Har du for travlt?
1 Paulus tilskyndede os til ’altid at have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. (1 Kor. 15:58) Vi tilskyndes til at studere personligt hver dag, deltage regelmæssigt i tjenesten, overvære møderne trofast samt flittigt at tage os af opgaver i menigheden. Ud over dette må vi bistå andre som har brug for vores hjælp. Samtidig har vi en lang række andre bibelske forpligtelser som vi også må tage os af på en måde der er til ære for Jehova. Vi skal sørge for os selv og vores familie rent materielt uden at ligge andre til byrde. (1 Tim. 5:8) Der er de følelsesmæssige behov der skal dækkes. Vort hjem og vore omgivelser skal holdes på en eksemplarisk måde, osv. Med så meget at gøre kan vi til tider føle os overvældede, og vi tænker måske at vi må prøve at begrænse vores arbejdsbyrde.
2 I visse situationer er det både klogt og rimeligt at ophøre med visse aktiviteter eller i hvert fald at begrænse dem. Nogle føler at de er nødt til at gøre alt hvad andre beder dem om. Manglende ligevægt på dette område kan være stressfremkaldende og lægge så stort et pres på én at man til sidst ikke kan holde til det længere.
3 Bevar ligevægten: Nøglen til at være ligevægtig ligger i at følge Paulus’ vejledning om at „forvisse [sig] om de mere vigtige ting“. (Fil. 1:10) Det betyder ganske enkelt at man skal koncentrere sig om det der virkelig betyder noget, og, hvis tiden og omstændighederne tillader det, derefter tage sig af det der har knap så stor betydning. Familieforpligtelser rangerer højt på listen over vigtige anliggender. Visse verdslige opgaver skal også klares. Jesus lærte os imidlertid at prioritere ud fra ønsket om at søge Riget først. Vi må først gøre det der kræves for at vi kan leve op til vor indvielse til Jehova. — Matt. 5:3; 6:33.
4 Når vi har dette i tanke vil vi sløjfe alle unødvendige personlige gøremål og overdrevne fritidsaktiviteter fra vores travle timeplan samt undgå at forpligte os unødigt over for andre. Når vi lægger planer for ugen vil vi sætte tid af til personligt studium, en rimelig andel i tjenesten, overværelse af møder og alt andet der er nært forbundet med vores tilbedelse. Den tiloversblevne tid kan deles mellem andre aktiviteter, afhængigt af hvor meget de hjælper os til at nå det primære mål, nemlig at være ligevægtige kristne der sætter Riget først.
5 Selv da føler vi måske at byrden tynger. Så må vi tage imod Jesu indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Matt. 11:28) Vi må se hen til Jehova, „som dag efter dag bærer byrden for os“ og giver den trætte kraft. Han lover at han aldrig vil tillade at den retfærdige vakler. (Sl. 55:22; 68:19; Es. 40:29) Vi kan være forvissede om at vore bønner vil blive besvaret, og det vil gøre det muligt for os fortsat at leve et aktivt liv, der er fyldt med teokratiske aktiviteter.
6 Mens vi uden tvivl vil blive ved med at have travlt med Rigets interesser, kan vi glæde os i forvisningen om at vort arbejde er umagen værd og ikke er forgæves i forbindelse med Herren. — 1 Kor. 15:58.