‘Lad os vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser’

Kort før Jerusalem bliver belejret og derefter ødelagt, skriver apostlen Paulus at kristne, som gode Kristi soldater, må forvente trængsler og ikke først og fremmest tænke på deres egne bekvemmeligheder og ønsker. (2 Tim. 2:3, 4) Eftersom ulykken snart vil ramme denne ugudelige verden, må vi have en stærk tro for at kunne holde blikket rettet mod det åndelige. (2 Kor. 4:18; 5:7) Se filmen ‘Lad os vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser’. (Gå ind på jw.org, og se under fanen PUBLIKATIONER > FILM). Læg mærke til hvordan det at Naham og Abital var for nært knyttet til det materielle, fik fatale følger for dem. Gennemgå derefter følgende spørgsmål:

(1) Hvad var “afskyeligheden der ... står på et helligt sted” i det første århundrede, og hvilket afgørende skridt måtte de kristne der boede i Jerusalem, tage? (Matt. 24:15, 16) (2) Hvorfor krævede det tro at flygte fra byen? (3) Hvilke ofre indebar det at flygte? (4) Hvorfor tøvede Naham og Abital? (Matt. 24:17, 18) (5) Hvilken yderligere trosprøve kom Rakel ud for da hun skulle forlade Jerusalem? (Matt. 10:34-37; Mark. 10:29, 30) (6) Hvordan var Etan et godt eksempel med hensyn til at have en stærk tro og stole på Jehova? (7) Hvilke besværligheder havde de kristne i Pella? (8) Hvordan blev Nahams og Abitals tro gradvist svækket? (9) Hvordan sørgede Jehova for de kristne i Pella? (Matt. 6:33; 1 Tim. 6:6-8) (10) Hvordan kan vi efterligne Abraham og Sara nu da vi nærmer os afslutningen på denne tingenes ordning? (Hebr. 11:8-10) (11) Hvordan overbeviste Naham og Abital sig selv om at det var bedst at vende tilbage til Jerusalem, og hvorfor var deres måde at ræsonnere på forkert? (Luk. 21:21) (12) Hvordan stod det i virkeligheden til i Jerusalem da Naham og Abital vendte tilbage? (13) Hvorfor må vi styrke vores tro nu, før afslutningen på denne tingenes ordning kommer? – Luk. 17:31, 32; 21:34-36.

At vandre efter det vi tror, vil sige at vi (1) stoler på Jehovas ledelse, (2) lader ham lede vores skridt og (3) viser at vi sætter det åndelige over det materielle. Vi må altid være besluttet på at vandre efter det vi tror, idet vi er overbevist om at “verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt”. – 1 Joh. 2:17.