Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/97 s. 3-4
  • Rigssalsbyggerier i Danmark

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Rigssalsbyggerier i Danmark
  • Rigets Tjeneste – 1997
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Høsttidens behov imødekommes med glæde
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Tillæg — Vi bygger med henblik på fremtiden
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Rigssalsbyggerier — en vigtig del af den hellige tjeneste
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Tillæg — Hold trit med teokratiets vækst
    Rigets Tjeneste – 1989
Se mere
Rigets Tjeneste – 1997
km 8/97 s. 3-4

Rigssalsbyggerier i Danmark

1 Når vi ser på den verdensomspændende arbejdsmark, er det til stor glæde at betragte den enorme vækst Jehovas jordiske organisation oplever. På verdensplan blev der alene sidste år døbt ikke mindre end 366.579. I betragtning af denne vækst, og i betragtning af behovet for fornyelse af ældre rigssale, er det ikke overraskende at der er behov for byggeri af flere rigssale.

2 Mange brødre og søstre viser en enestående nidkærhed og støtter Jehovas organisation ved frivilligt at give af deres tid og midler i forbindelse med rigssalsbyggerier. Hvert af de 2 regionale byggeudvalg her i Danmark tager sig af behovene for de 233 menigheder der hører til vores område. Hvert år har vi haft 6-8 byggeprojekter, og de sidste 12 år er der inden for dette område blevet bygget 61 nye hurtigbyggede rigssale og foretaget 27 større renoveringer. De regionale byggeudvalg har fået overdraget tilsynet med disse projekter, og deres store indsats værdsættes. Hele ordningen med rigssalsbyggerier holdes i gang gennem kristen gavmildhed og selvopofrelse, hvilket står i stærk kontrast til den verden der omgiver os. — 2 Tim. 3:2, 4.

3 Som en hjælp til at standardisere rigssalsbyggeriet har Selskabet igennem de regionale byggeudvalg udarbejdet standardtegninger for nybyggede rigssale af forskellig størrelse. Dette har sparet de frivillige arbejdere både tid og penge. Det har også givet en bedre anvendelse af rigssalsforeningernes og Selskabets midler. Selskabet beslutter hvilken størrelse rigssal der er passende i hvert enkelt tilfælde. Da der hele tiden indhøstes erfaringer med byggerierne, holdes der hvert år et møde mellem Selskabet og de to regionale byggeudvalg hvor der foretages tilpasning af standardtegningerne og byggemetoden. Brødre med erfaring inden for konstruktion og byggeri har anslået at vi sparer 50 til 60 procent tid ved at bruge standardbyggeri. Det giver også mere ensartede normer for rigssale, og det betyder at arkitekter, ingeniører og håndværkere som frivilligt har tilbudt deres assistance, lettes for en betragtelig arbejdsbyrde.

4 Frivillige støtter et godt projekt: Vi er taknemmelige for de mange frivillige som hjælper til ved rigssalsbyggerierne. Det er opmuntrende at hundreder af frivillige ofrer sig i forbindelse med opførelse af rigssale. Byggerierne kunne ikke gennemføres uden den gavmildhed, villighed og samarbejdsvilje de frivillige medarbejdere lægger for dagen; de ofrer tid som de ellers kunne have brugt sammen med menigheden og deres familie. (Sl. 110:3; Kol. 3:23) De fortjener derfor ros, værdsættelse og vor fulde støtte. — Rom. 12:10; Hebr. 13:1.

5 Alle som er kvalificerede til at hjælpe de regionale byggeudvalg, er blevet bedt om at udfylde formularen Frivillige medarbejdere ved bygning af rigssale (S-82). Menigheden sender formularen, der viser arbejderens kvalifikationer og muligheder, til Det Regionale Byggeudvalg. Når der sker ændringer i en frivillig medarbejders status, for eksempel hvis han flytter eller udnævnes som menighedstjener eller ældste, bør der straks udfyldes en ny formular, som menighedens sekretær vil sende videre. Hvis en frivillig medarbejder ikke længere er kvalificeret, bør de ældste straks informere Det Regionale Byggeudvalg herom i et brev. Formularen kan bestilles hos Selskabet i Holbæk. Også kredstilsynsmanden er interesseret i dem der stiller sig til rådighed i denne form for hellig tjeneste. Han bør derfor gennemgå menighedens optegnelser over formularerne hver gang han besøger menigheden.

6 Byggeudgifterne holdes på et minimum: De regionale byggeudvalg og rigssalsforeningerne samarbejder med Selskabets indkøbskontor i Silkeborg, der ledes af dygtige ældstebrødre. De der arbejder i denne afdeling, gør en stor indsats for at sammenligne priser og indhente tilbud så de kan fremskaffe materialerne billigst muligt. Derved kan man afgøre hvilke leverandører og hvilke materialer man vil bruge. Under opførelsen af en rigssal vil de kvalificerede brødre fra den lokale menighed også samarbejde med denne afdeling.

7 For at sikre at midlerne bliver brugt økonomisk korrekt må Det Regionale Byggeudvalg godkende byggeregnskabet for hver enkelt rigssal. Når som helst et rigssalsbyggeprojekt, hvad enten det er et nybyggeri eller en renovering, involverer frivillige medarbejdere fra andre menigheder, vil Det Regionale Byggeudvalg føre tilsyn med projektet.

8 På grund af det stadige behov for rigssale i andre lande må midlerne anvendes så fornuftigt som muligt. Derfor vil vi opfordre alle menigheder til at være så økonomiske som muligt i forbindelse med nyopførelse og ombygning af rigssale. De midler vi her i Danmark får tilovers, bliver anvendt i lande hvor der er et påtrængende behov, både til rigssalsbyggeri og til dækning af andre nødvendige udgifter. Vi har været glade for at kunne yde støtte hvor ressourcerne er begrænsede, og hvor der er økonomiske vanskeligheder.

9 At der er behov for flere rigssale i nogle lande, blev understreget i ’Årbogen’ for 1997. For eksempel nævnes Ukraine, hvor der indtil nu er bygget 47 rigssale, og 56 andre er under opførelse. Behovet i sådanne lande er indlysende, som rapporten siger: „I Rusland er der brug for mange flere rigssale. Væksten i antallet af forkyndere i dette land er meget stor, men cirka 85 procent af menighederne under det russiske afdelingskontor har ikke et permanent mødested. I Zimbabwe, hvor der er cirka 800 menigheder, har mange været nødt til at mødes i det fri. Det har afholdt nogle nyinteresserede fra at overvære møderne.“ Lignende forhold eksisterer i andre lande i Østeuropa, Afrika og Latinamerika.

10 Skønt kærligheden hos de fleste er kølnet i disse sidste dage, fortsætter Guds folk med at vise hinanden kærlighed, en kærlighed der overskrider racemæssige og nationale grænser. (Matt. 24:12) Lad os efterligne vor himmelske Fader og fortsat vise denne kærlighed ved villigt at støtte rigssalsbyggerierne både i Danmark og i andre lande. Ved at gøre dette vil vi blive rigt velsignet og opnå Jehovas godkendelse. — Mal. 3:10; Hebr. 6:10.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del