Udfør en effektiv tjeneste
1 Himmelen formørkes, en uhyggelig lyd stiger i styrke til en øredøvende støj. Noget der ligner en røgsky, sænker sig. Hvad sker der? En milliontallig hær af græshopper kommer for at hærge landet fuldstændigt. Denne situation, som beskrives af profeten Joel, opfyldes i dag på det forkyndelsesarbejde der udføres af Guds salvede tjenere og deres medarbejdere, den store skare.
2 I Vagttårnet for 1. maj 1998, side 11, paragraf 19, kunne man læse: „Guds nutidige hær af græshopper har aflagt et grundigt vidnesbyrd i kristenhedens ’by’. (Joel 2:9) . . . De overvinder stadig enhver hindring, kommer ind i millioner af hjem, henvender sig til folk på gaden, taler med dem i telefonen, ja, kontakter dem på enhver mulig måde for at forkynde budskabet fra Jehova.“ Er det ikke en stor forret at være med i dette arbejde som Gud har befalet os at udføre?
3 I modsætning til bogstavelige græshopper, som kun har det mål at finde føde, er vi som Jehovas tjenere oprigtigt interesserede i de mennesker vi forkynder for. Vi vil gerne lære andre sandhederne i Guds ord at kende og hjælpe dem til at tage de skridt der vil føre til deres evige frelse. (Joh. 17:3; 1 Tim. 4:16) Skal vi kunne det, må vi udføre en effektiv tjeneste. Uanset hvilken tjenestegren vi virker i, må vi overveje om vi udfører den på den måde og det tidspunkt der vil give de bedste resultater. Eftersom „denne verdens scene skifter“, må vi analysere vores fremgangsmåde for at sikre os at vi udretter mest muligt. — 1 Kor. 7:31.
4 Vi forsøger at nå folk på mange forskellige måder, men hus-til-hus-arbejdet er stadig vores primære tjenestegren. Oplever du ofte at folk ikke er hjemme, eller at de sover når du kommer i distriktet? Det er frustrerende, for så kan man jo ikke fortælle dem den gode nyhed. Hvad kan man gøre?
5 Vær fleksibel og rimelig: Fiskerne i Israel i det første århundrede fiskede om natten. Hvorfor om natten? Det var ikke det mest bekvemme tidspunkt for dem, men det var på det tidspunkt man kunne fange flest fisk. Det var om natten man fik det største udbytte. I en kommentar til dette stod der i Vagttårnet for 15. juni 1992: „Vi bør også undersøge distriktet, så vi kan ’tage ud at fiske’ når flertallet er hjemme og har tid til at lytte.“ Nøje iagttagelser af folks vaner har vist at der måske nok er mange hjemme i forstæderne og i visse boligområder når vi kommer tidligt lørdag eller søndag formiddag, men de er som regel ikke særlig modtagelige på dette tidspunkt. Hvis det også er tilfældet der hvor du bor, kunne du da gå i tjenesten senere på formiddagen eller om eftermiddagen? Dette ville være en god måde hvorpå vi kunne øge effektiviteten af vores tjeneste samt vise hensyn til vores næste, hvilket er et tegn på sand kristen kærlighed. — Matt. 7:12.
6 I Filipperbrevet 4:5 minder apostelen Paulus os om at vi må ’lade vores rimelighed blive kendt for alle mennesker’. I overensstemmelse med denne inspirerede vejledning ønsker vi at være afbalancerede og rimelige hvad angår de metoder vi bruger, men samtidig forkynde med nidkærhed og begejstring. Vi ønsker ikke at ’holde os tilbage fra at undervise offentligt og fra hus til hus’, men vil gerne sikre os at forkyndelsen udføres på fornuftige tidspunkter hvor der er mulighed for gode resultater. (Apg. 20:20) Ligesom fiskerne i fortidens Israel ’fisker’ vi på de tidspunkter hvor der er størst mulighed for gode resultater, ikke på tidspunkter der passer os bedst.
7 Hvilke forandringer kunne vi eventuelt gøre? Som oftest er der arrangeret samlinger klokken 9.00 eller 9.30 om lørdagen eller søndagen, hvorefter gruppen straks tager ud i hus-til-hus-arbejdet. Nogle ældsteråd har imidlertid arrangeret at grupperne kan tage på gadearbejde, på genbesøg eller udføre forretningsforkyndelse før de begynder at gå fra hus til hus. I andre menigheder har man lagt samlingerne senere på formiddagen (klokken 10.00, 11.00 eller 12.00). Derefter tager gruppen direkte ud fra dør til dør og fortsætter i tjenesten til hen på eftermiddagen. I nogle distrikter er det bedre at gå i tjenesten om eftermiddagen end om formiddagen. Sådanne ændringer kan føre til at der udrettes mere i hus-til-hus-arbejdet.
8 Udvis dømmekraft og takt: Når vi træffer folk fra dør til dør, møder vi mange forskellige reaktioner på budskabet. Nogle lytter til budskabet, andre er ligegyldige, og nogle få kan være diskussionslystne eller stridbare. I sidstnævnte tilfælde mindes vi på side 7 i ’Ræsonnerebogen’ om at vi ikke søger at „’vinde en diskussion’ med mennesker som ikke har respekt for sandheden“. Hvis den besøgte har en fjendtlig indstilling, er det bedst blot at gå igen. Vi bør aldrig støde folk fra os ved at insistere på at de skal tale med os eller acceptere vore holdninger. Vi ønsker ikke at presse budskabet ned over hovedet på nogen. Det ville ikke være rimeligt, og det kunne skabe problemer for andre forkyndere og for forkyndelsen i almindelighed.
9 Før man går ud i et distrikt, skal man se efter på distriktskortet om der er nogen der har frabedt sig besøg. Hvis det er tilfældet, bør hver enkelt forkynder der arbejder i distriktet, have besked om det. Ingen bør besøge disse hjem medmindre det er efter aftale med tjenestetilsynsmanden. — Se Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste for januar 1994.
10 Vi kan øge vores effektivitet ved at vise dømmekraft når vi går fra hus til hus. Vær opmærksom når du nærmer dig en dør. Er gardinerne trukket for? Er der helt stille? Det kunne være et tegn på at beboerne sov. Vi vil sikkert få en bedre samtale med dem hvis vi kom igen lidt senere; så måske vil det være bedst at springe det besøg over i første omgang. Man kan skrive nummeret op og vende tilbage — måske lige inden man forlader distriktet.
11 Det sker selvfølgelig at vi uforvarende vækker nogle eller på anden måde forstyrrer dem. Nogle bliver måske endda irriterede eller vrede. Hvordan skal vi reagere? I Ordsprogene 17:27 siges der: „En mand med dømmekraft er koldsindig.“ Vi undskylder selvfølgelig ikke vores tjeneste, men vi kan godt give udtryk for at vi er kede af at være kommet på et ubelejligt tidspunkt. Høfligt kan vi spørge om vi må vende tilbage på et tidspunkt der passer bedre. Når vi oprigtigt giver udtryk for personlig interesse i dem vi besøger, kan det gøre dem mildere stemt. (Ordsp. 15:1) Hvis den besøgte fortæller os at han ofte arbejder om natten, kan man notere det på en seddel der følger med distriktskortet, sådan at fremtidige besøg aflægges på hensigtsmæssige tidspunkter.
12 Vi må også vise dømmekraft i vore bestræbelser for at gennemgå distriktet grundigt. Eftersom mange ikke er hjemme ved vort første besøg, må vi vende tilbage for om muligt at nå dem med frelsesbudskabet. (Rom. 10:13) Rapporter har vist at forkyndere i visse situationer har forsøgt at træffe samme husstand adskillige gange på én dag. Det bliver selvfølgelig bemærket af naboerne. Det kunne give nogle det negative indtryk at Jehovas vidner hele tiden går i deres gade. Hvordan kan man undgå dette?
13 Ved at bruge dømmekraft. Når vi vender tilbage til et ’ikke-hjemme-besøg’, må vi spørge os selv om der nu er tegn på at nogen er hjemme. Hvis breve eller reklamer stikker ud af brevsprækken, er vedkommende sandsynligvis stadig ikke hjemme, og det vil være omsonst at forsøge at træffe nogen på dette tidspunkt. Hvis vedkommende ikke har kunnet træffes efter nogle få forsøg på forskellige tidspunkter, som for eksempel om aftenen, kan man måske træffe ham via telefonen. Hvis ikke, kan man poste en traktat eller en løbeseddel, især hvis distriktet gennemgås ofte. Vedkommende kan måske træffes næste gang distriktet gennemgås.
14 Når vejret er dårligt, bør vi tage hensyn til den besøgte og undgå at føre lange samtaler. Hvis vi bliver inviteret ind, må vi passe på at vi ikke snavser gulve og tæpper til. Og er der en gøende hund, må vi bruge dømmekraft. Forkyndere der går i opgange, må passe på ikke at tale for højt og undgå at lave støj der forstyrrer beboerne.
15 Orden og værdighed: Med god organisering kan vi undgå at stimle sammen i store grupper i distriktet. Nogle i distriktet føler sig måske skræmt når der kører flere biler med forkyndere op foran deres hus. Vi ønsker ikke at give det indtryk at vi „invaderer“ et område. Det er bedst at arrangere gennemgangen af distriktet ved samlingen. Små grupper af forkyndere, for eksempel en familie, virker knap så overvældende på folk og vil heller ikke kræve den store reorganisering under gennemgangen af distriktet.
16 God orden indbefatter desuden at forældre holder øje med deres børn når de er ude at forkynde. Børn bør opføre sig ordentligt i forkyndelsen og ikke have lov til at lege eller løbe frem og tilbage til irritation for beboerne og forbipasserende.
17 Man må også være afbalanceret hvad kaffepauser angår. I Rigets Tjeneste for juni 1995, side 3, stod der: „Når vi er ude i forkyndelsen kan værdifuld tid gå tabt ved kaffepauser. Dermed være ikke sagt at man ikke kan tage en kort pause hvis vejret bliver dårligt eller efter at have forkyndt i nogle timer. Mange foretrækker dog at være travlt beskæftigede i forkyndelsen og undgår at bruge den tid der er sat af til tjeneste, til at holde kaffepauser med brødrene.“ Det er op til den enkelte om man vil holde en pause for at nyde en forfriskning, men det er indimellem blevet bemærket at store grupper af forkyndere samles. Nogle gange er resultater i tjenesten blevet drøftet højlydt, og det kan gå ud over den værdighed der er knyttet til vores tjeneste, samt svække effektiviteten. Ved at vise dømmekraft vil man ikke komme i en sådan situation og spilde tid som kunne have været anvendt i forkyndelsen.
18 Mange har haft gode resultater ved at opsøge folk der hvor de færdes — på gaden, på parkeringspladser og andre offentlige steder. Også her ønsker vi at aflægge et godt vidnesbyrd ved det vi siger og ved at være rimelige. Forkynderne må respektere menighedernes distriktsgrænser så fodgængere i forretningsområder og ved stationer, eller ansatte i forretninger, som for eksempel døgnkiosker og tankstationer, ikke bliver kontaktet igen og igen. For at sikre os at tjenesten udføres ordnet og med værdighed, vil vi kun arbejde inden for vore distriktsgrænser medmindre der er truffet specifikke aftaler om dette gennem den anden menigheds tjenesteudvalg. — Jævnfør Andet Korintherbrev 10:13-15.
19 I nogle menigheder er der mange offentlige steder som egner sig til forkyndelse, og her har man opdelt disse i distrikter. Disse områder kan så udleveres som distriktskort til en eller flere forkyndere. Derved sikrer man en mere effektiv dækning af distriktet og forebygger at for mange forkynder de samme steder på samme tid. Det vil harmonere med princippet i Første Korintherbrev 14:40: „Lad alt ske sømmeligt og med orden.“
20 Vores ydre bør altid være værdigt og passende for tjenere der bærer Jehovas navn. Det samme gælder vores udstyr. Slidte forkyndertasker og snavsede bibler med æselører kan bortlede folks opmærksomhed fra budskabet om Riget. Det er blevet sagt at ens påklædning og soignering „udsender et socialt budskab der giver andre en forestilling om hvem og hvad man er, og hvor man hører til i systemet“. Når vi går ud i forkyndelsen, bør vi derfor hverken være sjuskede og usoignerede eller alt for moderne og dyrt klædt. Vores udseende bør altid være ’den gode nyhed værdigt’. — Fil. 1:27, jævnfør Første Timoteusbrev 2:9, 10.
21 I Første Korintherbrev 9:26 siger apostelen Paulus: „Jeg [løber] ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften.“ Vi må efterligne Paulus og være besluttede på at udføre en effektiv tjeneste der bærer frugt. Mens vi nidkært deltager i forkyndelsesarbejdet som en del af Jehovas nutidige „hær af græshopper“, vil vi vise rimelighed og dømmekraft når vi bringer budskabet om frelse ud til alle i vort distrikt.