Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/06 s. 8
  • Unge der skinner som lysspredere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Unge der skinner som lysspredere
  • Rigets Tjeneste – 2006
  • Lignende materiale
  • Vi „skinner som lysspredere“
    Rigets Tjeneste – 2003
  • Vi lader fortsat vort lys skinne
    Rigets Tjeneste – 1995
  • ’Lad jeres lys skinne’
    Rigets Tjeneste – 2001
  • Forkyndelse gennem en god adfærd
    Rigets Tjeneste – 1998
Se mere
Rigets Tjeneste – 2006
km 1/06 s. 8

Unge der skinner som lysspredere

1. Hvordan skulle kristne ifølge Bibelen skille sig ud fra andre, og hvordan passer disse ord på unge kristne i dag?

1 Jesus sagde til sine disciple: „I er verdens lys.“ (Matt. 5:14, 16) Ligesom en by på en bakketop reflekterer solens lys, ville de træde tydeligt frem. I dag er der mange unge kristne der „skinner som lysspredere i verden“ ved deres gode opførsel og ved at være ivrige efter at forkynde. — Fil. 2:15; Mal. 3:18.

2. På hvilke måder kan du forkynde for lærere og elever?

2 I skolen: Hvordan kan du forkynde i skolen? Nogle unge griber chancen når klassen drøfter emner som stoffer, udviklingslæren og Holocaust — for blot at nævne nogle få. En søster benyttede anledningen til at forkynde om Guds rige som menneskehedens eneste virkelige håb da hun skulle skrive en stil om terrorisme. Læreren var meget imponeret over den velgennemtænkte stil, og det gav anledning til endnu et vidnesbyrd.

3. Hvordan kan du lade dit lys skinne i skolen ved din adfærd?

3 Endnu en måde du kan skinne som lysspreder på, er ved din opførsel og din påklædning og frisure. (1 Kor. 4:9; 1 Tim. 2:9) Når elever og lærere ser at du opfører dig anderledes, kan de føle sig tiltrukket af sandheden på grund af din gode adfærd, og det kan åbne mulighed for at fortælle dem om Bibelen. (1 Pet. 2:12; 3:1, 2) Det er måske ikke altid let at have en god kristen opførsel, men Jehova vil velsigne dig rigt for det. (1 Pet. 3:16, 17; 4:14) I frikvartererne kan du læse i de bibelske publikationer og vise dem til andre for at skabe interesse for den gode nyhed.

4. Hvordan gavner det en selv at forkynde i skolen?

4 Det styrker ens tro at lade sit lys skinne i skolen, og det vil få en til at føle sig stolt over at tjene Jehova. (Jer. 9:24) Det er også en beskyttelse. En søster har sagt: „En af fordelene ved at jeg står op for min tro, er at de andre elever ikke forsøger at presse mig til at gøre noget der er i modstrid med det Bibelen siger.“

5. (a) Hvordan har nogle unge øget deres tjeneste? (b) Hvilke åndelige mål har du?

5 En øget tjeneste: Endnu en måde hvorpå unge kan skinne som lysspredere, er ved at øge deres tjeneste. En broder der var færdig med skolen, flyttede ud for at tjene hvor der var et stort behov for forkyndere af Riget. Han kom til at tilhøre en menighed med kun én ældste. Han skrev til en ven: „Det er det bedste der er sket for mig. Tjenesten er fantastisk! Ved hvert besøg kan vi tale i næsten 20 minutter med folk, for de vil gerne høre alt hvad vi har at fortælle dem.“ Han tilføjede: „Jeg ville ønske at alle unge ville gøre noget tilsvarende og opleve den samme tilfredshed som mig. Der er ikke noget bedre end at tjene Jehova med alt hvad vi har.“

6. Hvad får dig til at føle dig stolt af de unge i din menighed?

6 Vi er stolte af vore unge der skinner som lysspredere i verden. (1 Thess. 2:20) Tjener man Jehova af hele sit hjerte og sind, sjæl og styrke, vil man få „hundrede gange mere nu i denne tid, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, sammen med forfølgelser, og i den kommende tingenes ordning evigt liv“. — Mark. 10:29, 30; 12:30.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del