Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/96 s. 4
  • Forkynd med indsigt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forkynd med indsigt
  • Rigets Tjeneste – 1996
  • Lignende materiale
  • Kundskaben fra Gud besvarer mange spørgsmål
    Rigets Tjeneste – 1997
  • Virkelig fred og sikkerhed
    Rigets Tjeneste – 1986
  • Hvordan man tilbyder Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
    Rigets Tjeneste – 2006
  • „Er dette liv alt?“
    Rigets Tjeneste – 1992
Se mere
Rigets Tjeneste – 1996
km 1/96 s. 4

Forkynd med indsigt

1 For at kunne forkynde med indsigt må vi vide noget om dem vi forkynder for. Hvorfor? Fordi vi vil have svært ved at nå deres hjerte hvis ikke vi fremholder Rigets budskab på en måde der appellerer netop til dem. I januar vil vi tilbyde nogle af de ældre bibelstudiehåndbøger menigheden har på lager. Hvis menigheden ikke har nogen af disse bøger på lager vil vi bruge bogen Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed? Måske kan du bruge nogle af de følgende forslag.

2 Hvis du vælger at tilbyde bogen „Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed?“ kunne du henvise til illustrationen på side 4, og sige:

◼ „Sådan her har en kunstner prøvet at gengive hvad Bibelen siger om Guds hensigt med jorden. Er det ikke sådanne forhold vi alle længes efter? [Lad den besøgte svare og drøft billedet med vedkommende.] Bibelen viser at der snart vil råde virkelig fred og sikkerhed på hele jorden, og at Paradiset vil blive genoprettet. [Læs Salme 37:10, 11.] Bogen her viser hvad du må gøre for at få gavn af det Gud vil udrette. Hvis du har lyst til at læse bogen, vil jeg gerne forære dig den.“

3 Hvis du fremholder bogen „Der er en mening med livet“, kunne du sige:

◼ „Millioner af mennesker verden over længes efter at opnå lykke, men deres forsøg på at finde den slår tilsyneladende fejl. Mange mener at det hele blot drejer sig om at leve nogle få årtier, opdrage børn og håbe på det bedste før man indhentes af døden. Hvad mener du?“ Nævn derefter nogle af tankerne fra paragraf 1-3 på side 5. Læs Salme 37:11, og vis kort at Gud har til hensigt at skabe en ny verden, et paradis som det der er skildret på side 4. Spørg for eksempel den besøgte: „Hvad synes du om disse fremtidsudsigter?“ Lyt til svaret, og hvis der er interesse tilbydes bogen.

4 Hvis du bruger bogen „Den kommende verdensregering — Guds rige“, kunne du nævne et aktuelt samfundsproblem, og derefter spørge:

◼ „Tror du at verdenslederne en dag vil kunne løse dette problem? [Lad den besøgte svare og kommentér hans udtalelse.] Vi kunne alle tænke os at leve i en verden hvor den slags problemer ikke eksisterer. Det vil blive en realitet under Guds riges styre.“ Læs Esajas 32:17, 18 for at vise hvordan der omsider vil blive indført fred og sikkerhed. Læs derefter de indledende kommentarer under titlen på side 1, og forklar at bogen giver bibelske beviser for at Guds løfter om jorden vil gå i opfyldelse i nær fremtid. Hvis den besøgte reagerer positivt tilbydes bogen.

5 Hvis du kunne tænke dig ganske kort at fremholde bogen „Overlev — til liv på en ny jord“, kunne du slå op på side 4, og sige:

◼ „Mange spekulerer over hvad der vil ske med jorden. Hvad tror du der vil ske?“ Kommentér den besøgtes svar og læs forordet på side 2. Tilbyd derefter bogen.

6 Med god indsigt vil vi kunne bedømme hvilke behov og interesser folk har. Det forsikres vi om i Ordsprogene 16:23, hvor der siges: „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del