Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w25 november s. 8-9
  • Skal jeg holde op med at køre bil?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Skal jeg holde op med at køre bil?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • VÆR ÆRLIG OVER FOR DIG SELV
  • TAG BIBELENS PRINCIPPER I BETRAGTNING
  • Opdyrk sikre trafikvaner
    Vågn op! – 1988
  • Bilulykker — Føler du dig tryg?
    Vågn op! – 2002
  • Hvorfor må jeg ikke køre bil når jeg har fået lidt at drikke?
    Vågn op! – 1986
  • Er jeg moden nok til at køre bil? — 1. del
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
w25 november s. 8-9
En ældre bror sidder og kigger på sin bil ud gennem et vindue. Han holder sin bilnøgle i hånden mens han tænker over sin situation.

Skal jeg holde op med at køre bil?

DU HAR kørt bil i mange år, og du nyder den frihed og uafhængighed det giver dig. Men din familie og dine venner er bekymrede og vil gerne have dig til at tænke over om det vil være bedst at du holder op med at køre bil. Du kan ikke forstå hvorfor de er så bekymrede.

Er det en situation du kan nikke genkendende til? Hvad kan i så fald hjælpe dig til at afgøre om du skal blive ved med at køre bil eller ej?

I nogle lande skal bilister over en vis alder have en lægeerklæring for at kunne forny deres kørekort. Brødre og søstre der bor i de lande, skal selvfølgelig overholde loven. (Rom. 13:1) Men uanset hvor du bor, vil det være klogt at tage en objektiv vurdering af din evne til at køre bil.

VÆR ÆRLIG OVER FOR DIG SELV

En organisation der har fokus på ældre menneskers velfærd,a foreslår at ældre stiller sig selv følgende spørgsmål:

  • Har jeg svært ved at læse vejskilte eller at se når det er mørkt?

  • Er det vanskeligt for mig at dreje mit hoved så meget at jeg kan se blinde vinkler og orientere mig i spejlene?

  • Er min reaktionsevne blevet dårligere så jeg for eksempel ikke hurtigt kan flytte min fod fra speederen til bremsen?

  • Kører jeg meget langsomt i forhold til de andre bilister?

  • Har jeg haft flere nærved-ulykker, eller er der buler og ridser i min bil fordi jeg er kørt ind i ting?

  • Er jeg blevet stoppet af politiet på grund af den måde jeg kører på?

  • Har jeg nogensinde været ved at falde i søvn bag rattet?

  • Tager jeg noget medicin der kunne påvirke min evne til at køre?

  • Har familie eller venner udtrykt bekymring over min kørsel?

Hvis du svarer ja til et eller to af de spørgsmål, vil det måske være klogt at gøre nogle forandringer – som for eksempel at begrænse hvor meget du kører, særligt når det er mørkt. Derudover må du regelmæssigt tage en objektiv vurdering af dine evner som bilist. Du kunne spørge en i din familie eller en ven om hvad vedkommende helt ærligt synes om din måde at køre på. Du kunne også overveje at tage et genopfriskningskursus. Men hvis du svarede ja til flere af de ovenstående spørgsmål, er det måske på tide at du holder helt op med at køre bil.b

TAG BIBELENS PRINCIPPER I BETRAGTNING

Man opdager måske ikke selv at ens evner som bilist ikke er hvad de har været. Og tanken om ikke at skulle køre bil gør dig måske ked af det og frustreret. Men der er nogle principper fra Bibelen der kan hjælpe dig til at se rationelt på din situation og træffe en klog beslutning. Lad os se på to:

Vær beskeden. (Ordsp. 11:2) I takt med at vi bliver ældre, bliver vores syn, hørelse, reflekser og fysiske styrke ringere. Så for at undgå skader er der for eksempel mange der holder op med at dyrke bestemte former for motion når de bliver ældre. Det samme gælder på en måde når det handler om at køre bil. En der er beskeden, vil indse at han på et tidspunkt er nødt til at holde op med at køre bil fordi det er for farligt for ham. (Ordsp. 22:3) Og hvis andre udtrykker deres bekymring, vil han ikke slå det hen men ydmygt lytte til hvad de har at sige. – Se også 2. Samuel 21:15-17.

Undgå blodskyld. (5. Mos. 22:8) En bil kan potentielt gøre stor skade. En der bliver ved med at køre bil selvom han ikke længere har evnerne til det, sætter sit eget og andres liv på spil. Det kunne ende med at han blev skyld i en dødelig ulykke.

Hvis du er nødt til at holde op med at køre bil, må du ikke tro at du mister din værdighed eller værdi som menneske. Jehova elsker dig for den du er indeni, og sætter pris på at du er beskeden og ydmyg og tager hensyn til andre. Han lover at han vil støtte, hjælpe og trøste dig. (Esa. 46:4) Han vil aldrig svigte dig. Så bed ham om visdom og dømmekraft så du kan træffe en klog beslutning.

Hvordan andre kan hjælpe

I mange tilfælde vil det give det bedste resultat hvis du som familiemedlem eller nær ven er den der tager snakken med den ældre om hans evner som bilist. Måske har du selv oplevet noget der gør dig bekymret, eller også har du hørt andre give udtryk for bekymring. I det tilfælde må du tage det de siger, alvorligt. For at finde ud af hvordan det egentlig står til, kunne du foreslå at køre en tur sammen med den ældre. Og hvis det er nødvendigt, må du tage snakken med ham om hans måde at køre på. I sådan en samtale er det vigtigt at du viser empati. Vær venlig, men ærlig. Fokusér ikke for meget på hans alder – samtalen skal handle om hans evner bag et rat. Brug hellere formuleringer som “Jeg er bekymret for din sikkerhed når du kører bil” frem for “Du kører ikke særligt godt længere”. Ros ham for altid at være et åndeligt menneske der gerne vil gøre tingene på Jehovas måde, og mind ham om de gode principper der er nævnt i den her artikel.

Uanset hvilken relation vi har til den der er nødt til at holde op med at køre bil, er det vigtigt at vi prøver at sætte os ind i hvor svært det må være for ham. Han føler måske han har mistet sin frihed og uafhængighed. Hvad kan vi gøre for at støtte ham? Vi kan for eksempel tilbyde praktisk hjælp. (Ordsp. 17:17) Han kommer måske hurtigt til at føle sig som en byrde, så vi må ikke vente på at han selv beder om et lift, men tilbyde det. Det kan også være at vi kunne hjælpe ham med en plan for hvordan han kommer til og fra vigtige ting han skal, som for eksempel møderne, forkyndelsen, indkøb og lægebesøg. Vi må forsikre ham om at vi virkelig har lyst til at gøre de ting for ham, og at vi er glade for at bruge tid sammen med ham. – Rom. 1:11, 12.

a National Institute on Aging i USA.

b Læs mere om emnet i artiklen “Bilulykker – Føler du dig tryg?” i Vågn op! for 22. august 2002.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del