1925 – for hundrede år siden

UINDFRIEDE FORVENTNINGER

I 1925 var der mange Bibelstudenter der forventede at det jordiske paradis ville blive genoprettet. Bror Albert Schroeder, der senere tjente i Det Styrende Råd, har fortalt: “Man mente at resten af Kristi salvede disciple da skulle til himmelen for at udgøre en del af Riget, og at fortidens trofaste, for eksempel Abraham og David, ville blive oprejst som fyrster og skulle overtage styret over jorden som en del af Guds rige.” Efterhånden som året gik, stod det klart at det de håbede på, ikke kom til at ske, og nogle blev forståeligt nok skuffede. – Ordsp. 13:12.

På trods af skuffelserne blev de fleste Bibelstudenter ved med at være travlt optaget af forkyndelsen, og de blev mere og mere opmærksomme på deres ansvar som vidner for Jehova. For eksempel brugte de radioen til at sprede sandheden vidt og bredt. Lad os se på hvad de gjorde.

FLERE RADIOSTATIONER

Året forinden, i 1924, var radiostationen WBBR blevet en stor succes, og mange mennesker lyttede til den. Derfor byggede Bibelstudenterne endnu en radiostation med stærk sendestyrke, den her gang i nærheden af Chicago, Illinois. Kendingsbogstaverne for den nye radiostation var WORD. “På kolde vinteraftner,” fortæller Ralph Leffler, en radiotekniker der hjalp til med at bygge stationen, “lyttede folk fra nær og fjern til WORD.” For eksempel var der en familie der boede mere end 5.000 kilometer væk i Pilot Station, Alaska, der tunede ind på en af de første udsendelser. Efter at have hørt programmet skrev familien et brev til dem der arbejdede på stationen, og takkede dem for at have produceret en så åndeligt opmuntrende udsendelse.

Vagttaarnet for 15. december 1925 kommenterede på den nye stations utrolige rækkevidde: “Stationen WORD er en af de bedste Stationer i De forenede Stater og arbejder med 5000 Watt. Udsendelserne fra denne Station er blevet hørt udmærket baade ved Atlanterhavets Kyst og ved Pacifikkysten, paa Kuba og i den aller nordligste Del af Alaska. Mange, som aldrig før har hørt om Sandheden, er blevet interesseret ved at høre denne Station.”

I samme periode udvidede Bibelstudenterne også deres brug af radio for at forkynde den gode nyhed i Canada. I 1924 byggede brødrene en lille radiostation ved navn CHUC i Saskatoon, Saskatchewan. Det var en af de første religiøse radiostationer i Canada. I 1925 havde man brug for større lokaler til stationen, så Selskabet blev gjort til ejer af stationen, og man købte og renoverede et tidligere teater i Saskatoon, hvor man flyttede stationen hen.

Stationen gjorde det muligt for mange der boede i de tyndtbefolkede områder af Saskatchewan, at høre den gode nyhed for første gang. For eksempel skrev en fru Graham fra en afsidesliggende by ind til stationen og bad om bibelsk litteratur efter at hun havde hørt en udsendelse. Bror George Naish har fortalt: “Hendes anmodning ‘Lær os!’ lød så højt og klart at vi sendte hende alle bind af Studier i Skriften.” Snart hjalp fru Graham med at sprede den gode nyhed om Riget til endnu mere fjerntliggende områder.

EN KLARERE FORSTÅELSE

Vagttaarnet for maj 1925 indeholdt en skelsættende artikel med titlen “Den nye Nations Fødsel”. Hvorfor var den her artikel så vigtig? I noget tid havde Bibelstudenterne forstået at Satan havde en organisation af usynlige onde åndeskabninger i himlen og religiøse, kommercielle og politiske elementer på jorden. Men i den her artikel hjalp den trofaste og kloge træl vennerne til at forstå at Jehova også har en organisation, der forener hans tjenere i himlen og på jorden. (Matt. 24:45) Den organisation er helt adskilt fra Satans organisation og modarbejder den. Artiklen forklarede også noget andet. Guds rige var blevet “født” i 1914, og som følge af den krig der var brudt ud i himlen det år, var Satan og hans dæmoner blevet kastet ud af himlen, og nu var de tvunget til at være i jordens nærhed. – Åb. 12:7-9.

Nogle syntes at den nye forståelse var svær at acceptere. Det anerkendte artiklen, og den sagde: “Hvis nogle at Vagttaarnets Læsere ikke kan være enige med os i det her fremstillede, foreslaar vi, at de roligt og omhyggeligt bier [venter] paa Herren og altid bevarer hjertet rent.”

Tom Eyre, en kolportør (det der i dag hedder pioner) fra Storbritannien, har fortalt hvordan de fleste Bibelstudenter tog imod artiklen: “Brødrene var meget begejstrede over forklaringen af Åbenbaringen, kapitel 12. Nu hvor vi forstod at Riget var blevet oprettet i himlen, havde vi lyst til at fortælle den gode nyhed til alle og enhver. Det motiverede os til at forkynde endnu mere flittigt og hjalp os til at forstå at Jehova ville gøre fantastiske ting for sit folk i fremtiden.”

VIDNER FOR JEHOVA

I dag er Jehovas folk godt kendt med ordene i Esajas 43:10: “‘I er mine vidner,’ erklærer Jehova, ‘ja, min tjener som jeg har udvalgt.’” Men inden 1925 var det her vers næsten ikke blevet behandlet i vores publikationer. Det skulle snart ændre sig. I løbet af 1925 behandlede The Watch Tower Esajas 43:10 og 12 i 11 udgaver af bladet.a

Sidst i august 1925 samledes Bibelstudenterne til et stævne i Indianapolis, Indiana. Bror Joseph F. Rutherford havde skrevet en velkomst til stævnedeltagerne der var trykt på stævneprogrammet. Der stod: “Vi er stævnet sammen ved dette Konvent for at faa ... Styrke fra Herren, saa vi kan vende tilbage til Arbejdsmarken med fornyet Energi som hans Vidner.” Ved det otte dage lange stævne blev deltagerne opfordret til at vidne om Jehova når som helst muligheden bød sig.

Lørdag den 29. august holdt bror Rutherford foredraget “Et Kald til Virksomhed”, hvor han understregede hvor vigtigt det er at forkynde. Han sagde: “Jehova siger til sit Folk ...: ‘I er mine Vidner, at jeg er Gud.’ Derefter lyder den klare Befaling i utvetydige Vendinger: ‘Opløft et Banner for Folkene.’ Der er ingen andre på Jorden til at opløfte et Mærke eller Banner for Folkene end ... [hans Folk], de, der har Herrens Aand, og som derfor er hans Vidner.” – Esa. 43:12; 62:10.

Efter bror Rutherfords foredrag vedtog stævnedeltagerne enstemmigt en resolution med titlen “Et Haabets Budskab”. Resolutionen pegede på at Guds rige er det eneste håb mennesker har for at “modtage Velsignelserne – Fred, Fremgang, Frihed, Sundhed, Liv og evig Lykke”. Resolutionen blev senere oversat til flere forskellige sprog og trykt som en traktat. Der blev uddelt næsten 40 millioner eksemplarer af traktaten.

Bibelstudenterne antog ikke officielt navnet Jehovas Vidner før flere år senere. Men de blev mere og mere opmærksomme på deres ansvar som vidner for Jehova.

FOKUS PÅ GENBESØG

Efterhånden som antallet af Bibelstudenter voksede i hele verden, kom der flere og flere opfordringer til at vende tilbage til dem der tidligere havde vist interesse for den gode nyhed. Efter kampagnen med at omdele traktaten Et Haabets Budskab stod der i den engelske udgave af Bulletin:b “Planlæg at vende tilbage til de hjem hvor arbejderne ikke fik spredt litteratur, men hvor den besøgte modtog et eksemplar af Et Haabets Budskab.”

I Bulletin for januar 1925 på engelsk var der følgende rapport fra en Bibelstudent i Plano i Texas: “Vi er henrykte over at opdage at distrikter der er blevet gennemarbejdet flere gange, ofte er mere frugtbare end helt uberørte områder. En lille by i vores område er blevet gennemarbejdet fem gange i løbet af de sidste ti år. ... For nylig gik søster Hendrix og min mor fra hus til hus i byen og afsatte flere bøger end nogensinde før.”

En kolportør i Panama skrev: “Mange der sendte mig væk første gang jeg kom til deres dør, har helt ændret indstilling når jeg vender tilbage anden eller tredje gang. Det seneste år har det meste af mit arbejde bestået i at vende tilbage til folk jeg har besøgt tidligere. Og hos nogle af dem har jeg haft nogle skønne oplevelser.”

BLIKKET RETTET MOD FREMTIDEN

I sit årlige brev til alle kolportører opsummerede bror Rutherford årets aktiviteter og pegede på det arbejde der lå foran dem. Han skrev: “I løbet af det forgange Aar har det været jeres Privilegium at trøste mange, der var sørgmodige. Arbejdet har bragt jer Glæde i Hjertet ... Aaret, der ligger foran jer, vil præsentere utallige Muligheder for at være Vidner for Gud og hans Rige og at opløfte hans Banner for Folkeslagene. ... Lad os sammen fortsat forene vores Stemmer og synge til Pris for vores Gud og Konge.”

Da 1925 var ved at rinde ud, lagde brødrene planer om at udvide kontoret i Brooklyn. I 1926 ville man påbegynde det største byggeprojekt organisationen nogensinde havde udført.