Gør en særlig indsats med bladene i april
Som det fremgår af Jehovas Vidners kalender 1996, fejres mindehøjtiden i år den 2. april. Opmuntret af denne store højtid må vi alle nidkært være med til at sprede blade i april. Bladene vil være meget aktuelle. Vagttårnet for 1. april vil blandt andet fokusere på det offentlige foredrag ved sidste års områdestævne: „Pris evighedens Konge!“ Vagttårnet for 15. april vil følge temaet fra sidste års særforedrag: „Snart er vi fri for falsk religion.“ Dette års særforedrag, der afholdes den 21. april, burde virke yderligere motiverende. Det har titlen: „Dadelfri i en forkvaklet generation.“ Desuden vil vi fremholde Vågn op! for 22. april, der behandler emnet: „Når vi bliver fri for al krig.“
Sidste år havde vi kampagne med Rigets Nyheder, i år bør vi i aprilkampagnen give bladene en særlig udbredelse, og tiden er nu inde til at lægge de nødvendige planer. Mange vil melde sig som hjælpepionerer. De fornødne ekstranumre af bladene skal bestilles. Der kan arrangeres bladdage hvor så mange som muligt vil deltage, formiddag, eftermiddag og/eller aften. Den særlige tjenestedag den 6. april vil også være en hjælp til at sprede mange blade både i forbindelse med gadearbejde og i tjenesten fra hus til hus. Lad os alle være „ordets gørere“. Og måtte vi også, som det er forudsagt om Messias i Salme 69:9, kunne sige: „Nidkærhed for dit hus har fortæret mig.“ — Jak. 1:22; Joh. 2:17.