Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? (1. del)
Når børn bliver voksne, må de træffe vigtige valg. Dvd’en Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? er blevet fremstillet som en hjælp til dem. Vælg Afspil film i hovedmenuen, og se om du bagefter kan besvare spørgsmålene i paragraf 2. Vælg derefter Interviews i hovedmenuen, og vælg herunder Tilbageblik, og prøv om du bagefter kan besvare spørgsmålene i paragraf 3.
Filmen: (1) Hvordan lignede Timoteus’ situation den som mange unge Jehovas Vidner i dag befinder sig i? (2) Hvordan blev Andre presset til at blive en dygtigere løber? (3) Hvad fortalte broder Fleissig Andre om (a) det at forsøge at tjene Jehova og samtidig passe sin sport? (Matt. 6:24) (b) kilden til sand lykke? (c) hvad hans skål fra koncentrationslejren mindede ham om? (d) alle dem der var på billedet sammen med ham og hans kone? (e) hvorvidt han havde fortrudt at han havde opgivet sine drømme? (Fil. 3:8) (4) Hvordan besvarede Andres bedstemor hans spørgsmål: „Er det forkert af mig at ville være sportsstjerne?“ (Luk. 4:5-7) (5) Følte Andre ægte tilfredshed ved at vinde løbet? (6) Hvad gjorde indtryk på dig i broder Fleissigs afskedsbrev til Andre? (Ordsp. 10:22) (7) Hvad hjalp broder Fleissig Andre til at forstå?
Tilbageblik: (8) Hvilke karrierer var broderen og søsteren i gang med, og hvorfor? (9) Hvad havde de opnået? (10) Hvad blev vendepunktet i deres liv? (2 Kor. 5:15) (11) Hvilke teokratiske mål erstattede deres tidligere karrierer, og hvorfor følte de at de ikke kunne gøre begge dele? (12) Har de fortrudt at de ændrede deres mål i livet? (13) Hvad sagde de som har fået dig til at tænke over hvad du vil med dit liv?
Husk at se de øvrige interviews og det supplerende materiale så du kan være forberedt på at kommentere når stoffet behandles på tjenestemødet i næste uge.