Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/09 s. 1
  • Undervis på en enkel måde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Undervis på en enkel måde
  • Tjenesten for Riget – 2009
  • Lignende materiale
  • Tre tips til hvordan man forbedrer sin undervisning
    Tjenesten for Riget – 2012
  • Efterlign den store Lærer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • „I burde være lærere“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Forståelighed
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
Se mere
Tjenesten for Riget – 2009
km 5/09 s. 1

Undervis på en enkel måde

1. Hvad er vigtigt i forbindelse med god og virkningsfuld undervisning?

1 Enkelhed er afgørende for god undervisning. Vi kan forbedre vores undervisning ved at betragte hvordan den store Lærer, Jesus, underviste. — 2 Tim. 4:2; Joh. 13:13.

2. Hvad indebærer det at undervise på en enkel måde, og hvilken virkning har det?

2 Brug et enkelt sprog: Bjergprædikenen indeholder nogle af de dybeste sandheder der nogen sinde er blevet udtalt af mennesker, alle forklaret i enkle vendinger. (Matt. 5-7) Folkeskarerne som lyttede til Jesus, var „helt forbløffede over hans måde at undervise på“. De betjente der blev sendt ud for at arrestere Jesus, udbrød: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ (Matt. 7:28, 29; Joh. 7:46) Det er ikke nødvendigt at bruge højtravende ord, komplicerede sætninger eller detaljerede illustrationer for at overbevise andre om sandheden. Den kan sagtens forklares i enkle vendinger.

3. Hvorfor kan man være tilbøjelig til at tage for mange oplysninger med, og hvordan kan man undgå det?

3 Ikke for meget stof: Jesus var opmærksom på ikke at give sine tilhørere alt for mange oplysninger på én gang. (Joh. 16:12) Vi må være opmærksomme og fleksible, især når vi forkynder for slægtninge, nyinteresserede eller børn. Vi må passe på ikke at give dem for mange oplysninger, heller ikke selvom de tilsyneladende lytter opmærksomt. De der er oprigtige af hjertet, vil blive ved med at lære om den sande Gud, Jehova. — Joh. 17:3; 1 Kor. 3:6.

4. Hvorfor er det gavnligt at fokusere på hovedpunkterne i stedet for detaljerne?

4 Fokusér på hovedpunkterne: Jesus komplicerede ikke sin undervisning ved at tage for mange detaljer med. Dengang han udtalte at „de der er i mindegravene skal . . . komme ud“, var det ikke tiden at forklare at der var to forskellige slags opstandelser. (Joh. 5:28, 29) Når vi leder et bibelstudium, skal vi fokusere på hovedpunkterne og undgå at tage unødigt supplerende stof med.

5. Hvilken velsignelse kan vi opnå hvis vi underviser på en enkel måde?

5 Vi er dybt taknemmelige for at Jehova på en enkel måde har lært os det vi har brug for at vide! (Matt. 11:25) Lad os bestræbe os for at undervise på en enkel måde og erfare glæden ved at vores forkyndelse bærer frugt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del