Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/97 s. 1
  • „Vis jer taknemmelige“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Vis jer taknemmelige“
  • Rigets Tjeneste – 1997
  • Lignende materiale
  • Hvorfor sige Gud tak?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1960
  • Taknemmelige for vort „lykkelige håb“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • ”Vis at I er taknemmelige”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • Hvordan siger du tak?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
Se mere
Rigets Tjeneste – 1997
km 3/97 s. 1

„Vis jer taknemmelige“

1 De fleste af os lærte som barn at sige tak når folk var venlige eller høflige over for os. Paulus tilskynder os til altid at ’vise os taknemmelige’, og vi bør især være taknemmelige over for Jehova. (Kol. 3:15, 16) Men hvordan kan vi give udtryk for taknemmelighed over for vor store Skaber? Og hvilke særlige grunde har vi til at være taknemmelige?

2 Apostelen Paulus skrev: „Tak til Gud, for han giver os sejren gennem vor Herre Jesus Kristus!“ (1 Kor. 15:57) Ved mindehøjtiden bliver vi hvert år mindet om den grænseløse kærlighed Gud og Kristus viste ved at tilvejebringe den genløsningsbetaling der giver os håb om evigt liv. (Joh. 3:16) Eftersom de fleste af os har prøvet at miste en nær ven i døden, er vi meget taknemmelige for Jesu løfte om en opstandelse. Vore hjerter strømmer over af taknemmelighed ved tanken om at kunne overleve enden på dette system uden nogen sinde at skulle dø. (Joh. 11:25, 26) Det er vanskeligt at finde ord til at udtrykke vores tak for alle de velsignelser vi vil komme til at nyde godt af fra Jehovas hånd i det kommende jordiske paradis. (Åb. 21:4) Hvilke bedre grunde kunne nogen have til at ’vise sig taknemmelig’ mod Gud?

3 Hvordan man siger tak til Gud: Det er altid passende at vi i vore bønner siger Jehova tak for hans godhed. (Sl. 136:1-3) Vi tilskyndes også til at sige ham tak på andre måder. For eksempel vil vi sørge for at være til stede søndag den 23. marts, ved højtiden til minde om Kristi død. Vi glæder os over at ’ære Jehova med vor velstand’ så vi kan være med til at dække omkostningerne i den lokale menighed og i forbindelse med arbejdet i hele verden. (Ordsp. 3:9) Vi støtter de ældste fuldt ud og samarbejder med dem, hvorved vi viser Jehova at vi er taknemmelige for den hjælp han yder os gennem dem. (1 Thess. 5:12, 13) Hver dag søger vi at bevare en god adfærd som herliggør Guds navn. (1 Pet. 2:12) Jehova glæder sig over alle disse udtryk for taknemmelighed. — 1 Thess. 5:18.

4 Den bedste måde hvorpå vi kan sige tak: Dét at have en helhjertet andel i forkyndelsen af Riget, at ære Jehovas navn, at udtrykke taknemmelighed i bøn og loyalt forsvare sandheden er nogle af de bedste måder hvorpå vi kan udtrykke oprigtig tak til vor Skaber for alt hvad han har gjort for os. Jehova finder behag i at se os yde hellig tjeneste i overensstemmelse med hans vilje om at „alle slags mennesker skal frelses“. (1 Tim. 2:3, 4) Det er derfor så mange forkyndere har fulgt den tilskyndelse der var i Rigets Tjeneste for februar, til at melde sig som hjælpepioner i en eller flere af månederne marts, april og maj. En ekstra indsats i forkyndelsen er en god måde hvorpå vi kan ’vise os taknemmelige’ over for Gud. Kan du slutte dig til hjælpepionerernes rækker i april eller maj?

5 Vi har fået et sikkert håb om at leve evigt. Når vi ser dette håb blive til virkelighed, vil vi have mange flere grunde til hver dag at fortsætte med at sige Jehova tak. — Sl. 79:13.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del