Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/08 s. 4
  • Rigdomme du kan få del i

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Rigdomme du kan få del i
  • Rigets Tjeneste – 2008
  • Lignende materiale
  • Uretfærdig rigdom
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Velsignelserne ved pionertjenesten
    Rigets Tjeneste – 2003
  • „Som nogle der intet har og dog ejer alt“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Velsignelserne ved pionertjenesten
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Se mere
Rigets Tjeneste – 2008
km 5/08 s. 4

Rigdomme du kan få del i

1. Hvorfor overveje pionertjenesten?

1 Vil du gerne opnå større glæde og have et meningsfyldt liv? Finder du det tilfredsstillende at hjælpe andre? Vil du gerne øge din tjeneste for Jehova? Hvis du svarer ja på et af disse spørgsmål, så kunne du overveje pionertjenesten. Familieforpligtelser samt andre bibelske forpligtelser, foruden helbredsmæssige og fysiske begrænsninger, må naturligvis tages i betragtning.

2. Nævn nogle af de åndelige rigdomme som pionererne får.

2 I de bibelbøger som Salomon skrev under inspiration, forbindes Jehovas velsignelse med materiel rigdom. (Ordsp. 10:22) I dag fører Jehovas velsignelse først og fremmest til rigdom af åndelig art. Pionererne har en overflod af denne rigdom. De erfarer for eksempel den større glæde det er at give ved at ’købe sig tid’ som kunne være brugt på personlige gøremål. (Kol. 4:5; Apg. 20:35) Jehova lægger mærke til og værdsætter deres kærlighedsgerninger. Sådanne „værdier i himmelen“ vil aldrig blive devalueret. (Matt. 6:20; Hebr. 6:10) Og eftersom pionerer bevarer ’øjet klart’ og stoler på at Jehova kan give dem det de behøver, styrkes deres forhold til Jehova. — Matt. 6:22, 25, 32; Hebr. 13:5, 6.

3. Hvilken forskel er der på at stræbe efter åndelig rigdom og materiel rigdom?

3 Stræber man efter materiel rigdom medfører det ofte „mange uforstandige og skadelige ønsker“. (1 Tim. 6:9, 10; Jak. 5:1-3) Det er aldrig tilfældet med Jehovas velsignelse. Det at pionererne bruger en stor del af deres tid i forkyndelsen, hjælper dem til at bevare den åndelige balance og holde sig de mere vigtige ting klart for øje. (Fil. 1:10) En broder opgav sit tidskrævende arbejde som ingeniør til fordel for pionertjenesten. Han sagde: „Mit verdslige arbejde var meget stressende. Det er pionertjenesten ikke. Nu hjælper jeg folk og lærer dem sandheden at kende. Det er langt mere tilfredsstillende og spændende.“

4. Hvorledes bliver pionererne velsignet samtidig med at de er til velsignelse for andre?

4 Til velsignelse for andre: Alle i dag mærker at det er „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Tim. 3:1) Overalt har mennesker et stort behov for håb. Forkyndere af Riget glæder sig over på første hånd at erfare at folks fortvivlelse kan blive vendt til håb når de tager imod den gode nyhed. Hvor stor er glæden så ikke for pionerer, der anvender mere end 800 timer hvert år i dette livreddende arbejde! — 1 Tim. 4:16.

5, 6. Hvad må man gøre hvis man ønsker at blive pioner?

5 Har du alvorligt overvejet om du kan begynde som pioner? Det kan kræve at du „køber . . . den belejlige tid“ fra mindre vigtige gøremål. (Ef. 5:15, 16) Det har mange gjort ved at forenkle deres liv. Ved således at bruge mindre tid på verdsligt arbejde kan de vie mere tid til Guds riges interesser. Kan du slutte dig til dem ved at gøre det samme?

6 Bed Jehova om visdom til at udarbejde en realistisk timeplan. (Jak. 1:5) Hvilke velsignelser kan du forvente at få til gengæld? Åndelige velsignelser i overmål. Jehova vil også velsigne dig materielt med hvad du behøver. (Matt. 6:33) De som sætter Jehova på prøve i denne henseende, vil få „velsignelse i overmål“. — Mal. 3:10.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del