Glæd dig til studiet over bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
1 Et spændende højdepunkt ved områdestævnet „Lydighed mod Gud“ var udgivelsen af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Vi vil snart begynde at bruge den i vidt omfang i forkyndelsen, især i bibelstudiearbejdet. Vi må derfor blive godt kendt med denne nye publikation. Det får vi nu mulighed for, eftersom vi skal begynde at studere den ved menighedsbogstudiet i ugen fra den 17. april 2006.
2 Tilsynsmanden for bogstudiegruppen vil henlede opmærksomheden på spørgsmålene ved indledningen af hvert kapitel. Dernæst vil studiet blive ledet ved hjælp af spørgsmålene nederst på siden. Nøgleskriftsteder vil blive læst og kommenteret, og rammen „Hvad Bibelen lærer“ ved slutningen af hvert kapitel er tænkt som en hjælp til at repetere stoffet, da rammen henviser til Bibelens svar på kapitlets indledende spørgsmål. Du vil sikkert glæde dig over at kommentere ved bogstudiet, for bogen behandler emnerne på en klar, enkel og interessant måde.
3 Bogens tillæg indeholder uddybende detaljer om forskellige emner. Vi kan gøre brug af disse informationer når bibelstudieelever har brug for flere oplysninger om et bestemt emne. Stykker fra tillægget vil fra tid til anden blive behandlet ved bogstudiet. Alt det stof som hører under et emne, vil blive læst op af oplæseren, men længere passager kan brydes op i mindre dele. I tillægget findes der ikke studiespørgsmål. Bogstudietilsynsmanden kan få de tilstedeværende til at kommentere stoffet ved at stille spørgsmål som fremhæver hovedpunkterne.
4 Der vil være en vis flugt over studiet af bogen ’Hvad lærer Bibelen?’ ved menighedsbogstudiet. Det forventes ikke at vi holder samme tempo når vi studerer denne publikation med andre, især ikke hvis de kun har lidt eller slet intet kendskab til Bibelen. (Apg. 26:28, 29) Når vi leder bibelstudier, er vi nødt til at drøfte skriftstederne grundigere, forklare illustrationerne og så videre. Sæt dig derfor det mål at være med hver uge og at deltage helt og fuldt i studiet af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?