Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/08 s. 1
  • Forkyndelsen kræver udholdenhed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forkyndelsen kræver udholdenhed
  • Rigets Tjeneste – 2008
  • Lignende materiale
  • Hold dig nær til Jehovas organisation
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • “Lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Hold ud indtil enden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
  • Udholdenhed — vigtig for kristne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
Se mere
Rigets Tjeneste – 2008
km 12/08 s. 1

Forkyndelsen kræver udholdenhed

1 Apostelen Paulus fandt stor glæde ved i over 30 år at lade forkyndelsen komme først i sit liv. Som alt andet det er umagen værd at beskæftige sig med, var hans forkyndelse ikke uden vanskeligheder. (2 Kor. 11:23-29) Men Paulus gav ikke op. (2 Kor. 4:1) Han forstod at Jehova ville give ham styrke til at holde ud og fuldføre sin tjeneste. (Fil. 4:13) Eftersom Paulus var et godt eksempel med hensyn til at holde ud, kunne han sige: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ — 1 Kor. 11:1.

2 Hvordan vi udholder prøvelser i dag: Hver dag må mange af vores brødre udholde latterliggørelse, modstand eller ligegyldighed fra familie, kolleger eller skolekammerater. (Matt. 10:35; Joh. 15:20) Måske gælder det også dig. Det kan også være at du døjer med et helbredsproblem, eller måske må du hver dag kæmpe for at afvise fristelser eller andet der virker distraherende, og som sætter din tro og udholdenhed på prøve. Vi kan blive styrket ved at læse om dem der i fortiden holdt trofast ud, og om vores nutidige trosfæller som har gennemgået og overvundet vanskeligheder. — 1 Pet. 5:9.

3 Vi kan få styrke til at holde ud i vores tjeneste når vi har iført os „den fulde rustning fra Gud“. (Ef. 6:10-13, 15) Det er også vigtigt at vi beder til Gud om at kunne holde ud. Gud giver os sin hellige ånd så vi kan udholde prøvelser. (2 Kor. 6:4-7) For at vi kan vinde den åndelige krig vi er med i, må vi følge Guds formaninger så vi kan forny vores indre drivkraft. (Sl. 119:24, 85-88) Ligesom et barn måske læser et brev fra sin elskede far igen og igen, vil vores daglige bibellæsning styrke vores forhold til Jehova. Vi får visdom til at klare prøvelser ved at have et regelmæssigt personligt studium. På den måde lader vi Guds syn på tingene øve indflydelse på vores beslutninger og styrke vores loyalitet over for Jehova. — Ordsp. 2:10, 11.

4 Udholdenhed fører til velsignelser: Hvis vi, ligesom Paulus, holder trofast ud og fuldfører vores tjeneste, vil Jehovas hjerte glæde sig, og det vil føre til velsignelser for os selv og andre. (Ordsp. 27:11) Måtte vi være besluttede på at holde ud i tjenesten og derved vise at vi har en urokkelig tro der er „af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild“. — 1 Pet. 1:6, 7.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del