Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 10/12 s. 2-3
  • Spred den gode nyhed ved hjælp af traktater

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spred den gode nyhed ved hjælp af traktater
  • Tjenesten for Riget – 2012
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Opnå gode resultater ved hjælp af traktaterne
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med traktater
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Hvorfor traktaterne er så værdifulde
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med bibelske traktater
    Rigets Tjeneste – 1982
Se mere
Tjenesten for Riget – 2012
km 10/12 s. 2-3

Spred den gode nyhed ved hjælp af traktater

1. I hvilken udstrækning har Guds folk gjort brug af traktater?

1 Jehovas folk har i mange år gjort brug af traktater for at sprede den gode nyhed. I 1880 begyndte C.T. Russell og hans medarbejdere at udgive traktatserien Bible Students’ Tracts (Bibelforskeres Traktater), og disse traktater blev sendt ud til læserne af Watch Tower så de kunne uddele dem til offentligheden. Faktisk blev traktater betragtet som så vigtige at Russell, da han i 1884 oprettede et ikkekommercielt juridisk selskab for at fremme forkyndelsen af Riget, lod ordet „traktat“ indgå i selskabets navn. Det blev indregistreret under navnet Zion’s Watch Tower Tract Society (Zions Vagttaarns Traktatselskab), i dag Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. I 1918 havde Bibelstudenterne uddelt mere end 300 millioner traktater. Også i dag er traktater et meget effektivt redskab at bruge i vores forkyndelse.

2. Hvorfor er traktater så effektive?

2 Hvorfor så effektive. Traktater er farverige og fanger øjet. Det kortfattede budskab de indeholder, er oplysende og let at forstå. Nogle af dem der synes det er for meget at tage imod et blad eller en bog, vil gerne have en traktat. Traktater er også nemme at fremholde; det kan selv nye forkyndere og børn gøre. Desuden har de en praktisk størrelse og er nemme at have med.

3. Fortæl en oplevelse, gerne en du selv har haft, der viser værdien af traktater.

3 Den første kontakt mange har haft med sandheden, har været i form af en traktat. En kvinde i Haiti så for eksempel at en af vores traktater lå på jorden. Hun samlede den op, læste den og udbrød: „Jeg har fundet sandheden!“ Hun begyndte at komme til møderne, fik et bibelstudium og blev døbt — alt sammen på grund af Guds ords kraft i form af en traktat.

4. Hvad må vi have som mål når traktater er månedens tilbud?

4 Fra hus til hus. Fordi det er så effektivt at bruge traktater i forkyndelsen, vil de fra og med november jævnlig være månedens tilbud. Formålet er ikke blot at uddele traktater, men at bruge dem til at påbegynde samtaler. Hvis der er interesse ved første besøg eller når vi kommer igen, kan vi ved hjælp af Hvad er det Bibelen virkelig lærer? eller en anden publikation demonstrere hvordan et bibelstudium foregår. Men hvordan kan vi så rent praktisk bruge traktater fra hus til hus? Eftersom der er forskel på indholdet i de forskellige traktater, er det vigtigt at vi er godt kendt med dem vi vælger at tilbyde.

5. Hvordan kan vi bruge traktater fra hus til hus?

5 Vores præsentation må være skræddersyet til vores distrikt og til den traktat vi bruger. Vi kunne indlede vores samtale med at række en traktat til den besøgte. Forsiden kunne meget vel vække hans interesse. Eller vi kunne vise vedkommende nogle forskellige traktater og så lade ham vælge den der interesserer ham mest. Hvis vi forkynder i et område hvor folk er bange for at åbne døren for fremmede, kan vi holde traktaten frem et sted hvor den besøgte kan se forsiden, eller vi kan spørge om vi må skubbe en lille tryksag ind under døren og høre hans mening om den. Hvis titlen på en traktat er formuleret som et spørgsmål, kan vi spørge den besøgte hvad han mener om det. Eller vi kan selv finde på et interessevækkende spørgsmål og på den måde få gang i en samtale. Dernæst kan vi læse noget fra traktaten højt, holde pause hver gang der kommer et spørgsmål i teksten, og opfordre vedkommende til at give udtryk for sin mening. Det er en god idé at læse nøgleskriftstederne fra Bibelen. Efter at have drøftet noget af indholdet kan vi afslutte samtalen og træffe en klar aftale om at komme igen. Hvis det i vores område er normalt at efterlade litteratur dér hvor der ikke er nogen hjemme, kan vi lægge en traktat et sted der ikke er alt for synligt.

6. Hvordan kan vi bruge traktater i forbindelse med gadearbejde?

6 Gadearbejde. Har du prøvet at bruge traktater i forbindelse med gadearbejde? Nogle har travlt og er ikke indstillet på at standse op for at tale med os. I sådanne tilfælde kan det være svært at afgøre hvor interesseret folk egentlig er. I stedet for at forære dem et sæt blade, som vi ikke ved om de har lyst til at læse, kunne vi give dem en traktat. Fordi forsiden skaber interesse og budskabet er kortfattet, vil nysgerrighed måske få folk til at læse traktaten når de har et par ledige minutter. Hvis de ikke har så travlt, kan vi selvfølgelig drøfte noget af traktatens indhold med dem.

7. Fortæl nogle erfaringer der viser hvordan man kan bruge traktater når man forkynder uformelt.

7 Uformel forkyndelse. Traktater er perfekte til brug i uformel forkyndelse. En broder sørger for at have et par stykker i lommen når han forlader hjemmet. Når han så møder nogen, for eksempel en ekspedient, tilbyder han blot vedkommende noget at læse og rækker ham en traktat. Et ægtepar der skulle holde ferie i New York, var klar over at de på turen ville komme til at møde mennesker fra mange forskellige lande. Derfor medbragte de Godt nyt til folk af alle nationer og traktater på forskellige sprog. Når de hørte en gadesælger eller nogle der sad i nærheden af dem i en park eller på en restaurant, tale et fremmed sprog, tilbød de en traktat på vedkommendes modersmål.

8. I hvilken forstand er traktater som sædekorn?

8 „Så din sæd“. Traktater kan sammenlignes med sædekorn. En landmand spreder rundhåndet såsæden da han ikke ved hvilke korn der vil spire og vokse. I Prædikeren 11:6 siges der: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ Lad os derfor fortsætte med at ’udstrø kundskab’ ved at gøre god brug af vores effektive traktater. — Ordsp. 15:7.

[Tekstcitat på side 3]

Fordi det er så effektivt at bruge traktater i forkyndelsen, vil de fra og med november jævnlig være månedens tilbud

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del