Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/07 s. 1
  • Vi forkynder håbet om Riget

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi forkynder håbet om Riget
  • Rigets Tjeneste – 2007
  • Lignende materiale
  • Hold dit håb stærkt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • Håbets kraft
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Håb
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Sæt dit håb til Jehova og vær modig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
Se mere
Rigets Tjeneste – 2007
km 11/07 s. 1

Vi forkynder håbet om Riget

1 I disse kritiske sidste dage er mange i verden uden håb. (Ef. 2:12) Nogle har uklogt sat deres lid til velstand, til jordiske herskere, til vore dages videnskab og så videre. Vi kan være glade for at vi har et sandt håb for fremtiden, et håb som er „et sjælens anker, både sikkert og fast“. — Hebr. 6:19.

2 Under Guds riges styre vil jorden blive omdannet til et paradis. Vores kære afdøde vil blive oprejst. (Apg. 24:15) Fattigdom, uretfærdighed, sygdom, alderdomssvækkelse og død vil ikke være mere. (Sl. 9:18; Matt. 12:20, 21; Åb. 21:3, 4) Dette er nogle af de løfter fra Jehova vi med forventning kan se frem til. Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med håbet?

3 Forkynd den gode nyhed: Vi må ikke holde håbet om Riget for os selv. Kærlighed til Gud og næsten får os til at efterligne Jesus og „forkynde godt nyt for fattige; . . . frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne“. (Luk. 4:18) Apostelen Paulus talte om den gode nyhed på torvene og andre steder hvor der var mennesker. Han var stærkt optaget af sin tjeneste. (Apg. 18:5) Hvis vi ligeledes er nidkært engageret i tjenesten, vil det hindre at vores kristne håb sløres af „de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt“. — Mark. 4:19.

4 Vores håb om Riget svinder ikke når vi bliver mødt med ligegyldighed, minimal interesse eller modstand. Vi holder „uden vaklen . . . fast ved den offentlige bekendelse af vort håb“. (Hebr. 10:23) Vi „skammer [os] ikke over den gode nyhed“. (Rom. 1:16) Måske vil vores klare overbevisning og udholdenhed med tiden få nogle til at lytte.

5 Skønt vi med rette peger på de forværrede verdensforhold, som er en opfyldelse af Bibelens profetier, er vi ikke dommedagsprædikanter. Vores budskab er derimod fokuseret på håbet om Riget — den gode nyhed om Guds rige. Måtte vi forkynde denne gode nyhed med overbevisning og nidkærhed „så [vi] til det sidste har fuld forvisning i håbet“. — Hebr. 6:11.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del