Gruppepres og forkyndelsens privilegium
1 Gruppepres kan påvirke os meget i både god og dårlig retning. Vore trosfæller øver en positiv indflydelse der ansporer os til gode kristne gerninger. (Hebr. 10:24) Ikketroende slægtninge, arbejdskammerater, skolekammerater, naboer og bekendte kan imidlertid lægge pres på os for at få os til at gøre noget der er i modstrid med de kristne principper. De taler måske „krænkende om [vores] gode adfærd i forbindelse med Kristus“. (1 Pet. 3:16) Hvordan holder vi fast ved vores beslutning om at blive ved med at forkynde selv om vi udsættes for negativt gruppepres?
2 Familiemedlemmer: Nogle gange kan en ægtemand og far der ikke er et Jehovas Vidne, være imod at ægtefællen og børnene går ud og forkynder. I Mexico modstod manden i en familie sin kone og syv børn da de tog imod sandheden. I begyndelsen var han imod at familien gik i forkyndelsen og uddelte publikationer fra hus til hus. Han fandt det uværdigt. Konen og børnene holdt imidlertid fast ved deres beslutning om at tjene Jehova og deltage regelmæssigt i forkyndelsen. Med tiden begyndte manden at se værdien af at udføre Guds befaling om at forkynde, og han indviede sig til Jehova. Det tog ham 15 år at tage standpunkt for sandheden, men ville han nogen sinde have gjort det hvis ikke hans familie havde betragtet det som et privilegium at blive ved med at forkynde? — Luk. 1:74; 1 Kor. 7:16.
3 Arbejdskammerater: Måske reagerer nogle af dine arbejdskammerater negativt på at du forkynder. En søster fortæller at der på hendes arbejdsplads opstod en diskussion angående verdens ende. Da hun foreslog sine arbejdskammerater at læse Mattæus, kapitel 24, latterliggjorde de hende. Nogle få dage senere kom en af dem og fortalte at hun alligevel havde læst kapitlet, og at det havde gjort indtryk på hende. Hun modtog noget læsestof, og der blev oprettet et bibelstudium med hende og hendes mand. Første gang de studerede, blev de ved til klokken to om natten. Efter at have studeret tre gange begyndte de at overvære møderne, og ikke lang tid efter holdt de op med at ryge og begyndte hurtigt at deltage i forkyndelsen. Ville det være sket hvis denne søster havde holdt sig tilbage med at forkynde?
4 Skolekammerater: Det er ikke usædvanligt at børn af Jehovas Vidner udsættes for gruppepres i skolen og er bange for at andre unge skal gøre nar af dem fordi de går ud og forkynder. En teenager siger: „Jeg turde ikke forkynde for andre unge fordi jeg var bange for at blive gjort til grin.“ Hun undlod derfor at gøre brug af de muligheder hun havde for at forkynde for sine jævnaldrende i skolen og i distriktet. Hvordan kan man få styrke til at klare gruppepres? Stol på Jehova, og bestræb dig på at opnå hans godkendelse. (Ordsp. 29:25) Vær stolt over at kunne bruge Guds ord når du forkynder. (2 Tim. 2:15) Den tidligere omtalte unge pige begyndte at bede Jehova om hjælp til at opdyrke ønsket om at vidne for sine skolekammerater. Hun begyndte at forkynde uformelt i skolen, fik gode resultater og forkyndte snart for alle dem hun kendte. Hun siger: „Unge mennesker trænger til og ønsker sig et håb for fremtiden, og Jehova bruger os til at hjælpe dem.“
5 Naboer: Vi har måske naboer eller andre bekendte der er lidt kølige over for os på grund af vores holdninger som Jehovas Vidner. Hvis du er bange for hvad de tænker, så spørg dig selv: ’Kender de sandheden der fører til evigt liv? Hvordan kan jeg nå deres hjerte?’ En kredstilsynsmand har lagt mærke til at de der uden at være påtrængende forkynder for deres naboer når det er passende, opnår gode resultater. Bed Jehova om den nødvendige styrke og visdom til fortsat at søge efter de oprigtige. — Fil. 4:13.
6 Hvis vi giver efter for negativt gruppepres, glæder vi måske modstanderne, men vil det være til bedste for dem og for os? Jesus mødte modstand fra folk i sin egen hjemegn. Hans egne halvbrødre kom endda med bidende bemærkninger. Men han vidste at han kun kunne hjælpe dem ved at forblive trofast på den vej Gud havde afstukket for ham. Jesus „udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv“. (Hebr. 12:2, 3) Vi må gøre det samme. Vær besluttet på at udnytte forkyndelsens privilegium mest muligt. Ved at gøre det „vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig“. — 1 Tim. 4:16.