En ordning til gavn for kristne forkyndere
1 I 1938 indførte Jehovas organisation en ny ordning. Grupper af menigheder blev indbudt til at overvære zonestævner, nu kaldet kredsstævner. Med hvilket formål? I den engelske udgave af Budbringer (nu Tjenesten for Riget) for januar 1939 stod der: „Disse stævner er en del af Jehovas teokratiske organisation til udførelsen af tjenesten for Riget. Undervisningen der gives her, er af afgørende betydning for om vi hver især formår at udføre det arbejde vi har fået tildelt, på rette måde.“ Når man tænker på hvordan antallet af forkyndere af Riget er vokset fra kun 58.000 i 1938 til over 7.000.000 i 2009, er det tydeligt at kredsstævnerne udvirker det der var hensigten med dem, nemlig at hjælpe forkyndere til at ’udføre det arbejde de har fået tildelt’.
2 Temaet for det kommende år. Vi ser frem til det opmuntrende program som vil begynde i september. Stævnets tema, ’I er ikke en del af verden’, er taget fra Johannes 15:19. Hvilke foredrag vil hjælpe os til at udføre vores tjeneste som kristne? Et af lørdagens foredrag har temaet „Hvordan heltidstjenesten beskytter os“. Der vil også være et symposium i tre dele med titlerne „Lad dig ikke besmitte af . . .“ „vilddyret“, „den store skøge“ og „jordens rejsende købmænd“. Om søndagen vil vi høre et symposium med titlen „Elsk Jehova, ikke verden“. Nogle af de øvrige indlæg har titlerne „Fortsæt med at leve som ’udlændinge og midlertidige indbyggere’“ og „Fat mod! Du kan besejre verden“.
3 En søster som havde sat tempoet ned i forkyndelsen, overværede for nylig et kredsstævne. Hun skrev bagefter at programmet havde motiveret hende til at tage sine muligheder op til fornyet overvejelse, og at hun nu var besluttet på at „være med i forkyndelsen og holde op med at komme med undskyldninger“. Kredsstævneprogrammet i det nye tjenesteår vil uden tvivl hjælpe os alle til at elske Jehova og ikke elske verden. (1 Joh. 2:15-17) Beslut at du vil være til stede, og at du vil lytte opmærksomt så du får fuldt udbytte af denne kærlige ordning til gavn for kristne forkyndere.
[Studiespørgsmål]
1. Hvilken ny ordning blev indført i 1938, og hvad var formålet med den?
2. Hvilke foredrag vil der være ved kredsstævnet i det nye tjenesteår?
3. Hvordan kan det gavne os at overvære kredsstævnet?