Få gavn af videofilmen Behandling uden blod — Hvordan læger har klaret udfordringen
Er du velinformeret om tilgængelige valgmuligheder i forbindelse med behandling uden brug af blod? Forstår du hvilke alternative transfusionsstrategier der findes, og hvad de går ud på? Se denne videofilm, og prøv din viden med følgende spørgsmål. — Bemærk: Da der i denne videofilm forekommer korte optagelser fra operationer, bør forældre vise skønsomhed med hvilke sekvenser de lader deres små børn se.
(1) Hvad er hovedårsagen til at Jehovas Vidner afviser blodtransfusioner, og hvor i Bibelen finder man en begrundelse for det? (2) Hvilke ønsker har vi angående lægebehandling? (3) Hvilke grundlæggende rettigheder har en patient? (4) Hvorfor er det ikke irrationelt og uansvarligt at afvise blodtransfusion? (5) Hvilke to ting er altafgørende og bør stå øverst på lægers dagsorden i tilfælde af større blodtab? (6) Hvilke helbredsrisici er forbundet med blodtransfusioner? (7) Hvilke forskellige instrumenter kan lægerne bruge for at mindske blødninger under en operation? (8) Hvad skal du bede om at få oplyst vedrørende alternativer til transfusion? (9) Kan selv alvorlige og komplicerede operationer udføres uden brug af blod? (10) Hvad er et voksende antal læger og kirurger villige til at gøre for Jehovas Vidner, og hvad kan i nær fremtid blive standardbehandling for alle patienter?
Om man vil acceptere de behandlingsmetoder der er præsenteret i denne videofilm, er noget man personligt må afgøre i overensstemmelse med sin samvittighed. — Se Vagttårnet for 15. juni 2004, side 22-24, 29-31, og Vagttårnet for 15. oktober 2000, side 30-31.