Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/07 s. 4
  • Hold dig ikke tilbage!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hold dig ikke tilbage!
  • Rigets Tjeneste – 2007
  • Lignende materiale
  • Tal Guds ord med frimodighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
  • Tag profeterne som eksempel — Amos
    Tjenesten for Riget – 2013
  • Snublen
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Bibelens 30. bog — Amos’ Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
Se mere
Rigets Tjeneste – 2007
km 11/07 s. 4

Hold dig ikke tilbage!

1. På hvilken måde ’forholder vi ikke nogen en godhed’?

1 Når vi aktivt forkynder den gode nyhed om Guds rige, ’forholder vi ikke nogen i vores distrikt en godhed’. (Ordsp. 3:27) Det bedste budskab vi kan give folk, er at de kan se frem til bedre tider under Guds styre. Selvom du måske er meget opmærksom på at forkynde håbet om Riget uformelt og afsætte bøger og blade, vil det være en god idé at have som mål at lede et bibelstudium, hvis du ikke allerede gør det.

2. Hvad kan holde nogen tilbage fra at lede et bibelstudium?

2 Undertiden er en af de største hindringer for at lede et bibelstudium ens egen indstilling til det. Nogle holder sig tilbage fra at tilbyde det fordi de føler sig utilstrækkelige, eller fordi de selv har meget travlt. De følgende forslag kan være en hjælp til ikke at vige tilbage fra at være med i bibelstudiearbejdet. — Matt. 28:19; Apg. 20:20.

3. Hvorfor er vi kvalificerede til at undervise i Bibelen?

3 Manglende selvtillid: Måske har du begrænsede skolekundskaber eller føler af en eller anden grund at du ikke ville kunne studere Bibelen med nogen. Ivrige kristne forkyndere i det første århundrede var „ulærde og almindelige mennesker“. Hvad var grunden til at de kunne undervise andre i sandheden? „De plejede at være sammen med Jesus.“ (Apg. 4:13) De var blevet undervist af den store Lærer, Jesus, og det han lærte andre og de metoder han brugte, er gjort tilgængelige for os i Bibelen. Selvom du har begrænsede skolekundskaber, er den åndelige oplæring du får, uforlignelig. — Es. 50:4; 2 Kor. 3:5.

4. Hvad kan vi lære af Amos’ eksempel?

4 Jehova brugte til tider profeter til at retlede herskere eller andre i høje stillinger som begik fejl. Nogle, som for eksempel Amos, havde en beskeden baggrund. Amos erkendte ydmygt: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn, men jeg passede kvæg og prikkede morbærfigner.“ (Amos 7:14) Ikke desto mindre holdt Amos sig ikke tilbage fra at forkynde et domsbudskab fra Jehova for den kalvedyrkende præst Amazja. (Amos 7:16, 17) Vi må altid huske at vi udfører Guds gerning, og at han vil gøre os tilstrækkelig egnede til den opgave han har givet os. — 2 Tim. 3:17.

5. Hvorfor skal vi ikke holde os tilbage i bibelstudiearbejdet hvis vi har meget at se til?

5 Meget at se til: Hvis du har en meget travl hverdag, har du sikkert allerede sat tid af til regelmæssigt at være med i forkyndelsen. Bibelstudiearbejdet kan være en af de mest glædebringende sider af tjenesten. Det er et privilegium at se hvordan Jehovas ord påvirker et menneske. (Hebr. 4:12) Det behager Jehova at se os bringe ofre for at hjælpe andre til at få „nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4) Også englene glæder sig når nogle omvender sig, ændrer sind og gør fremskridt i åndelig henseende. — Luk. 15:10.

6. Hvilket privilegium nyder vi ved at udføre Guds vilje?

6 Gud „vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4) Det er et stort privilegium at samarbejde med Gud i gennemførelsen af hans vilje, og derfor holder vi os ikke tilbage fra at lede bibelstudier.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del