Spørgsmålskassen
◼ Hvordan bør den lokale menighed af Jehovas Vidner stå opført i telefonbogen?
Vi har bemærket at der er stor forskel på hvordan menighederne rundt om i landet står opført i telefonbøgerne. Nogle opstillinger er lidt forvirrende, og andre giver ikke tilstrækkeligt med oplysninger. Hvis menigheden har telefon i rigssalen er det vigtigt at stå korrekt opført i telefonbogen, så det er muligt for brødre og interesserede at få kontakt med den lokale menighed.
Vi foreslår følgende opstilling: Jehovas Vidner, (by), efterfulgt af rigssalens adresse og telefonnummer.
I byer med mere end én menighed foreslår vi følgende opstilling: Jehovas Vidner, (by), efterfulgt af en alfabetisk liste over navne, rigssalsadresser og telefonnumre til hver menighed.
Det kan afgøres lokalt om man vil opføre et ekstra telefonnummer. Hvis to menigheder deles om en rigssal og den ene menighed ligger i et område der ikke dækkes af den lokale telefonbog, bør denne menigheds navn også stå opført sammen med rigssalens adresse og telefonnummer.