Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/08 s. 1
  • Tænk med taknemmelighed på genløsningen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tænk med taknemmelighed på genløsningen
  • Rigets Tjeneste – 2008
  • Lignende materiale
  • „Bliv ved med at gøre dette“ — Mindehøjtiden holdes den 5. april
    Tjenesten for Riget – 2012
  • Lad os vise vores værdsættelse — Mindehøjtiden holdes den 17. april
    Tjenesten for Riget – 2011
  • „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig“
    Rigets Tjeneste – 2007
  • En verdensomspændende kampagne for at indbyde til mindehøjtiden!
    Tjenesten for Riget – 2010
Se mere
Rigets Tjeneste – 2008
km 2/08 s. 1

Tænk med taknemmelighed på genløsningen

1, 2. Hvilke grunde har vi til at tænke med taknemmelighed på genløsningen?

1 I lydighed mod Jesu befaling vil kristne rundt om på jorden samles lørdag den 22. marts 2008 efter solnedgang for at mindes Jesu Kristi død. (Luk. 22:19; 1 Kor. 11:23-26) Det der motiverer os, er dyb værdsættelse af alt det der blev udrettet den 14. nisan for 1975 år siden. Jesus forblev fuldstændig loyal over for Gud trods en pinefuld død på en marterpæl, og derved helligede han sin Faders navn og blev et endegyldigt svar i Jehovas hånd mod Satans forsmædelser. — Job 1:11; Ordsp. 27:11.

2 Jesu udgydte blod satte den nye pagt i kraft og gjorde det muligt for ufuldkomne mennesker at blive antaget som Guds sønner med udsigt til at skulle regere med Kristus i det himmelske rige. (Jer. 31:31-34; Mark. 14:24) Det at Gud bragte sin højt elskede søn som et offer, var desuden et tydeligt udtryk for Guds dybe kærlighed til menneskeheden, som Jesus selv forklarede Nikodemus. — Joh. 3:16.

3. Hvordan vil det gavne interesserede at overvære mindehøjtiden?

3 Inviter andre: I januarudgaven af Rigets Tjeneste fik vi forslag om at lave en liste over dem vi vil invitere personligt. Er du begyndt at invitere dem på din liste? Er du ved at planlægge din tid sådan at du kan yde en god indsats i kampagnen der begynder den 1. marts, hvor vi vil invitere til mindehøjtiden? De der kommer den aften, kan ved at lytte til det bibelske foredrag få opbygget deres tro på genløsningsofferet, hvilket kan føre til evigt liv. — Rom. 10:17.

4. Hvorfor skal vi komme tidligt til mindehøjtiden?

4 Alle der har mulighed for det, bør være der tidligt så de kan byde dem der kommer som følge af indbydelsen, hjertelig velkommen. På grund af det store antal tilstedeværende er det vigtigt at vi er særlig opmærksomme på nye såvel som andre der tid efter anden kommer til møderne.

5. Hvordan kan du berede dit hjerte på at overvære denne begivenhed?

5 Bered ’dit hjerte’: Fra den 17. marts er der i Undersøg daglig Skrifterne — 2008 og Jehovas Vidners kalender 2008 en særlig plan for bibellæsning som man kan følge i tiden op til mindehøjtiden. Du kan ved at tænke over de vigtige begivenheder der fandt sted i de sidste dage af Jesu jordiske liv, berede dit hjerte på at overvære højtiden. (Ezra 7:10) Når du under bøn grunder over disse bibelske beretninger, vil det øge din værdsættelse af den kærlighed Jehova og hans søn har vist ved at tilvejebringe genløsningen. — Sl. 143:5.

6. Hvilke gavnlige virkninger har det at opbygge taknemmelighed for genløsningen?

6 Måtte vi i tiden op til højtiden være opmærksomme på at forberede os selv og andre på denne vigtige begivenhed. Det at tænke med taknemmelighed på genløsningen vil styrke vores forhold til Jehova og hans søn. (2 Kor. 5:14, 15) Det vil også få os til at efterligne deres selvopofrende kærlighed i vores forhold til andre. — 1 Joh. 4:11.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del