelen Paulus satte forkyndelsen af den gode nyhed i samme kategori da han tilskyndede: „Lad os . . . altid bringe Gud lovprisningsoffer.“ (Hebr. 13:15) Lovprisningen af Jehova fortjener derfor også vor uafbrudte opmærksomhed. Ja, vi bør hver dag søge at være med til at prise vor himmelske Fader.
2 Da nogle forsøgte at bortlede Jesu opmærksomhed fra tjenesten, svarede han: „Jeg må nødvendigvis . . . forkynde den gode nyhed om Guds rige.“ (Luk. 4:43) Hver dag af hans tre og et halvt år lange tjeneste var alt hvad han foretog sig, på en eller anden måde direkte med til at herliggøre Gud. Af Første Korintherbrev 9:16 fremgår det at Paulus havde samme holdning, for her sagde han: „Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ Datidens trofaste kristne blev opfordret til altid at være rede til at forsvare deres håb over for andre. (1 Pet. 3:15) I dag bestræber hundredtusinder af nidkære pionerer og millioner af menighedsforkyndere sig for at efterligne sådanne gode eksempler.
3 Når vi tænker over hvilken helhjertet nidkærhed vort forbillede, Jesus Kristus, udviste, får vi lyst til at følge lige i hans fodspor. (1 Pet. 2:21) Nu og da bliver vi måske lidt modfaldne på grund af dagligdagens problemer. Hvordan kan vi finde lejlighed til at lovprise Jehova hvis vi arbejder hele dagen og desuden må tænke på familieforpligtelser, som lægger beslag på megen tid? Og hvad med de unge som har deres skolegang at passe? Man kunne let tænke at det er umuligt at lovprise Jehova offentligt hver dag. Indimellem lader enkelte iblandt os en hel måned gå uden at forkynde den gode nyhed på en eller anden måde.
4 Jeremias kunne ikke afholde sig fra at forkynde. Da han en kort overgang undlod at tale i Jehovas navn, følte han det som om en ild brændte uudholdeligt i ham. (Jer. 20:9) Trods tilsyneladende overvældende modstand fandt Jeremias altid en udvej for at meddele andre Jehovas budskab. Kan vi efterligne hans modige eksempel og beslutsomt finde anledning til at prise vor Skaber hver dag?
5 Vi bør ikke begrænse os til at tale om Jehova når vi følges med andre forkyndere i den formelle, tilrettelagte tjeneste. Det eneste vi behøver er en person med et lyttende øre. Hver dag træffer vi andre — de opsøger os, vi arbejder sammen med dem, vi står i kø med dem i supermarkedet, eller vi kører i bus med dem. Alt hvad der skal til er en venlig hilsen og et spørgsmål eller en bemærkning der sætter tankerne i sving og baner vej for en samtale. Mange forkyndere har erfaret at det er ved sådanne lejligheder de aflægger deres mest virkningsfulde vidnesbyrd. Når vi udnytter de anledninger der gives til at tale med andre om den gode nyhed, vil vi føle det utænkeligt at vi en hel måned skulle forsømme at vidne om Riget.
6 I al fremtid har vi den forret at lovprise Jehova. Som salmisten sagde, bør alt hvad der ånder lovsynge Jehova, og vi ønsker afgjort at det må gælde os. (Sl. 150:6) Hvis vort hjerte bevæger os til altid at gøre dette, vil vi hver dag udnytte mulighederne for at tale om Jehova og hans ord.