Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/06 s. 6
  • Villighedens ånd belønnes

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Villighedens ånd belønnes
  • Rigets Tjeneste – 2006
  • Lignende materiale
  • Villige hænder findes overalt
    Vågn op! – 2001
  • Frivillige i aktion
    Vågn op! – 2001
  • ’Gør det der er godt mod alle’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Frivilligt arbejde der gør varig gavn
    Vågn op! – 2001
Se mere
Rigets Tjeneste – 2006
km 12/06 s. 6

Villighedens ånd belønnes

1. Hvordan lagde David og Nehemias villighedens ånd for dagen?

1 Da Goliat hånende udfordrede Israels slagrækker, kunne enhver af soldaterne have meldt sig til at kæmpe mod ham. Men det var en hyrdedreng, en der var uerfaren i krigsførelse, som gjorde det. (1 Sam. 17:32) Da de landflygtige jøder vendte tilbage til Jerusalem, men undlod at genopbygge dens mure, var det en mundskænk for Persiens konge som frivilligt forlod sit høje embede i paladset og rejste til Jerusalem for at organisere arbejdet. (Neh. 2:5) Jehova velsignede begge disse mænd, David og Nehemias, for den ånd de lagde for dagen. — 1 Sam. 17:45, 50; Neh. 6:15, 16.

2. Hvorfor burde kristne vise at de ejer villighedens ånd?

2 Denne villighedens ånd er en mangelvare i verden i dag. I disse „sidste dage“ er folk travlt optaget af deres eget, og mange er „egenkærlige“. (2 Tim. 3:1, 2) Man kan let blive så optaget af sine egne interesser at man overser muligheden for frivilligt at stille sig til rådighed når andre har behov for hjælp. Som kristne ønsker vi dog at efterligne Jesus, som tog initiativet til at hjælpe andre. (Joh. 5:5-9; 13:12-15; 1 Pet. 2:21) Hvordan kan vi vise denne villighedens ånd, og hvad vil vi få til gengæld?

3. Hvordan kan villighedens ånd bidrage til bedre møder?

3 Til gavn for vore brødre: Vi kan give andre del i en „åndelig gave“ ved villigt at kommentere når der er punkter på møderne som kræver deltagelse fra salen. (Rom. 1:11) Det ærer Jehova, prenter sandheden mere fast i vores sind og hjerte og øger vores glæde over møderne. (Sl. 26:12) Vi kan også frivilligt tage en opgave på afbud på Den Teokratiske Skole når der opstår behov for det. Derved vil vi blive bedre til at undervise.

4. På hvilke andre måder kan vi vise villighedens ånd?

4 Brødre kan vise villighedens ånd ved at tragte efter ansvarsopgaver i menigheden. (Es. 32:2; 1 Tim. 3:1) Alle kan bidrage til at stævnerne forløber godt ved at melde sig til frivillig tjeneste. Når vi på eget initiativ samarbejder med den rejsende tilsynsmand i forkyndelsen eller tilbyder at servere et måltid mad for ham, vil vi „opmuntres ved hinandens tro“. (Rom. 1:12) Vi vil også selv føle glæde og mærke Jehovas velsignelse når vi rent praktisk tilbyder at hjælpe faderløse, enker, syge og handicappede, mødre med småbørn og andre i menigheden. — Ordsp. 19:17; Apg. 20:35.

5. På hvilke områder er der behov for frivillige i forbindelse med rigssale og stævnehaller?

5 Endnu en måde hvorpå vi frivilligt kan give af vores tid og kræfter, er ved at være med til at rengøre og vedligeholde rigssalen og stævnehallen. På grund af de mange nye der strømmer til organisationen, er der desuden et voksende behov for nye rigssale og for frivillige til at bygge dem. Et ægtepar stillede sig til rådighed for Det Regionale Byggeudvalg selvom ingen af dem havde særlige færdigheder inden for byggeri. Hen ad vejen fik parret oplæring, og de er nu med på murerholdet. Søsteren bemærker: „Det har ført til nære venskaber at arbejde side om side med andre. Når dagen er slut, er vi fysisk trætte, men har åndeligt set fået ny styrke.“

6. Hvorfor er forkyndelsen det vigtigste frivillige arbejde vi kan udføre?

6 Vises i forkyndelsen: Det vigtigste frivillige arbejde vi kan udføre i dag, er at forkynde Riget. Når folk får forståelse af Guds ord og begynder at følge det, får de en mening med livet og styrke til at overvinde skadelige vaner. De lærer Bibelens opmuntrende fremtidshåb at kende. Vi udfører et glædebringende frivilligt arbejde til varig gavn for vores medmennesker ved at undervise dem i Bibelen. (Joh. 17:3; 1 Tim. 4:16) Måske gør vores omstændigheder det muligt for os at tjene som hjælpepionerer eller pionerer, at flytte ud hvor der er stort behov, eller at lære at tale et andet sprog og derved få en endnu større andel i dette arbejde.

7. Hvorfor er det især vigtigt at vi frivilligt stiller os til rådighed i dag?

7 Kong David sagde profetisk at når Messias begyndte at herske, ville Guds folk ’møde villigt frem’. (Sl. 110:3, fdn.) Og da Jehova fremskynder den endelige åndelige høst, er der meget arbejde vi frivilligt kan melde os til at deltage i. (Es. 60:22) Har du sagt: „Her er jeg! Send mig“? (Es. 6:8) Når vi viser at vi ejer villighedens ånd, glæder vi Jehova, og vi belønnes i sandhed rigt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del