Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w25 april s. 20-25
  • Vi er aldrig alene

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi er aldrig alene
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • JEHOVA GUIDER OS
  • JEHOVA SØRGER FOR OS
  • JEHOVA BESKYTTER OS
  • JEHOVA TRØSTER OS
  • JEHOVA ER DER ALTID FOR OS
  • Husk at Jehova er “den levende Gud”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Jehova kan hele dit knuste hjerte
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Mærk glæden ved at give til andre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Acceptér at du ikke ved alt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
w25 april s. 20-25

STUDIEARTIKEL 17

SANG NR. 99 Søstre og brødre i tusindvis

Vi er aldrig alene

“Jeg vil hjælpe dig.” – ESA. 41:10.

FOKUS

Fire måder Jehova tager sig af os på.

1-2. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at vi aldrig er alene når vi gennemgår noget svært? (b) Hvad vil vi se på i den her artikel?

NÅR vi gennemgår noget der er meget svært, har vi det måske som om vi er helt alene i en lille båd på et stort, oprørt hav. Men vi er faktisk ikke alene. Vores omsorgsfulde Far i himlen ser hvad vi gennemgår, og han lover at han vil hjælpe os igennem det. Han giver sine loyale tjenere den her kærlige forsikring: “Jeg vil hjælpe dig.” – Esa. 41:10.

2 I artiklen her vil vi se på hvordan Jehova hjælper os ved (1) at guide os, (2) at sørge for os, (3) at beskytte os og (4) at trøste os. Uanset hvad vi kommer ud for i livet, vil Jehova ikke glemme os. Han vil aldrig forlade os. Vi er aldrig alene.

JEHOVA GUIDER OS

3-4. Hvordan guider Jehova os? (Salme 48:14)

3 Læs Salme 48:14. Jehova ved at vi ikke er i stand til at guide os selv, men at vi er helt afhængige af hans hjælp. Hvordan leder han sine tjenere i dag? En af måderne er gennem Bibelen. (Sl. 119:105) Ved hjælp af den lærer han os at træffe beslutninger og udvikle egenskaber der kan give os et bedre liv nu og evigt liv i fremtiden.a For eksempel siger han at vi skal undgå at bære nag, at vi skal være ærlige i alt hvad vi gør, og at vi skal elske andre inderligt. (Sl. 37:8; Hebr. 13:18; 1. Pet. 1:22) Hvis man følger den slags råd, bliver man en bedre forælder, en bedre ægtefælle og en bedre ven.

4 Derudover har Jehova sørget for at der i hans ord findes en masse beretninger om mennesker der kæmpede med udfordringer og følelser der minder om vores. (1. Kor. 10:13; Jak. 5:17) Når vi læser de beretninger og bruger det vi lærer af dem, hjælper det os på mindst to måder. For det første ser vi at vi ikke er alene – der er andre der har stået i lignende situationer og er kommet igennem dem. (1. Pet. 5:9) For det andet lærer vi hvordan vi kan gribe vores udfordringer an. – Rom. 15:4.

5. Hvem bruger Jehova til at guide os?

5 Jehova bruger også vores brødre og søstre til at guide os.b For eksempel besøger kredstilsynsmænd jævnligt vores menigheder for at opmuntre os. Deres foredrag styrker vores tro og hjælper os til at blive ved med at være forenede. (Ap.G. 15:40 – 16:5) Menighedens ældste er også meget interesseret i hvordan det går med hver enkelt forkynder. (1. Pet. 5:2, 3) Forældre guider deres børn åndeligt og lærer dem at træffe kloge beslutninger og få gode vaner. (Ordsp. 22:6) Og modne søstre kan hjælpe yngre søstre ved at være gode eksempler og give dem råd og opmuntring. – Tit. 2:3-5.

6. Hvad må vi selv gøre?

6 Jehova har altså sørget for at vi kan blive guidet på forskellige måder. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter det han gør for os? Ordsprogene 3:5, 6 siger: “Stol på Jehova af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen klogskab.” Når vi lever efter de ord, vil han “rydde stierne foran [os]”. Han vil altså hjælpe os til at undgå en masse problemer og få et godt liv. Jehova kender os utroligt godt, og han giver os råd der passer lige til os. Tænk over hvordan dit liv ville have været hvis han ikke havde guidet dig! – Sl. 32:8.

JEHOVA SØRGER FOR OS

7. Hvordan sørger Jehova for os? (Filipperne 4:19)

7 Læs Filipperne 4:19. Ud over at guide os åndeligt velsigner Jehova det vi gør for at skaffe mad, tøj og husly. (Matt. 6:33; 2. Thess. 3:12) Det er helt normalt at være bekymret for hvordan man får dækket sine fysiske behov, men Jehova opfordrer os til ikke at være overdrevet bekymret for det. (Se studienote til Matthæus 6:25). Vores kærlige Far i himlen har lovet at han aldrig vil svigte sine trofaste tjenere når de har det svært. (Matt. 6:8; Hebr. 13:5) Vi kan altså tage hans ord for gode varer når han siger at han vil sørge for os materielt.

8. Hvad oplevede David?

8 Tænk over hvordan Jehova hjalp David. I de år hvor David var på flugt, sørgede Jehova for at han og hans mænd havde det de skulle bruge for at kunne overleve. Da David på et tidspunkt tænkte tilbage på sit liv, sagde han: “Engang var jeg ung, og nu er jeg gammel, men jeg har aldrig set en retfærdig blive overladt til sig selv eller hans børn lede efter brød.” (Sl. 37:25) Det kan være at du har oplevet og set det samme, nemlig at Jehova sørger for dem der tjener ham.

9. Hvordan sørger Jehova for sit folk i dag når en katastrofe rammer? (Se også billederne).

9 Jehova sørger også for sit folk når der sker katastrofer. Da der for eksempel opstod hungersnød i det første århundrede, sendte de kristne fra forskellige lande nødhjælp til deres brødre og søstre. (Ap.G. 11:27-30; Rom. 15:25, 26) Jehovas tjenere i dag viser den samme gavmildhed og kærlighed. Når en katastrofe rammer, motiverer Jehova sine tjenere til at sørge for basale ting som mad, vand, tøj og medicin til dem der har brug for det. Derudover rykker byggegrupper ind for at reparere ødelagte hjem og rigssale. Der bliver også sørget for følelsesmæssig og åndelig støtte til de berørte.c

Collage: Vores trosfæller i Malawi modtager nødhjælp og får åndelig opmuntring efter en naturkatastrofe. 1. Et stort oversvømmet område. 2. Bror Gage Fleegle taler med nogle brødre og søstre. 3. Sække med mad bliver læsset af en varevogn.

Hvordan trøster Jehova os hvis vi bliver ramt af en katastrofe? (Se paragraf 9)e


10-11. Hvad kan vi lære af det Borys oplevede?

10 Jehova sørger også gavmildt for mennesker der endnu ikke tjener ham. Vi kan efterligne ham og være på udkig efter muligheder for at vise venlighed mod nogle der ikke har samme tro som os. (Gal. 6:10) Ofte fører det også til at vi kan fortælle dem om Jehova. Tænk over hvad Borys, en skoleinspektør i Ukraine, oplevede. Han er ikke selv et af Jehovas Vidner, men det var nogle af eleverne på hans skole, og han har altid behandlet dem venligt og vist respekt for det de troede på. Da Borys på et tidspunkt besluttede at flygte til en mere sikker del af landet på grund af krigen, hjalp vores brødre og søstre ham. Senere var han med til mindehøjtiden. Efterfølgende har Borys sagt: “De Jehovas Vidner jeg mødte, var virkelig opmærksomme på mig og tog sig af mig. Jeg er meget taknemmelig mod dem.”

11 Vi kan forsøge at vise den samme inderlige barmhjertighed som Jehova har, ved at hjælpe dem der har det svært, uanset om de tror på det samme som os eller ej. (Luk. 6:31, 36) Vi håber selvfølgelig at det vi gør for andre, vil motivere dem til at begynde at tjene Jehova. (1. Pet. 2:12) Men uanset hvordan de reagerer, er vores indsats ikke spildt – vi vil opleve glæden ved at give! – Ap.G. 20:35.

JEHOVA BESKYTTER OS

12. Hvordan har Jehova lovet at beskytte sit folk? (Salme 91:1, 2, 14)

12 Læs Salme 91:1, 2, 14. Jehova har lovet at beskytte os åndeligt. Han vil aldrig tillade at Satan sætter en stopper for sand tilbedelse. (Joh. 17:15) Og under “den store trængsel” kan vi være helt sikre på at Jehova vil holde sit løfte om at beskytte sit folk, ikke bare åndeligt men også fysisk. – Åb. 7:9, 14.

13. Hvordan beskytter Jehova os hver især?

13 Hvordan beskytter Jehova os så som enkeltpersoner? Gennem Bibelen hjælper Jehova os til at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert. (Hebr. 5:14) Når vi lever efter principperne i Guds ord, bliver vi beskyttet mod ting der kunne skade os åndeligt og fysisk. (Sl. 91:4) Jehova beskytter os også gennem menigheden. (Esa. 32:1, 2) Og når vi er sammen med nogle der elsker Jehova og lever efter hans principper, bliver vi motiveret til at undgå alt hvad der kunne påvirke os negativt. – Ordsp. 13:20.

14. (a) Hvorfor tillader Jehova at vi nogle gange kommer ud for noget svært? (b) Hvad kan vi være sikre på? (Se også fodnoten).

14 I fortiden valgte Jehova nogle gange at beskytte sine tjenere i en farlig situation. Men der var også nogle gange hvor han ikke gjorde det. Op gennem tiden har Jehova tilladt at hans tjenere er blevet udsat for forfølgelse og endda er blevet slået ihjel, for at bevise at Satan er en løgner. (Job 2:4-6; Mt 23:34) Og alle mennesker kommer ud for noget “der ikke kan forudses”. (Præ 9:11) De ting har ikke ændret sig. Men selvom Jehova ikke fjerner en prøvelse, kan vi være sikre på at han aldrig vil forlade dem der elsker ham.d – Sl 9:10.

JEHOVA TRØSTER OS

15. Hvordan trøster Jehova os? (2. Korinther 1:3, 4)

15 Læs 2. Korinther 1:3, 4. Nogle gange oplever vi sorg, bekymringer eller andre ting der kan gøre os kede af det. Gennemgår du noget vanskeligt lige nu der gør at du føler dig alene? Måske føler du at der ikke er nogen der rigtigt forstår hvad du kæmper med. Men det gør Jehova. Han har medfølelse med os, men han gør også noget. “Han trøster os under alle vores prøvelser.” Hvordan gør han det? Når vi henvender os til Jehova i bøn, giver han os den “fred som overgår al forstand”. (Flp. 4:6, 7) Jehova trøster os også gennem sit ord, Bibelen. De tanker vi finder der, er fyldt med kærlighed, visdom og håb. Vi bliver også trøstet ved møderne, hvor vi lærer opmuntrende ting fra Bibelen og er sammen med vores brødre og søstre, der elsker os.

16. Hvad kan vi lære af det Nathan og Priscilla oplevede?

16 Nathan og Priscilla, der bor i USA, har selv erfaret hvordan Jehova opmuntrer og trøster os gennem sit ord, Bibelen. For nogle år siden besluttede de at flytte til et sted hvor der var større behov for forkyndere. “Vi havde fuld tillid til at Jehova ville velsigne vores beslutning,” siger Nathan. Men efter at de var ankommet til deres nye distrikt, fik de nogle uventede helbredsproblemer, og det blev også svært for dem økonomisk. Til sidst blev de nødt til at flytte hjem, men det var stadig svært for dem at få det hele til at løbe rundt. “Jeg kunne ikke forstå hvorfor Jehova ikke havde hjulpet os på den måde vi troede han ville,” siger Nathan. “Jeg begyndte endda at spekulere over om jeg havde gjort noget forkert.” Med tiden indså Nathan og Priscilla dog at Jehova ikke havde forladt dem. “I den svære tid vi gennemgik, blev Bibelen som en vís ven der opmuntrede os og guidede os,” fortæller Nathan. “Fordi vi begyndte at fokusere på hvordan Jehova hjalp os til at klare vores problemer, i stedet for at fokusere på selve problemet, føler vi os bedre rustet til at klare forskellige udfordringer i fremtiden.”

17. Hvordan har Jehova trøstet en søster ved navn Helga? (Se også billedet).

17 Vi kan også få trøst gennem vores brødre og søstre. Hvordan? Tænk over hvad Helga fra Ungarn har erfaret. I flere årtier havde hun kæmpet med forskellige udfordringer der tærede på hende og fik hende til at føle sig værdiløs. Men når hun ser tilbage, er det tydeligt for hende at Jehova har trøstet hende gennem menigheden. Hun skriver: “Jehova har altid hjulpet mig når han kunne se at jeg var helt overvældet på grund af arbejdspres, mit syge barn eller andre ting. Der har ikke været en eneste dag de sidste 30 år hvor han ikke har holdt sit løfte om at give mig trøst. Mange gange kommer trøsten gennem venlige, betænksomme og opmuntrende kommentarer fra andre. Jeg har ofte fået en sms, et kort eller nogle rosende ord når jeg havde allermest brug for det.”

Collage: En ældre bror får trøst. 1. Han kigger på et par tegninger han har fået af nogle børn. 2. En bror sender ham en sms. 3. Et ægtepar kommer forbi med nogle madvarer og en pizza. 4. En bror ringer til ham. 5. En lille pige laver en tegning af en løve i Paradiset som hun vil give ham.

Hvordan kunne Jehova bruge dig til at trøste andre? (Se paragraf 17)


18. Hvordan kan vi trøste andre?

18 Vi har den store glæde at kunne efterligne Jehova ved at trøste andre. Hvordan kan vi gøre det? Vi kan lytte tålmodigt til dem, opmuntre dem med det vi siger, og hjælpe dem rent praktisk. (Ordsp. 3:27) Vi vil gerne trøste alle der har det svært, også dem som ikke tjener Jehova lige nu. Når dem omkring os oplever sorg, sygdom eller andre ting der kan give bekymringer, kan vi besøge dem, lytte til dem og vise nogle opmuntrende vers fra Bibelen. Hvad vil det føre til når vi på den måde efterligner Jehova, “den Gud som giver al trøst”? Vi vil kunne hjælpe vores brødre og søstre igennem svære tider og måske også give nogle der endnu ikke tjener Jehova, lyst til at lære ham at kende. – Matt. 5:16.

JEHOVA ER DER ALTID FOR OS

19. Hvad gør Jehova for os, og hvordan kan vi efterligne ham?

19 Jehova har stor omsorg for alle der elsker ham. Han vil aldrig svigte os når vi kæmper og har det svært. Ligesom en kærlig forælder tager sig af sit barn, tager Jehova sig af dem der tjener ham. Han guider os, sørger for os, beskytter os og trøster os. Vi efterligner ham når vi støtter og opmuntrer andre der kæmper med forskellige udfordringer. Mens vi lever i den her gamle verden, vil vi ikke kunne undgå at komme ud for noget der gør os kede af det. Men vi kan have fuld tillid til det Jehova siger i Esajas 41:10: “Vær ikke bange, for jeg er med dig.” Hvor er det et fantastisk løfte. Vi er virkelig aldrig alene!

HVORDAN MÆRKER VI AT JEHOVA ...

  • guider os?

  • sørger for os?

  • beskytter og trøster os?

SANG NR. 100 Vis gæstfrihed

a Se artiklen “Træf beslutninger der ærer Gud” i Vagttårnet for 15. april 2011.

b Se paragraf 11-14 i artiklen “Bliv ved med at følge Jehovas ledelse” i Vagttårnet for februar 2024.

c Se nogle eksempler på jw.org ved at skrive “nødhjælpsarbejde” i søgefeltet.

d Se “Spørgsmål fra læserne” i Vagttårnet for februar 2017.

e BILLEDBESKRIVELSE: Vores trosfæller i Malawi modtager nødhjælp og får åndelig opmuntring efter en naturkatastrofe.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del