Forkynd overalt hvor der er mennesker
1 I erkendelse af den betydning Guds ånd havde for Paulus’ forkyndelse, sagde han: „Gud . . . fik det til at gro.“ Han sagde også: „Vi er Guds medarbejdere.“ (1 Kor. 3:5-9) Dette er et storslået privilegium. Hvordan kan vi offentligt vise at vi sætter pris på at være Guds medarbejdere? Ved at gøre den gode nyhed kendt for alle dem vi møder, både i forkyndelsen fra hus til hus og andre steder.
2 Vi er blevet pålagt at ’gøre disciple af folk’. (Matt. 28:19) Hvis vi kun får kontakt med nogle få når vi forkynder, bliver vi måske hurtigt trætte og får følelsen af at vi ikke udretter noget. Vi finder størst glæde ved tjenesten når vi får talt med mange. Men det er noget af en udfordring, og det kræver at vi viser initiativ, og at vi opsøger folk der hvor de befinder sig.
3 Praktiske eksempler: Vi kan forkynde for folk på markeder, på parkerings- og rastepladser og ved bus- eller togstationer. Er du forberedt på at aflægge et vidnesbyrd når du færdes med offentlige transportmidler? To forkyndere var på vej til samling i en fyldt bus og stod og talte om billedet af Paradiset i ’Kundskabsbogen’ og om hvad Gud har lovet med hensyn til fremtiden. Som de havde håbet, lyttede en ung mand der stod ved siden af, og det han hørte, gjorde indtryk på ham. Før han stod af bussen, tog han imod en bog og bad om at blive besøgt på sin bopæl.
4 Mange forkyndere er blevet glade for uformel forkyndelse. En søster tog en eftermiddag hen til det lokale indkøbscenter og henvendte sig til folk som havde købt ind, men som ikke så ud til at have travlt. Hun spredte alle de publikationer hun havde med. En mand som sad og ventede i en bil, blev glad for at modtage bladene. Han havde tidligere overværet nogle af møderne, og samtalen vakte fornyet interesse hos ham.
5 Det er en forret at prise Jehovas navn. Ved at være nidkære i forkyndelsen viser vi at vi ikke har misforstået hensigten med at Jehova har vist os ufortjent godhed. „Nu er det en særlig velkommen tid“ til at hjælpe andre, så lad os opsøge folk der hvor de findes, og fortælle dem om „frelsens dag“. — 2 Kor. 6:1, 2.