Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/10 s. 7
  • Hvordan nye oplæres til at forkynde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan nye oplæres til at forkynde
  • Tjenesten for Riget – 2010
  • Lignende materiale
  • Vær helhjertet i forkyndelsen — 3. del: Hjælp andre til at gøre fremskridt
    Rigets Tjeneste – 1991
  • Bliv en dygtigere forkynder – Oplær nye
    Tjenesten for Riget – 2015
  • Oplær dem til fortsat at tjene Jehova
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2017
  • Bliv en dygtigere forkynder — Vær en god makker
    Tjenesten for Riget – 2014
Se mere
Tjenesten for Riget – 2010
km 5/10 s. 7

Hvordan nye oplæres til at forkynde

1. Hvordan havde du det første gang du var med i forkyndelsen?

1 Kan du stadig huske den første gang du var med ude at forkynde? Du var sikkert nervøs. Hvis du fulgtes med den der studerede med dig, eller en anden forkynder, var du sikkert taknemmelig for at han eller hun hjalp dig. Nu hvor du er blevet mere erfaren, kan du være med til at oplære nye i forkyndelsen.

2. Hvad skal nye forkyndere lære?

2 Nye forkyndere skal lære hvordan man indleder en samtale, bruger Bibelen og aflægger genbesøg, og hvordan man opretter og leder et bibelstudium. De skal også lære forskellige tjenestegrene, såsom gadearbejde og forretningsforkyndelse. Alt dette kan du hjælpe med, både ved dit eksempel og med gode råd.

3. Hvordan kan vi hjælpe andre ved vores eksempel?

3 Undervis ved dit eksempel. Jesus demonstrerede for sine disciple hvordan de skulle forkynde. (Luk. 8:1; 1 Pet. 2:21) Når du aftaler at følges med en ny forkynder, kan du forberede dig på en ganske enkel præsentation, måske fra et forslag i en af vores publikationer — en præsentation som den nye let kan efterligne. Tilbyd så at tage de første par døre, sådan at den anden forkynder kan høre hvordan du gør. Efter dine besøg kan du spørge hvordan han synes at det virkede. Det vil hjælpe ham til at se hvor godt det er at følges ad i tjenesten, og det vil gøre det lettere for ham at tage imod forslag når han selv har taget et besøg.

4. Hvordan kan vi hjælpe en forkynder når vi har hørt hans fremholdelse?

4 Gode råd. Jesus gav desuden disciplene vejledning om hvordan de skulle forkynde. (Matt. 10:5-14) Sådan kan du også hjælpe en ny forkynder. Når det er hans tur til at sige noget, så hør efter. Når besøget er færdigt, må du ikke være sen til at give oprigtig og specifik ros, selvom du måske også hørte noget der kunne gøres bedre. Før du foreslår ham at forandre noget der er uheldigt, kan du lige se om han gør det bedre ved næste besøg. Måske var han bare nervøs. Husk også at ikke alle forkyndere har samme evner, og at der sagtens kan være mere end én god måde at gøre tingene på. — 1 Kor. 12:4-7.

5. Hvordan kan du gøre det hvis du skal tage initiativet til at give et godt råd?

5 En ny forkynder spørger undertiden efter forslag. Hvis han ikke gør det, kan du godt hjælpe ham alligevel. Men hvordan kan du gøre det på en taktfuld måde? Nogle erfarne forkyndere spørger simpelt hen: „Må jeg gerne komme med et forslag?“ Eller: „Hvordan synes du det gik ved dette besøg?“ En anden mulighed er at sige: „Da jeg var ny forkynder, syntes jeg det var svært at . . . , men jeg opdagede at det hjalp hvis jeg . . .“ Man kan også sammen søge efter forslag i ’Ræsonnerebogen’. For at du ikke skal overvælde den anden, er det bedst at nøjes med ét forslag ad gangen.

6. Hvordan gælder det i forbindelse med forkyndelsen at „jern skærpes med jern“?

6 Jern skærpes med jern. Timoteus var selv en erfaren evangelieforkynder da Paulus opfordrede ham til at blive ved med at gøre fremgang og blive stadig dygtigere til at undervise. (1 Tim. 4:13, 15) Måske er det mange år siden du var ude i forkyndelsen for første gang, men hold aldrig op med at dygtiggøre dig. Bliv ved at lære af de forkyndere du arbejder sammen med, også dem der har mindre erfaring end du har. Og vær vågen for at du kan hjælpe andre, især dem som er nye, til at blive dygtige forkyndere af den gode nyhed. — Ordsp. 27:17.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del