Vores officielle hjemmeside — brug den i forkyndelsen
Henled folks opmærksomhed på hjemmesiden. Nogle har ikke lyst til at tale direkte med os eller tage imod litteratur, men de vil gerne lære mere om Jehovas Vidner derhjemme ved at gå ind på jw.org. Så ’gør reklame’ for vores hjemmeside hver gang der byder sig en passende lejlighed.
Besvar spørgsmål. Af og til spørger en vi besøger, en interesseret eller en af vores bekendte om noget der har med vores tro og trossamfund at gøre. Giv ham svaret på stedet ved hjælp af en mobil enhed eller en computer. Ofte er det dog bedst at læse de skriftsteder der er henvist til, direkte fra Bibelen. Hvis du ikke har adgang til internettet lige når situationen opstår, kan du forklare vedkommende hvordan han selv kan finde svarene på jw.org. — Gå til „Bibelens lære/Svar på bibelske spørgsmål“ eller „Om os/Ofte stillede spørgsmål“.
Send en artikel eller publikation til en du kender. Du kan vedhæfte en pdf-fil eller en ePub-fil som du har downloadet, til en e-mail. Du kan også downloade en lydindspilning af en publikation og overføre den til en cd. Hver gang du giver en der ikke er døbt, en komplet elektronisk bog, et blad eller en brochure, kan du rapportere det som et stykke afsat litteratur. Vi skal dog ikke anonymt sende materiale til nogen eller sende det til en stor gruppe modtagere på én gang. Det er heller ikke tilladt at uploade materiale til en anden internetside. — Gå til „Publikationer“.
Vis de seneste nyheder om Jehovas Vidner. Det vil hjælpe dem du studerer med, og andre du drøfter Bibelen med, til at få øjnene op for det verdensomspændende omfang vores arbejde foregår i, og værdsætte vores kristne enhed. (Sl. 133:1) — Gå til „Nyheder“.
[Diagram på side 5]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Prøv det
1 Gå ind under „Publikationer“ og find det du gerne vil downloade. Klik dernæst på det ønskede tekst- eller lydformat.
2 Klik på MP3-knappen for at få vist en liste med de enkelte artikler. Klik på artiklen for at downloade den eller på ▸ for at lytte til den online.
3 Hvis du ønsker at downloade en publikation på et andet sprog, skal du vælge sproget på denne liste.