Kampagnen med at indbyde til mindehøjtiden begynder 1. marts
1. Hvornår begynder vi at indbyde til mindehøjtiden, og hvorfor varer kampagnen længere i år?
1 Fredag den 1. marts begynder vores årlige kampagne med at indbyde andre til at overvære mindehøjtiden sammen med os. Mindehøjtiden vil finde sted den 26. marts, så kampagnen strækker sig over lidt længere tid end de foregående år. Det vil betyde at endnu flere har mulighed for at få en invitation, ikke mindst i områder hvor menighederne har et stort distrikt.
2. Hvordan får man nogle indbydelser, og hvordan vil distriktet blive gennemgået?
2 Organiseringen. De ældste vil oplyse hvordan gennemgangen af distriktet er organiseret lokalt, for eksempel om der skal efterlades invitationer hos dem der ikke er hjemme. Hvis der er indbydelser tilovers efter gennemgangen af distriktet, kan de deles ud gennem offentlig forkyndelse. Tjenestetilsynsmanden vil sørge for at tid og sted for mindehøjtiden påføres indbydelserne, og at der bliver lagt en forsyning på bog- eller bladbordet. Men alle indbydelserne vil ikke blive lagt frem på én gang. Vi bør ikke tage flere indbydelser ad gangen end vi kan nå at dele ud på en uge.
3. Hvad skal vi have i tanke når vi tilbyder indbydelsen?
3 Hvad skal vi sige? Det er bedst at gøre det kort, da det vil give os mulighed for at indbyde så mange som muligt. På side 4 er der et forslag til en præsentation. Præsentationen kan tilpasses vores distrikt, og det er selvfølgelig ikke meningen at vi skal haste videre hvis den vi besøger, er venlig eller har nogle spørgsmål. Når vi uddeler indbydelser i weekenden, kan vi også tilbyde bladene de steder hvor det er passende. Den 2. marts vil vi fokusere på at uddele indbydelser i stedet for at oprette bibelstudier.
4. Hvorfor må vi gøre alt hvad vi kan, i kampagnen?
4 Vi håber at rigtig mange vil overvære mindehøjtiden sammen med os. Foredraget vil forklare hvem Jesus virkelig er. (1 Kor. 11:26) Og det vil fremhæve hvordan hans død er til gavn for os. (Rom. 6:23) Desuden vil det blive trukket frem hvorfor det er så vigtigt at mindes ham. (Joh. 17:3) Lad os hver især gøre alt hvad vi kan, i kampagnen!