Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wp22 Nr. 1 s. 12-13
  • 4 | Overvind had med Guds hjælp

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • 4 | Overvind had med Guds hjælp
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Bibelen siger:
  • Hvad det betyder:
  • Hvad du kan gøre:
  • Bibelen forandrer folks liv
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Valdenserne — kættere eller sandhedssøgere?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Hvordan man overvinder had
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
  • Had kan overvindes!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
wp22 Nr. 1 s. 12-13
Mennesker der går hen til en stor åben bibel som lyser på dem. Deres skygger viser at de engang var fyldt med had.

HVORDAN MAN OVERVINDER HAD

4 | Overvind had med Guds hjælp

Bibelen siger:

“Åndens frugt er … kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse.” – GALATERNE 5:22, 23.

Hvad det betyder:

For at overvinde had har vi brug for Guds hjælp. Hans hellige ånd, eller kraft, kan frembringe gode egenskaber i os som vi måske ikke kan udvikle i egen kraft. Så for at overvinde had er det bedre at hente hjælp hos Gud end at stole på sine egne evner. Hvis vi stoler på Gud, vil vi opleve det samme som apostlen Paulus, der skrev: “Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” (Filipperne 4:13) Og så vil vi kunne sige: “Min hjælp kommer fra Jehova.” – Salme 121:2.

Hvad du kan gøre:

“Jehova har forvandlet mig fra at være voldelig til at være fredelig.” – WALDO

Bed oprigtigt Jehova om at give dig af sin hellige ånd. (Lukas 11:13) Bed ham om at hjælpe dig med at vise de samme gode egenskaber som han har. Studér hvad Bibelen siger om egenskaber der modvirker had, som for eksempel kærlighed, fred, tålmodighed og selvbeherskelse. Vær opmærksom på hvordan du kan vise de egenskaber i din hverdag. Og vælg venner der også prøver at vise de egenskaber. Sådan nogle venner kan ‘motivere dig til kærlighed og gode gerninger’. – Hebræerne 10:24.

Beretning fra det virkelige liv – WALDO

Gav slip på vold og had

Waldo.

Waldo havde en hård opvækst der gjorde at han blev fyldt med had. Han fortæller: “Jeg var ofte involveret i gadekampe med narkohandlere … Engang hyrede en rivaliserende bande en berygtet lejemorder til at dræbe mig, men det lykkedes mig at slippe væk med blot et stiksår.”

Waldo var ikke særlig glad for at hans kone begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Han siger: “Jeg kunne ikke fordrage Jehovas Vidner, og jeg råbte ofte sjofelheder efter dem. Men stik imod det jeg havde forventet, reagerede de altid pænt og høfligt.”

Efter noget tid begyndte Waldo også at studere Bibelen. “Det var dog ikke så nemt for mig at leve efter det jeg lærte. Jeg var overbevist om at jeg aldrig ville blive i stand til at styre mit voldsomme temperament,” siger han. Men så lærte han noget det gjorde en stor forskel.

Waldo forklarer: “Alejandro, der underviste mig i Bibelen, bad mig en dag om at læse Galaterbrevet 5:22, 23. Alejandro forklarede at det ikke var i egen kraft at jeg kunne opdyrke disse egenskaber, men ved hjælp af Guds hellige ånd. Den sandhed forandrede fuldstændig min måde at tænke på!”

Ved at tage imod Guds hjælp har Waldo overvundet had. “Mine slægtninge og tidligere venner har svært ved at forstå at jeg har forandret mig så meget,” siger Waldo og tilføjer: “Jehova har forvandlet mig fra at være voldelig til at være fredelig.”

Læs hele Waldos beretning i Vagttårnet for 1. oktober 2013, side 12-13.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del