Er det en hindring for at forkynde?
1 De fleste mennesker har meget travlt. Jehovas Vidner er blandt dem der har allermest travlt — vi studerer Guds ord, overværer møder og går ud og forkynder. Derforuden passer vi vores arbejde eller skolegang og vores hjem, hvilket alt sammen tager tid. Det er især en stor udfordring for familieoverhoveder.
2 Mange steder kræver de økonomiske forhold at familieforsørgere må arbejde længe og hårdt for at kunne tjene til føden. Når et krævende arbejde tager det meste af deres tid og energi, er der ikke meget overskud til tjenesten. Nogle mener at deres forpligtelse til at sørge for deres familie gør at de kun kan have en minimal andel i forkyndelsen. (1 Tim. 5:8) Det er rigtigt at det i dag er meget krævende at tjene til livets fornødenheder. Men ens arbejde behøver ikke at blive en hindring for at forkynde den gode nyhed. (Mark. 13:10) Vi gør klogt i at tage vores situation op til overvejelse.
3 I erkendelse af at denne verdens scene til stadighed skifter, kan et familieoverhoved være tilbøjeligt til at bruge overdrevent meget tid på at arbejde for at spare penge op til eventuelle uforudsete ting. (1 Kor. 7:31) Ekstra arbejde giver måske nok mulighed for at få flere materielle ting og mere adspredelse i form af fornøjelser, ferier og underholdning, men gør det familien gladere og mere tilfreds hvis det er på bekostning af den tid der skulle bruges på åndelige anliggender og på at overvære møderne? Vi må undgå alt hvad der kan bringe vores åndelige helbred i fare. Det klogeste er at følge Jesu råd om at „samle . . . værdier i himmelen“ så man kan blive „rig hos Gud“. — Matt. 6:19-21; Luk. 12:15-21.
4 Søg Rigets interesser først: Jesus lærte sine disciple at sætte det åndelige før alt andet. Han sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’“ Hvorfor sagde han det? Han forklarede: „Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ Hvis vi er helt overbeviste om dét, vil der ikke være noget som kan forhindre os i at gøre det næste han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre [nødvendige materielle] ting vil blive givet jer i tilgift.“ Det vil Gud sørge for. (Matt. 6:31-33) Det er bestemt ikke tiden til at lade sig distrahere af unødige bekymringer for hvad vi skal leve af, eller af ønsket om at få så gode kår som muligt i denne tingenes ordning — som snart vil være forbi. — 1 Pet. 5:7; 1 Joh. 2:15-17.
5 Hovedformålet med et verdsligt arbejde er at skaffe det nødvendige til dagen og vejen. Men hvor meget er nødvendigt? Apostelen Paulus skrev: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ Forsøger vi at erhverve os mere end det? Hvis vi gør, kan vi høste de konsekvenser som Paulus advarede om: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Tim. 6:8, 9; Matt. 6:24; Luk. 14:33) Hvordan kan vi afgøre om overdrevne ønsker er ved at blive en hindring for os?
6 Hvis man på grund af sine verdslige gøremål kun har en minimal andel i forkyndelsen, af og til svigter møderne, ikke får læst i bladene eller i Bibelen og ikke længere kan se behovet for at bringe ofre for den gode nyheds skyld, så er der grund til at prioritere om. (Hebr. 13:15, 16) En mere beskeden livsstil vil et langt stykke hen ad vejen kunne fjerne denne hindring. Rigets interesser bør altid have førsteprioritet med hensyn til hvad man bruger sin tid og sin energi på.
7 Et arbejde som ikke er forgæves: Paulus opmuntrer os til altid at have ’rigeligt at gøre i Herrens gerning idet vi ved at vores arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren’. (1 Kor. 15:58) At vi udfører „Herrens gerning“, vil først og fremmest sige at vi forkynder Riget og gør disciple. (Matt. 24:14; 28:19, 20) For at have størst mulig andel i dette bør vi sætte tid af til at forkynde hver uge og sørge for ikke at bruge tiden til andre gøremål. (Ef. 5:15-17) Så vil hverken vores verdslige arbejde eller noget som helst andet blive en hindring for vores forkyndelse.
8 Når vi giver af os selv ved at forkynde Bibelens sandheder for andre, oplever vi den store lykke der er ved at give. (Apg. 20:35) Så vil vi også kunne se fremtiden i møde med tillid, „for Gud er ikke uretfærdig så han glemmer [vores] arbejde og den kærlighed [vi] har vist mod hans navn“. — Hebr. 6:10.