Forslag til præsentationer
Hvordan man opretter bibelstudier den første lørdag i september
„Mange tror at Gud en dag vil dømme dem efter deres gerninger. Tror du at der vil komme sådan en dommedag, og er det noget vi skal være bange for? [Lyt til svaret]. Læg mærke til hvad der står her.“ Giv den besøgte Vagttårnet for 1. september, og læs og drøft sammen stoffet i det første underafsnit på side 16 og mindst et af de anførte skriftsteder. Tilbyd bladene, og aftal at komme igen for at drøfte svaret på det næste spørgsmål.
Vagttårnet 1. september
„I mange dele af verden bliver kvinder diskrimineret og mishandlet. Religiøse opfattelser har sørgeligt nok bidraget til dette. Hvordan tror du at Gud betragter kvinder? [Lyt til svaret]. Læg mærke til hvad Bibelen siger om hvordan ægtemænd skal behandle deres hustruer. [Læs Efeserbrevet 5:28, 29]. Dette blad viser hvad Bibelen lærer om Guds syn på kvinder.“
Vågn op! September
„Mange mener at alt liv på jorden en dag vil blive udslettet, måske på grund af en atomkrig eller en naturkatastrofe, som for eksempel en global klimaforandring, eller ved at en asteroide rammer jorden. Tror du at sådanne dommedagsprofetier har hold i virkeligheden, eller er de blot fri fantasi? [Lyt til svaret]. Bibelen giver dette opmuntrende løfte. [Læs Salme 37:29]. Dette blad ser på nogle udbredte teorier om dommedag og fortæller hvilken fremtid der venter os ifølge Bibelens opmuntrende budskab.“