Hvordan skal de komme til at høre?
1. Hvorfor kan forkyndelsesarbejdet være en udfordring, og hvorfor bliver vi ved med at forkynde?
1 Jehovas dag nærmer sig hurtigt, og derfor haster arbejdet med at hjælpe så mange som muligt til at opnå nøjagtig kundskab om Gud og hans hensigt med menneskene. (Joh. 17:3; 2 Pet. 3:9, 10) Det kan til tider være en udfordring, eftersom mange er ligeglade eller gør nar af os på grund af forkyndelsesarbejdet. (2 Pet. 3:3, 4) Vi har dog al mulig grund til at tro at der stadig findes nogle i vores distrikt der vil tage imod den gode nyhed når de hører den. Men hvordan skulle de kunne høre hvis der ikke var nogen der forkyndte? — Rom. 10:14, 15.
2. Hvordan kan Paulus’ eksempel styrke vores mod?
2 Stillet over for modstand: Af hensyn til dem der gerne vil høre budskabet om Riget, må vi ikke lade os skræmme til at standse. Filippi var den første by i Europa hvor Paulus forkyndte den gode nyhed. Da der blev rettet falske anklager mod Paulus og Silas, fik de begge stokkeslag og blev derefter kastet i fængsel. (Apg. 16:16-24) Men lige meget hvor smertefuldt det var, fik det ikke Paulus til at holde op med at forkynde. Da han besøgte Thessalonika, den næste by på hans missionsrejse, ’tog han mod til sig ved hjælp af Gud’. (1 Thess. 2:2) Paulus’ eksempel belyser hvorfor vi ’ikke må give op’. — Gal. 6:9.
3. Hvad får nu nogle som tidligere ikke var interesseret, til at lytte?
3 Mange der i årevis har nægtet at lytte, har ændret indstilling. Økonomiske vanskeligheder, sygdom, dødsfald i familien eller de forfærdelige ting der sker i verden, kan være grunden til at de har ændret sig. (1 Kor. 7:31) Nogle hvis forældre var imod budskabet, er nu blevet voksne og vil gerne lytte. Det at vi fortsætter med at forkynde, giver dem mulighed for at ’påkalde Jehovas navn’ før det er for sent. — Rom. 10:13.
4. Hvad motiverer os til at fortsætte arbejdet med at forkynde „uden ophør“?
4 „Uden ophør“: Det er vores kærlighed til Gud og næsten der motiverer os til „uden ophør“ at fortsætte arbejdet med at forkynde og gøre disciple, ligesom apostlene gjorde det i det første århundrede. (Apg. 5:42) I dag er der mange som „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder“ der finder sted. (Ez. 9:4) Hvilket håb vil det ikke give dem, og hvilken lettelse vil det ikke være for dem, når de hører den gode nyhed! Selv når de fleste ikke vil lytte til os, har vi Jehovas ord for at han glæder sig over vore anstrengelser. — Hebr. 13:15, 16.