Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/13 s. 3-4
  • Lyt og lær

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lyt og lær
  • Tjenesten for Riget – 2013
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Områdestævnet „Guds retfærdighed“
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Tillæg — Områdestævnet „Enhed under Guds rige“
    Rigets Tjeneste – 1983
  • Er du forberedt til et åndeligt festmåltid?
    Tjenesten for Riget – 2009
  • ’Hør efter og modtag mere belæring’
    Rigets Tjeneste – 2001
Se mere
Tjenesten for Riget – 2013
km 4/13 s. 3-4

Lyt og lær

1. Hvorfor kan det kræve en ekstra indsats at lytte og lære ved områdestævnet?

1 Det varer ikke længe før områdestævnerne i 2013 begynder. Der er gjort et stort arbejde for at forberede et program der behandler de aktuelle behov i den verdensomspændende arbejdsmark. Har du arrangeret det sådan at du kan være til stede alle tre dage? Der kan være meget der distraherer en under store stævner, så det vil være nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at lytte opmærksomt til programmet. Da programafsnittene varer længere end menighedsmøderne, skal man koncentrere sig i længere tid. Rejsen til stævnet og andre faktorer kan også være årsag til en vis træthed. Hvad kan hjælpe os til at holde os vågne, så vi kan lytte og lære? — 5 Mos. 31:12.

2. Hvad kan vi gøre for at forberede os på det vi skal høre ved stævnet?

2 Før stævnet begynder. På vores officielle hjemmeside, www.pr2711.com, kan man finde stævneprogrammet med titlerne på alle foredragene og et eller to nøgleskriftsteder ud for hvert foredrag. Hvis vi har adgang til internettet, vil vi med disse oplysninger kunne forberede vores hjerte på det vi skal høre ved stævnet. (Ezra 7:10) Under vores Teokratiske Familieaften kunne vi måske bruge tid på at skabe forventning til det kommende program.

3. Hvad kan hjælpe os til at lytte opmærksomt?

3 Under programmet. Sørg for om muligt at klare toiletbesøg og lignende før programmet begynder. Sluk også for din mobiltelefon, så du ikke bliver distraheret af opringninger eller sms’er eller bliver fristet til at sms’e under programmet. Hvis det er nødvendigt at du har din telefon tændt, så indstil den sådan at den ikke forstyrrer andre hvis nogen ringer til dig. Og bruger du en tablet-pc under programmet, så gør det på en måde der ikke forstyrrer andre. Undgå at spise eller drikke under programmet. (Præd. 3:1) Hold blikket rettet mod taleren, og følg med i din bibel når der læses et skriftsted. Tag korte notater.

4. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at lytte og lære?

4 Vi vil også gerne have at vores børn skal lytte og lære. I Ordsprogene 29:15 siges der: „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ Det er derfor godt at familien sidder sammen, så forældrene kan sikre sig at børnene følger med i programmet og ikke snakker, sms’er eller går omkring. Selv hvis børn er for små til at forstå alt hvad der bliver sagt, kan de lære at holde sig vågne og sidde stille.

5. Hvorfor er det godt at repetere programmet, og hvordan kan vi gøre det?

5 Efter programmets afslutning hver dag. Undgå at komme for sent hjem, og gå så tidligt i seng at du får tilstrækkelig hvile. Hvis vi repeterer det vi har hørt, vil det hjælpe os til bedre at huske det. Det vil derfor være godt om man som familie hver aften bruger nogle minutter til at tale om programmet. Hvis man er sammen med venner på en restaurant, hvorfor så ikke tage sine notater med og udveksle nogle tanker om det man særlig har lagt mærke til? Når vi kommer hjem efter stævnet, kan vi bruge noget af Den Teokratiske Familieaften til at tale om hvordan vi som familie kan anvende det vi har lært. Man kan også hver uge bruge noget tid på nyudgivelserne.

6. Er det nok bare at være til stede ved stævnet? Forklar.

6 Der er ikke megen mening med en festmiddag hvis maden ikke bliver spist og fordøjet. Det samme kan siges om det åndelige festmåltid der vil blive serveret ved områdestævnet. Måtte vi få fuldt udbytte af det ved at være til stede ved hele programmet, ved at lytte opmærksomt og ved at anvende det vi lærer.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del