Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wp21 Nr. 3 s. 4-5
  • Hvad er det egentlig der afgør din fremtid?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad er det egentlig der afgør din fremtid?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2021
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • HVAD MANGE TROR
  • HVAD VISER RESULTATERNE?
  • Fengshui — Er det noget for kristne?
    Vågn op! – 2001
  • En god fremtid – det alle ønsker
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2021
  • Er astrologi nøglen til din fremtid?
    Vågn op! – 2005
  • Er horoskoper en pålidelig vejleder?
    Vågn op! – 1980
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2021
wp21 Nr. 3 s. 4-5
Billeder: 1. En spåkone læser tarotkort for en kunde. 2. Et fengshui-kompas og grundplanen over et hus. 3. En der ofrer mad, blomster og røgelse til en afdød forfar.

Hvad er det egentlig der afgør din fremtid?

Mange tror at en eller anden usynlig kraft styrer deres fremtid. Det får dem til at beskæftige sig med ting de tror vil forbedre deres fremtidsudsigter.

HVAD MANGE TROR

ASTROLOGI: Nogle tror at deres fremtid er bestemt af hvordan stjernerne stod da de blev født. De læser horoskoper for at finde ud af hvad der vil ske med dem i fremtiden, og prøver så ud fra det at undgå ulykker eller få succes.

FENGSHUI: Andre tror at nøglen til at få et godt liv er at indrette ens omgivelser i harmoni med usynlige kræfter i naturen. Lo Wing,a der bor i Hongkong, siger: “En ekspert i fengshui fortalte mig at hvis jeg placerede en speciel krystal et bestemt sted i min forretning, ville jeg tjene flere penge.”

FORFÆDREDYRKELSE: Andre ærer deres afdøde forfædre eller forskellige guder i et forsøg på at få deres beskyttelse og velsignelse. Van, som bor i Vietnam, siger: “Jeg troede at jeg ved at ære mine forfædre ville få et bedre liv nu og sikre en tryg fremtid for mig og mine børn.”

REINKARNATION: Mange tror at tilværelsen er en endeløs række af liv, død og genfødsel. De tror at det de oplever nu, er et resultat af noget de har gjort i et tidligere liv.

Selvom mange påstår at de ikke tror på sådanne ting, beskæftiger de sig alligevel med håndlæsning og horoskoper eller bruger et Ouija®-bræt, tarotkort og lignende. De tror at det måske kan give dem en viden om deres fremtid.

HVAD VISER RESULTATERNE?

Har de ting vi har været inde på, givet folk et godt liv og en sikker fremtid?

Tag for eksempel Hào, der bor i Vietnam. Han forsøgte at få et bedre liv ved hjælp af astrologi, fengshui og forfædredyrkelse. Lykkedes det? Hào siger: “Min forretning gik dårligt, jeg kom i gæld, havde familieproblemer og blev følelsesmæssigt ødelagt.”

Qiuming fra Taiwan troede også på astrologi, reinkarnation, skæbnen, fengshui og forfædredyrkelse. Men efter at have undersøgt det nærmere siger han: “Det gik op for mig at sådan nogle idéer og skikke konflikter med hinanden og ikke giver nogen mening. Jeg fandt ud af at det astrologerne forudsagde, ofte var forkert. Og med hensyn til reinkarnation, hvis du ikke kan huske noget fra dit tidligere liv, hvordan skulle du så kunne ændre dig og gøre det bedre i det næste liv?”

“Det gik op for mig at sådan nogle idéer og skikke konflikter med hinanden og ikke giver nogen mening.” – QIUMING, TAIWAN

Som Hào, Qiuming og mange andre har indset, er vores fremtid ikke bestemt af skæbnen, stjernerne, afdøde forfædre eller genfødsel. Betyder det at vi slet ikke har nogen indflydelse på vores fremtid?

DINE VALG HAR BETYDNING

Selvom vi ikke har indflydelse på alt hvad der sker i vores liv, viser erfaringen at de valg vi træffer, ofte påvirker vores fremtid. Hvorfor gør vi for eksempel mere ud af at vaske vores hænder og bære mundbind når en smitsom sygdom som covid-19 spreder sig? Fordi det kan være med til at beskytte vores liv. Det er tydeligt at de valg du træffer, har betydning.

For at opnå gode resultater må vi altså træffe kloge valg. For omkring 2.000 år siden forklarede en klog lærer det på den her måde: “Hvad et menneske sår, skal det også høste.”b

Mange tror at højere uddannelse og rigdom er en garanti for en bedre fremtid. Hvad har de der stræber efter de ting, fået ud af det?

a I denne og de følgende artikler er nogle af navnene blevet ændret.

b Den udtalelse finder vi i den hellige bog Bibelen i Galaterne 6:7. Tanken gengives i populære orientalske ordsprog som: “Så meloner, så får du meloner; så bønner, så får du bønner.”

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del