Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 10/95 s. 8
  • Målrettede genbesøg

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Målrettede genbesøg
  • Rigets Tjeneste – 1995
  • Lignende materiale
  • Forstår du hensigten med forkyndelsen?
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Genbesøg fører til bibelstudier
    Rigets Tjeneste – 2003
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved at gå på genbesøg
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Går du på genbesøg?
    Rigets Tjeneste – 1989
Se mere
Rigets Tjeneste – 1995
km 10/95 s. 8

Målrettede genbesøg

1 Når vi aflægger genbesøg bør vi forsøge at benytte et skriftsted der vil øge den besøgtes kundskab om det bibelske emne vi tidligere har drøftet.

2 Et af formålene med at aflægge genbesøg hos dem der har modtaget blade, er at oprette en bladrute. En enkel præsentation som den følgende kan måske være virkningsfuld:

◼ „Jeg håber at du havde glæde af at læse den artikel i Vagttårnet der handlede om hvorfor vi bør frygte Gud. I dag vil jeg gerne vise dig et blad (Vågn op! for 22. oktober) der stiller spørgsmålet: ’Hvorfor er livet så kort?’ Det er et godt spørgsmål, ikke?“ Du kan fortsætte med at sige: „Jesu velkendte ord i Johannes 3:16 giver løfte om evigt liv. Du er velkommen til at modtage bladet og læse om det velbegrundede håb Guds ord opmuntrer os med.“ Tilbyd at komme igen med de næste numre, og fortæl eventuelt mere om hvad Gud har lovet lydige mennesker. Husk at du kan rapportere et genbesøg hver gang du træffer en fast aftager af bladene.

3 Hvis du har spredt „Vagttårnet“ for 1. oktober ved at henvise til artiklen „En verden uden krig — hvornår?“, kan du sige:

◼ „Hvordan ville tilværelsen være hvis der ikke mere var krig? [Lad den besøgte svare.] Lad mig vise dig hvad Gud har lovet at gøre.“ Læs Salme 37:10, 11 og beskriv hvordan forholdene bliver når Guds vilje sker her på jorden. Nævn hvad Jesus lærte sine disciple at bede om, som beskrevet i Mattæus 6:9, 10. Ræsonnér med vedkommende over betydningen af Jesu ord. Hvis der vises oprigtig interesse kan du tilbyde at komme regelmæssigt med Vagttårnet eller Vågn op! Aftal også at komme igen og fortsætte drøftelsen.

4 Hvis du kommer igen for at drøfte artikelserien „Hvorfor er livet så kort?“ (Vågn op! for 22. oktober), kan du indlede sådan:

◼ „Sidste gang talte vi om menneskets levetid. Du har nok lagt mærke til at artiklerne i Vågn op! citerede nogle videnskabsmænd der mener at vi ikke skal regne med at leve meget mere end 70-80 år. Men hvad mener du om Bibelens løfter? [Lad den besøgte svare.] Bibelen viser at Gud har noget meget bedre i beredskab til os mennesker.“ Læs derpå Johannes 17:3 og forklar hvordan det at lære Gud at kende kan betyde evigt liv. Nu kan du eventuelt tilbyde et hjemmebibelstudium eller aftale en ny bibeldrøftelse.

5 Et af hovedformålene med vor tjeneste er at oprette bibelstudier. Måske har du aflagt adskillige genbesøg hos en der har modtaget bladene. Hvorfor ikke forsøge denne fremgangsmåde på næste besøg?:

◼ „Folk har vidt forskellige holdninger til religion og ser forskelligt på dens betydning for nutidsmennesket. Der er modstridende meninger om grunden til at Gud har tilladt ondskaben og til at vi bliver gamle og dør. Nogle vil gerne vide hvordan man skal bede for at blive bønhørt af Gud.“ Slå op i en af de publikationer vi benytter til bibelstudium, og find et emne som du mener vil interessere den besøgte. Demonstrér kort hvordan et studium foregår.

6 Jehova er en målbevidst Gud. Lad os efterligne ham ved i oktober at aflægge målrettede genbesøg.

Til bogstudielederne

Forslagene i begge artikler skal indøves ved samlingerne.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del